Kvitova kæmper sig til finalesejr over sej australier

Tjekken Petra Kvitova vandt lørdag en underholdende finale over australske Ashleigh Barty i WTA-turneringen i Sydney.

Kvitova kæmper sig til finalesejr over sej australier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trætheden lyste ud af Petra Kvitova, men tjekken fik alligevel hentet finalesejren over Ashleigh Barty.

Hun hev efter vejret og var flere gange helt nede i knæ.

Men Petra Kvitova vandt lørdag WTA-turneringen i Sydney efter et flot comeback.

I finalen slog tjekken den australske tennisspiller Ashleigh Barty med cifrene 1-6, 7-5, 7-6.

Det var et flot comeback af Kvitova efter et første sæt, som hjemmebanehåbet Barty styrede fra start til slut.

Andet sæt var anderledes tæt, men Kvitova slog til med et sent servegennembrud og tvang kampen ud i tre sæt.

Her kom Barty lynhurtigt foran med 3-0, men Kvitova kæmpede sig endnu en gang tilbage i det underholdende opgør.

To gange havde Kvitova tilmed chancen for at serve kampen hjem foran først 5-4 og siden 6-5 i tredje og afgørende sæt, men Barty brød tilbage begge gange.

Kampen skulle derfor afgøres i tiebreak, og her var femteseedede Kvitova stærkest og vandt med 7-3.

Trætheden lyste ud af 28-årige Kvitova i slutningen af kampen, alt imens seks år yngre Barty slet ikke virkede tømt for kræfter.

Men Barty havde ikke vinderslagene til at besejre Kvitova, som med den sidste energi fik placeret sine hårde slag tæt på linjerne.

Det var tredje gang i tre indbyrdes opgør, at Kvitova vandt over Barty.

Kvitova har nu vundet WTA-turneringen i Sydney to gange i karrieren. Senest vandt hun titlen i 2015.

Sydney International fungerer som opvarmning til grand slam-turneringen Australian Open, som begynder mandag.

Her er Kvitova seedet som nummer otte og skal mandag i første runde møde slovakken Magdalena Rybarikova.

Barty er seedet som nummer 15 i Australian Open og møder i første runde thailænderen Luksika Kumkhum.

Kvitova kæmper sig til finalesejr over sej australier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce