Rally-DM: Ny andenplads til Ib Kragh - Mejer havde problemer

Ib Kragh endte som toer i andet DM. Han mener godt, at han kan indhente sin konkurrent til førstepladsen. Foto: IK Motorsport

Rally-DM: Ny andenplads til Ib Kragh - Mejer havde problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ib Kragh fra Juelsminde blev også nummer to i anden afdeling af DM. Førstepladsen tog konkurrenten Kristian Poulsen sig atter af. Rally Team Mejer havde store problemer og udgik med begge sine biler.

Kjellerup: Der tegner sig et billede i toppen af dansk rally. Og i det billede antyder stregerne, at Kristian Poulsen og Ib Kragh kommer til at lægge arm om danmarksmesterskabet.

Lørdag i Kjellerup blev anden afdeling af DM kørt, og Ib Kragh fra Juelsminde kom på andenpladsen efter Kristian Poulsen - ganske som det skete i det første DM-løb. Ib Kragh og hans codriver Ditte Kammersgaard var samlet set 17 sekunder langsommere end konkurrenten efter knap 40 minutters kørsel.

- Andenpladsen er jeg rimelig tilfreds med. Selvfølgelig vil jeg gerne vinde, men jeg vidste godt, at det ville blive svært. Vi kom tættere på, og på de sidste tre prøver var vi under et sekund efter, siger Ib Kragh.

- Samlet set var vi under løbet under to tiendedele langsommere per kilometer hastighedsprøve, og det er noget, som godt kan findes, siger den rutinerede kører.

Han mener, at prøverne i Kjellerup var dårligt lavet, fordi de blev kørt på alt for hurtige veje.

- Vi kørte fra 150 kilometer i timen og opad i næsten alle sving på nær nogle vinkelsving, og det synes jeg er for hurtigt. Der er ikke ret mange, som kan lide at køre så stærkt. Det kan du gøre på en bane med sandkasser, men her er ingen sandkasser. Der er træer, og det kunne man også se med de mange biler, som udgik på grund af ulykker, siger Ib Kragh.

Andenpladsen er jeg rimelig tilfreds med. Selvfølgelig vil jeg gerne vinde, men jeg vidste godt, at det ville blive svært. Vi kom tættere på, og på de sidste tre prøver var vi under et sekund efter.
Ib Kragh, forsvarende dansk mester i rally
Udvalgte resultater i rally-DM 2
Position generelt i DM 2:2: Ib Kragh/Ditter Kammersgaard (Juelsminde) - 37:45.06: Jesper Bisted/Arly Larsen (Horsens) - 40:11.814: Frank Nielsen/Per Brodersen (Odder) - 41:01.525: Nicki Aagaard Johansen/Mie Aagaard Johansen (Hatting) - 43:02.226: Torben Nielsen/Anders Clausen (Juelsminde) - 43:17.466: Michael Piil Gøttrup/Anders Kirkeby Hansen (Vejle) - 54:00.5

Udgået: Heino Mejer/Bo Mølgaard Jensen - MotorproblemerUdgået: Kurt Mejer/Steen Bøgelund - Defekt i bageste del af bilenUdgået: Rene Pallesen/Alex Westphalen
Kurt Mejer kører i et smukt, dans landskab. Han havde store problemer med bilen i DM 2, og det samme havde hans søn, Heino. Foto: Rally Team Mejer
Kurt Mejer kører i et smukt, dans landskab. Han havde store problemer med bilen i DM 2, og det samme havde hans søn, Heino. Foto: Rally Team Mejer

Motorproblemer hos Mejer

Rally Team Mejer fra Horsens var et af de teams, der udgik, men det skyldtes ikke ulykker. De to historiske Volvo 242 Turbo ville ikke, som hverken Kurt Mejer ellers hans søn Heino ville.

Først udgik Kurt Mejer efter en defekt i bagtøjet på bilen. Det skete efter prøve tre. Under prøve fem fik Heino Mejer og hans codriver Bo Mølgaard motorproblemer, og derfor måtte de nedslåede forlade løbet fra en femteplads.

Resultaterne betyder, at Heino Mejer og Bo Mølgaard nu er på andenpladsen i den historiske klasse, mens Kurt Mejer og Steen Bøgelund er på tredjepladsen.

Meget bedre gik det for Jesper Bisted og Arly Larsen, også Horsens, som kørte sig op og endte på en generel sjetteplads.

- Prøverne var virkelig hurtige, og på de hårde dæk havde bilen ikke optimalt greb. Og med op mod 174 kilometer i timen, så er friktionen imellem gummi og asfalten så vigtig - både under nedbremsningerne og i de virkelig hurtige sving-kombinationer med mange små og skæve bakketoppe, siger Jesper Bisted.

Han erklærer sig i øvrigt meget tilfreds med resultatet.

Rally-DM: Ny andenplads til Ib Kragh - Mejer havde problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce