Mange kan miste vigtig brevpost fra det offentlige

1147 borgere i Vejle Kommune har ikke reageret på brevet, om at de selv skal søge om forlængelse af deres dispensation fra digitalpost. Arkivfoto: Morten Pape

Mange kan miste vigtig brevpost fra det offentlige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle - Over 1000 vejlensere er lige om hjørnet i fare for at miste vigtige breve.

1. november er det to år siden, at det offentlige indførte digital post, hvor de fleste af os blev tvunget til at ty til NemID og en computer for at læse nyt fra både stat, region og kommune.

1147 er i farezonen

Nogle fik i den forbindelse en midlertidig dispensation, men hvis de ikke reagerer inden månedens udløb, risikerer de at miste den og dermed deres post.

I Vejle har 1147 borgere endnu ikke reageret på brevet, om at de selv skal søge om forlængelse. Det viser kommunale tal fra 1. oktober.

De er dermed i farezonen, som Jan Mortensen, der er afdelingsleder i borgerservice, kalder det.

- De kan gå glip af vigtige ting. Det kan være en indkaldelse til operation, der glipper. Det kan være bilen, som skal til syn.

- Det kan også være den unge, der ikke får indkaldelsen til session. Så kommer militærpolitiet og henter ham - og det ser altså dumt ud på sådan en villavej, konkluderer Jan Mortensen med humor i stemmen.

Kan ikke kontakte dem

Problemet er, at kommunen ikke kan prikke restgruppen på skulderen.

- Vi har ikke adgang til listen over navne, og det handler om databeskyttelse. Så desværre må vi bare håbe, at de sidste opdager det her inden november, siger afdelingslederen.

Siden 2014 har 2341 lokalt haft en midlertidig dispensation.

Det betyder, at borgerservice siden brevene i august har hørt fra 1194 borgere, og de er blevet stillet over for tre muligheder: At forlænge dispensationen, at få den gjort permanent eller træde ind i det digitale postunivers.

- De fleste har valgt at blive permanent fritaget. De er med andre ord ikke blevet mere digitale i de to år, forklarer Jan Mortensen.

8500 er helt fritaget

Af de borgere, der er i fare for at miste post, er 843 over 55 år. 440 er over 75 år - 97 er mellem 15 og 34 år.

Staten har udstukket de kriterier, som kommunerne skal bruge, når folk søger om at slippe for at få post i deres e-boks - og fortsat få breve ind ad brevsprækken. De afgør, om man kan få en midlertidig eller permanent dispensation.

Omkring 8500 borgere i Vejle Kommune er allerede permanent fritaget for digital post.

Ifølge Danmarks Statistik bor der i Vejle Kommune 90.611 indbyggere på 15 år og derover. Det vil sige, at 9,4 procent af vejlenserne over 15 år har frabedt sig at modtage digital post.

Mange kan miste vigtig brevpost fra det offentlige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce