Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politiske modstandere danner par før regionsrådsvalget

Villy Søvndal (SF) og Morten Weiss-Pedersen (K) vil tage fælles initiativer op under den kommende regionsrådsvalgkamp, og afholder i den forbindelse pressemøde torsdag på Hindsgavl Slot. Arkivfoto

Politiske modstandere danner par før regionsrådsvalget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF og Det Konservative Folkeparti meldte onsdag ud, at de vil danne par under og efter den kommende valgkamp til regionsrådet. Det rykker dog ikke på, hvem partierne peger på som formand, lyder det fra partiernes spidskandidater.

Politik: Konservative og SF går sammen i regionsvalgkampen. Under den overskrift holder SF's Villy Søvndal og Det Konservative Folkepartis Morten Weiss-Pedersen torsdag pressemøde på Hindsgavl Slot i Middelfart, hvor politikerne vil være mere konkrete om deres fremtidige samarbejde.

Men selvom det kunne vise sig at være en gylden mulighed for det umage makkerpar til at vælte Venstres regionsrådsformand Stephanie Lose af pinden og lade Region Syddanmark få en rød formand, understreger de to politikere, at det ikke er intentionen.

- Vi vil lave nogle fælles initiativer i løbet af valgkampen. Der er ikke tale om et forkromet samarbejde med henblik på fremtiden, fortæller Villy Søvndal.

Sagen kort
Det Konservative og SF holder pressemøde torsdag den 12. oktober kl. 13 på Hindsgavl Slot i Middelfart under overskriften "Konservative og SF går sammen i regionsvalgkampen".Officielt står Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti i valgforbund, mens SF står i valgforbund med Socialdemokraterne.

Ingen skjulte bagtanker

Ifølge de to partiers spidskandidater har de to partier mere tilfælles, end det tidligere har været tilfældet i regionen. Derfor er der ikke kun tale om et samarbejde under, men også efter valgkampen:

- Vi har haft en fælles opfattelse af, at der skulle noget ordentlighed til efter Carl Holst-perioden, uanset om han kunne straffes eller ej. Der er også nogle ting i forhold til miljøet og sygehusvæsenet, hvor vi faktisk er enige. Og det er nogle synspunkter, som vi vil dyrke i fællesskab både under og efter valgkampen, siger Morten Weiss-Pedersen.

- Vi gør det også for at undgå at dæmonisere hinanden. Jeg synes, at det er spændende, at der på tværs af partier i en valgkamp kan være berøringsflader. Det er jo det, der gør, at man også kan samarbejde efter et valg, supplerer Villy Søvndal.

De Konservative mandater ville kunne rykke magtbalancen markant og være det sidste lod i vægtskålen for en rød regionsrådsformand. Er der skjulte bagtanker med samarbejdet?

- Det vil være at overfortolke det her. Vi forholder os ikke til, hvem der skal være regionsrådsformand, siger Villy Søvndal.

På samme spørgsmål svarer Morten Weiss-Pedersen:

- Der er ikke noget med, at K er blevet et rødt parti eller SF er blevet halvborgerlige. Når det så er på plads, så ønsker vi faktisk bare at diskutere noget politik.