Libratone Zipp Mini 2 imponerer på lyd frem for design

Vores testeksemplar var denne grønblå højttaler, som ikke vandt en designpris i vores hjem, men som leverede solid og stærk lyd. Pr-foto

Libratone Zipp Mini 2 imponerer på lyd frem for design

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske Libratone har lanceret en højttaler med mange smarte funktioner - men stemmestyringen med Alexa er endnu ikke meget værd.

- Den ligner et penalhus fra folkeskoletiden.

Design er en smagssag, og min bedre halvdel derhjemme var ikke imponeret af den grønblå-højttaler med en lynlås, jeg havde placeret i vores køkken. Libratone Zipp Mini 2 har et specielt design, som skiller vandene. Og de fleste af vores gæster har stået på min kones bred.

Personligt kan jeg godt lide, at den ikke ligner alle andre små højttalere, men omvendt er den også mere speciel end køn, og jeg savner den mere nordiske, naturlige stil, som de første Zipp-højttalere fra danske Libratone besad.

De var kendt for en stærk lyd, og det er nu engang det vigtigste i en højttaler. Libratone Zipp Mini 2 følger fint op med en solid lyd, der trods den forholdsvis lille størrelse fint spiller underetagen i vores villa op.

Og ønsker man mere lyd, har Libratone den lidt større højttaler Zipp samtidig med, at det er muligt at forbinde op til 10 højttalere i hjemmet. En smart funktion, som især Sonos har været kendt for.

Og der kan lynlåsen også komme i spil, for den gør, at man kan udskifte Zipp Mini 2's farvede cover, så det passer til det enkelte rum.

Om anmeldelsen
Produkterne vi anmelder i Jysk Fynske Medier er udlånt af virksomheden bag produktet.Vi tester og anmelder altid objektivt, uden virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.
Libratone Zipp Mini 2 fås også i mere neutrale farver. Coveret kan udskiftes ved hjælp af lynlåsen. PR-foto
Libratone Zipp Mini 2 fås også i mere neutrale farver. Coveret kan udskiftes ved hjælp af lynlåsen. PR-foto

Taler ikke dansk

Designet rummer også en rem, så det er nemmere at tage højttaleren med sig, og uden forbindelse til en stikkontakt kan den ifølge Libratone spille i op til 12 timer.

Selve forbindelsen fra din mobil foregår via enten bluetooth eller wi-fi med Airplay 2 eller Spotify Connect. Jeg foretrækker selv at bruge Bluetooth, da højttaleren dermed med det samme forbindes til telefonen, når den tændes via en knap nær bunden. Men det er smart, at der er begge muligheder.

Den opdaterede Zipp Mini har også fået stemmestyring via Amazons Alexa. Efter at have prøvet Google Assistent i Google Home imponerer Alexa dog ikke. Især fordi den ikke taler dansk, men den har på engelsk også flere gange svært ved at løse mine ellers ret simple opgaver om for eksempel at afspille musik eller høre en specifik podcast.

Der ville jeg ønske, at Libratone havde satset på Google i stedet, som Harmon Kardon har gjort.

Man kan dog gennem Airplay 2 også vælge Apples Siri-assistent, der trods alt taler dansk.

Godt touch-panel

Hvor stemmestyringen ikke er optimal, imponerer Libratone dog med touch-panelet på toppen, hvor man både kan skrue op og ned og pause musikken samt vælge mellem fem forudindstillede playlister og styre equalizeren, så det passer til rummet. Oveni er Libratones app gennemført til en sådan grad, at man kan vælge udseende på den, så den passer til farven på højttaleren.

Design er som sagt en smagssag, og hvis man kan lide Libratone Zipp Mini 2's design, får man rigtig meget højttaler for prisen. Men rigtig smart bliver den først, når Alexa lærer dansk.

Pris og tilgængelighed ved anmeldelse: Libratone Zipp Mini 2 fås i farverne sort, grå, rød og blågrøn og koster 1899 online og i danske butikker.

Libratone Zipp Mini 2 imponerer på lyd frem for design

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce