Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

271.570 kroner til fire kulturprojekter

Det kommende år byder på nye kulturelle oplevelser i Trekantområdet. Pr-foto

271.570 kroner til fire kulturprojekter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trekantområdet: Kulturregion Trekantområdet har netop uddelt 271.570 kroner fra sin åbne pulje til fire projekter, der på hver deres måde bidrager med noget nyt til Trekantområdets kulturliv.

Operafans og korentusiaster kan se frem til et par store oplevelser i Trekantområdet det kommende år. I efteråret 2017 opfører Fredericia Byorkester i samarbejde med tre amatørkor Johannes Brahms korværk "Ein deutsches Requiem" for at markere reformationsjubilæet. Og i april næste år får Vejle Musikteater besøg af Kiev Operaen og forestillingen AIDA. Begge projekter har fået støttekroner.

Kulturregion Trekantområdet støtter også idéer, der fremmer kulturelt entreprenørskab og gode udviklingsmuligheder for områdets unge talenter. Og netop disse kriterier opfylder to andre projekter, nemlig:

JazzHouse Pitstops Kulturtalenter - en videreudvikling af foreningen Jazz i Trekantens arbejde med at skabe en levende musikscene for ung jazz, drevet af unge frivillige. Idéen er at udvide med et mentorforløb i kulturelt entreprenørskab for unge, hvor de kan snuse til livet som kultur- og musikarrangør og tilegne sig grundlæggende færdigheder i at udvikle, planlægge og gennemføre kulturprojekter i kreativt fællesskab med andre.

Projektet Improcamp er sat i søen af Ungdommens Hus i Fredericia og Lydpaletten. De vil lave en årlig sommerlejr for unge musikspirer i Trekantområdet.

Kulturregionens åbne pulje åbner sender støttekroner afsted igen til efteråret. Ansøgningsfristen er 1. oktober. /EXP