Nedtur for FHK's konkurrent: TM Tønder snublede på hjemmebane

Henk Muss Meyer kom på mål i anden halvleg for TM Tønder. Christian Trans var ude med en brækket finger. Foto: Flemming Andersen

Nedtur for FHK's konkurrent: TM Tønder snublede på hjemmebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag tabte TM Tønder hjemme til Skive fH. Træner Torben Sørensen pegede efterfølgende på manglende tro og timing.

Tønder: TM Tønder tabte søndag et skridt i toppen af 1. division, hvor holdet kæmper med Fredericia Håndboldklub om direkte oprykning til ligaen.

På hjemmebane tabte holdet med 25-32 til rækkens treer Skive fH i en kamp, hvor TM Tønder aldrig var foran.

TM Tønder måtte undvære målmand Christian Trans, der havde brækket en finger i ugens løb, og træner Torben Sørensen lagde ud med Niklas Simonsen på mål. Han fik det hedt i en til tider hektisk første halvleg, hvor Skive-holdet formåede at score hyppigt.

Torben Sørensen havde inden kampen peget på, at Skive-holdet har mange, der kan score fem, seks og syv mål i en kamp. Han fik ret, da gæsterne søndag havde fire spillere, der i løbet af de 60 minutter scorede mindst fem gange - blandt dem rækkens topscorer Rasmus Kier.

Kampen i tal
TM Tønder-Skive fH 25-32Pausestilling: 15-19

Udvisninger (2 min.) TM Tønder: 2 Skive fH: 4

TM Tønders mål: Emil Bergholt 5, Lasse Nikolajsen 5, Mathias Møller 3, Lasse Hamann-Boeriths 3, Felix Kasch 3, Benjamin Holm 2, Ulrik Nøddesbo Eggert 1, Nikolai Emil Keller 1, Hans Martin Asmussen 1 og Jacob Lyck 1

Skives topscorer: Emil Grønbech Hansen med 6 mål

Blev usikre

De to hold gik til pause ved stillingen 15-19.

Fra starten af anden halvleg kom Henk Muus Meyer på mål for TM Tønder, og han lagde ud med en redning med ansigtet. Det blev dog aldrig startskuddet til det store comeback.

TM Tønder snuste til point ved 20-22 og 23-25, men Skive fH havde i Mads Meldgaard en målmand, der leverede en stribe redninger i anden halvleg, og han gjorde sit til, at sejren blev så stor, som den blev.

- Vi udstiller lidt os selv på manglende timing og manglende tro på det. Vi bliver usikre på os selv - hvorfor ved jeg ikke, sagde TM Tønder-træner Torben Sørensen efter kampen.

Den manglende timing så han i angrebet, og han oplevede Skive som det mest kyniske hold søndag.

Spillerne var - meget naturligt - ikke i det bedste humør efter kampen.

- De er sindsygt trætte af det. Det er deres hjemmebane, og de vil gerne præstere, fortalte Torben Sørensen.

Med søndagens resultat er TM Tønder nu tre point efter Fredericia Håndboldklub. Næste gang holdet skal i aktion er på søndag på udebane mod Team Sydhavsøerne.

Nedtur for FHK's konkurrent: TM Tønder snublede på hjemmebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce