Topbokser vender tilbage efter fire års pause

Torben Keller er klar til comeback efter fire års pause fra bokseringen. Arkivfoto.

Topbokser vender tilbage efter fire års pause

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torben Keller fik 12 kampe som professionel. Nu gør han comeback som amatør.

Pandrup: Torben Keller var Danmarks bedste amatørbokser. Nu satser han på et comeback.

Efter 159 kampe - 115 sejre, 43 nederlag og en uafgjort - blev han professionel. Her nåede han 12 kampe som professionel. Efter 10 kampe og en uafgjort bad han Team Sauerland om at få en hård modstander.

Han valgte selv tyskeren Arman Torosyan, der stoppede Reda Zam Zams karriere med en knock out-sejr i 8. omgang.

Torben Keller havde trænet med Arman Torosyan og troede på sin chance.

Det gik dog helt galt. Torben Keller blev sendt til tælling tre gange i 1. omgang og valgte at stoppe karrieren i september 2014.

Nu har han indledt træningen i den nordjyske bokseklub Pandrup.

Torben Keller er nu 31 år, og da han har bokset under 15 prof-kampe, kan han få sine amatørrettigheder tilbage.

Torben Keller, der bor i Aalborg, vil være et trækplaster overalt, og nu venter dansk amatørboksning spændt på, hvornår han gør comeback. Det kan blive ved de jyske mesterskaber i Vejle om halvandet måned, hvis Keller kan få papirerne og tilladelsen på plads inden.

Topbokser vender tilbage efter fire års pause

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce