Talismanen er tilbage i AC Horsens

Hallur Hansson er tilbage i AC Horsens' startopstilling til kampen mod Brøndby. Hans offensive løb har været hårdt savnet i de to seneste kampe. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Talismanen er tilbage i AC Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AC Horsens' nedtur begyndte med Hallur Hanssons røde kort, og to de kampe, han har siddet i straffeboksen, er blevet tabt. Men til Brøndby-kampen er han tilbage.

Horsens: - Kampene er blevet tabt af flere grunde, og det kan det godt være, at jeg er en af dem, smiler Hallur Hansson.

Færingen blev vist ud i kampen mod OB. Fynboerne udnyttede det til at score sejrsmålet, og de to efterfølgende kampe, hvor midtbanespilleren har siddet ude med karantæne, er blevet tabt.

- Jeg var selv indirekte med til at koste point mod OB på grund af udvisningen, men det nytter ikke noget at kigge bagud, selv om et eller to point mere havde gjort en verden til forskel nu, siger Hallur Hansson, der indkasserede en meget tynd advarsel for film, og derefter måtte gå ud med rødt kort, da det var hans anden af slagsen i kampen mod OB.

Manager Bo Henriksen sagde efter opgøret mod Randers, at Hallur Hansson var savnet i offensiven. Han savnede sin talisman med direkte henvisning til Hallur Hansson.

- Det har gjort ondt at sidde uden for. Kampene mod Esbjerg og Randers har været typiske 0-0-kampe, men vi er blevet ramt af, at vi ikke selv har været i stand til at skabe og udnytte vores chancer, mens modstanderne dårligt har haft brug for et skud på mål til at få scoret, siger Hallur Hansson.

Det nytter ikke noget at kigge bagud, selv om et eller to point mere havde gjort en verden til forskel nu.
Hallur Hansson

Brøndby husker 2-2 kampen

AC-spilleren har nu rettet blikket mod Brøndby-kampen, hvor han igen kan se frem til at være med.

- Jeg glæder mig. Vi skal komme med alt, hvad vi har i den kamp, og så må vi tænke på resultater og alt mulig andet bagefter. Der kommer mange tilskuere, og jeg er sikker på, at Brøndbys uafgjorte kamp mod os tilbage i maj sidder i baghovedet på dem, siger Hallur Hansson med henvisning til det opgør, som reelt kostede Brøndby mesterskabet i sidste sæson.

- Der er et meget større pres på Brøndby for at slutte i top seks, end der er for en klub som AC Horsens, siger AC-spilleren.

Hans offensive løb har været savnet i de seneste to kampe, og mod et Brøndby-forsvar, der ikke har hurtighed som en spidskompetence, kan det blive yderst vigtigt.

- Det er noget af det, jeg kan bidrage med. Jeg kan skabe nogle rum for andre på den måde. Alle hold har svagheder og styrker. Det gælder også os. Vi skal bare fokusere på at levere en god præstation, og så må vi bagefter se, hvor langt det rækker i forhold til point, siger Hallur Hansson.

Talismanen er tilbage i AC Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce