Nattestad er klar for FC - men skal han spille?

Sonni Nattestad og Mads Eriksen ligner på lidt længere sigt et fast stopperpar for FC Fredericia. Men Nattestad er ikke helt i form endnu. Arkivfoto: Jesper Banke

Nattestad er klar for FC - men skal han spille?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jonas Dal grubler over to pladser i startopstillingen til mødet med Helsingør.

Fredericia: FC Fredericia lukkede tre mål ind i forårsåbneren mod HB Køge. Men det betyder ikke nødvendigvis, at FC Fredericias trænerteam kommer til at skifte ud. Det centrale forsvar bestod af Erik Nissen og Mads Eriksen. Sonni Nattestad var syg og Mathias Johannsen ude af form. Alle er klar denne gang.

- Jeg synes ikke, at hverken Nissen eller Mads gjorde det dårligt. Tværtimod. Når vi overvejer at skifte, sker det ikke "bare" fordi, at modstanderen har scoret tre gange. Vi har en masse andre elementer med i overvejelserne. Vi kigger ikke kun på målene men også på det, der ledte op til dem, siger Jonas Dal og følger op med et eksempel:

- Mads Eriksen kunne have headet bolden længere væk ved deres første mål. Men på den anden side scorede han til 3-3 med et hovedstød. Tænk, hvis vi havde skiftet ham ud, så var det aldrig sket, siger cheftræneren.

Mads Eriksen kunne have headet bolden længere væk ved deres første mål. Men på den anden side scorede han til 3-3 med et hovedstød. Tænk, hvis vi havde skiftet ham ud, så var det aldrig sket.
Jonas Dal, cheftræner for FC Fredericia

En ny angriber?

Når en ny spiller kommer til, opstår der altid en "vi vil gerne se giraffen"-stemning hos klubbens tilhængere. Sonni Nattestad er en af de nye - udset som afløser for Manjrekar James, der var FC's bedste mand i foråret.

Jonas Dal overvejer at skifte Nattestad ind, men:

- Han mangler stadig noget på formen. Man tilbringer ikke tre måneder på Færøerne uden fodbold for så at vende tilbage og spille med det samme. Det kan en Premier League spiller måske - eller det er faktisk spørgsmålet, om en PL-spiller ville kunne det, grubler Jonas Dal.

Han indikerer altså, at Nattestad fortsat mangler at komme i kampform. At lære taktikken til bunds. Det samme er tilfældet med Mathias "Malthe" Johannsen, som stort set ikke nåede at spille i opstarten.

- Malthe og Sonni er bare lidt længere efter end de to andre. Men jeg har ikke besluttet mig for, hvordan vi starter. Ni af elleve pladser har jeg nogenlunde styr på, siger Jonas Dal.

En af de to pladser er formentlig i bagkæden. Den anden i angrebet, hvor Sebastian Buch på glimrende vis kom ind i Køge og scorede det væsentlige reducerende mål til 3-2.

- Han har gjort det rigtig godt. Man kunne også skifte en Chuma Anene ind, når nu vi ved, at banen byder op til lange bolde og knap så meget spil langs jorden. Så kunne Anders Holvad gå ud på kanten. Og måske kunne Dennis Høegh få en ny position. Det er også en overvejelse værd, siger Jonas Dal.

Nattestad er klar for FC - men skal han spille?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce