Ny teknik i Fredericia: Betal p-afgiften fra din varme bil

Philip Schmidt Langkjær, landechef for finskejede ParkMan, var fredag på besøg i Fredericia for at introducere den nye parkeringsapp. Foto: Mette Mørk

Ny teknik i Fredericia: Betal p-afgiften fra din varme bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

fredericia - ParkMan er navnet på en ny parkeringsapp, der er kommet til Fredericia, som gør det lettere for bilister, at parkere på de kommunale p-pladser med betaling.

Ikke ud af bilen

- Med vores parkeringsapp slipper bilisterne for at skulle ud af bilen og hen til en p-automat og indløse en billet, som de skal lægge i forruden. Nu kan de klare det hele på deres smartphone fra førersædet.

Det fortæller Philip Schmidt Langkjær, som er landechef hos finskejede ParkMan.

Travlhed ved automater

Fredag var han i Fredericia for at kigge på de kommunale parkeringspladser i den indre by, hvor der dagen igennem var travlhed ved betalingsautomaterne.

- Når bilisterne downloader vores parkeringsapp, så indtaster de kortoplysninger og bilens registreringsnummer, og så kan de komme i gang, siger Philip Schmidt Langkjær.

Fordelen ved ParkMan er bl.a. at man ikke længere skal ud i regnvejr, sne - eller sjap for at registrere sin parkering.

Philip Schmidt Langkjær forklarer, at bilisterne straks de kalder parkeringsapp'en frem, får en melding om, hvor de befinder sted geografisk, og så er det blot at trykke sig ind.

- Når man så kommer tilbage til bilen, så registrerer man blot, at nu er parkeringen slut, og så opkræves der automatisk betaling for de minutter, man har holdt parkeret.

Alarm før tidsudløb

Han tilføjer, at der ved parkeringsområder med tidsbegrænset parkering kommer en meddelelse på mobiltelefonen et kvarter før udløb, så man kan nå tilbage til bilen.

ParkMan har været i Danmark i nogle år og er mest udbredt i hovedstadsområdet, men også nabobyerne Vejle og Kolding har indført den.

- Bilisterne skal helst ikke tænke på, hvor de parkerer eller i hvilken by, derfor er det vigtigt for os at være i så mange danske byer som muligt, siger Philip Schmidt Langkjær.

Han gør opmærksom på, at den digitale p-løsning ikke blot gør det lettere at betale, men også at kontrollere sin parkering og dokumentere parkeringsaktiviteter overfor sin arbejdsgiver eller til et årsregnskab.

En månedlig opgørelse

Selskabet sender en månedlig opgørelse til bilister med app'en, ca. 100.000 i Danmark, og sender parkeringsafgiften til Fredericia Kommune minus en fortjeneste pr. afsluttet parkering.
Sådan ser det ud, når man kalder ParkMann op på sin smartphone. Foto: Mette Mørk
Sådan ser det ud, når man kalder ParkMann op på sin smartphone. Foto: Mette Mørk

Ny teknik i Fredericia: Betal p-afgiften fra din varme bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce