Værsgo at kør: Så er der supercykelsti mellem Fredericia og Middelfart

En gruppe var klar på de tohjulede, da den nye supercykelsti lørdag blev indviet i Middelfart. Foto: Middelfart Kommune

Værsgo at kør: Så er der supercykelsti mellem Fredericia og Middelfart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag blev den nye supercykelsti mellem Middelfart og Fredericia officielt indviet ved snorklipninger i begge byer. Cykelstien er lavet for at skabe mere tryghed for de mange cyklister, der cykler på strækningen.

Middelfart: Det seneste år har arbejdet med den nye supercykelsti stået på, og lørdag blev hele strækningen indviet ved begivenheder både i Middelfart og i Fredericia. Det var formanden for Teknisk Udvalg i Middelfart Kommune, Regitze Tilma (V), der klippede den røde snor på den fynske side af bæltet og dermed kunne erklære hele strækningen for cykelklar. Det skete på parkeringspladsen på Brovejen ved det gamle Karolinelunden. Efterfølgende blev den store cykelsti fejret med både kage, leg og cykelture på den nye asfalt.

Hele strækningen er knap 10 kilometer lang og strækker sig fra Middelfart Station over den Gl. Lillebæltsbro, hvorefter den deler sig ved Holstensvej og ender på banegården i Fredericia og på Norgesvej ved bymidten.

Den fynske halvdel af supercykelstien har stået færdig siden 1. november 2017, mens arbejdet i Jylland har trukket ud, fordi underlaget på den eksisterende cykelsti var så slidt, at der var stor risiko for, at revner hurtigt ville opstå i et nyt slidlag. Desuden forsinkede den store mængde sensommerregn i 2017 også arbejdet. Samtidig er projektet blevet 1,65 millioner kroner dyrere.

Fakta
"En supercykelsti er en højt prioriteret cykelrute målrettet pendlere over længere afstande. Supercykelstier skal gøre det mere attraktivt at bruge cyklen, især på længere ture, og derved øge andelen af cyklister i den daglige transport ved at tilbyde et højt serviceniveau med gode forbindelser mellem større bolig- og arbejdsplads- eller uddannelsesområder."Supercykelstien i Middelfart er en del af en samlet supercykelsti mellem de to banegårde i Middelfart og Fredericia. Arbejdet på den jyske side er også i fuld gang og løber op i godt 15 millioner, hvoraf Vejdirektoratet betaler cirka de 6 millioner kroner. Arbejdet i Fredericia har været i fuld gang siden 30. maj og er endnu ikke tilendebragt. Der kører cirka 11.000 biler og 260 cyklister i døgnet på Brovejen.

Kilde: Vejdirektoratets Håndbog for Supercykelstier.
Den nye cykelsti kan med sine ti kilometer tilbyde cyklisterne en god cykellængde. Foto: Middelfart Kommune
Den nye cykelsti kan med sine ti kilometer tilbyde cyklisterne en god cykellængde. Foto: Middelfart Kommune

Supercykelsti skal få flere til at hoppe på cyklen

Ifølge lederen af supercykelsti-projektet i Middelfart Kommune, Pernille Svane, har målet med den nye cykelsti været at få flere til at cykle ved at øge sikkerheden på strækningen og dermed skabe større tryghed.

Derfor er cyklister og biler på strækningen ikke længere adskilt af hvide striber, men af en 10 centimeter høj kantsten, som skal få bilisterne til at sænke farten.

Faktisk forventer Middelfart og Fredericia Kommune, at mindst 80 procent af dem, der til dagligt cykler på strækningen, vil opleve større tryghed. Blandt andet fordi der forventes at ske færre uheld.

Desuden forventes den nye supercykelsti at øge cykeltrafikken på strækningen med 10 procent. Samtidig skal anlægningen af cykelstien skære tre til fire minutter af tiden, hvis man cykler fra den ene ende til den anden.

Det er værd at bemærke, at den nye cykelsti på den Gl. Lillebæltsbro ikke lukker, når resten af broen gør det 22. maj og 20 uger frem.

Lørdag blev den nye supercykelsti mellem Middelfart og Fredericia indviet. Foto: Middelfart Kommune
Lørdag blev den nye supercykelsti mellem Middelfart og Fredericia indviet. Foto: Middelfart Kommune

På det interaktive kort nedenfor kan du se, hvordan supercykelstien går.

Lørdag blev den nye supercykelsti mellem Middelfart og Fredericia indviet. Foto: Middelfart Kommune
Lørdag blev den nye supercykelsti mellem Middelfart og Fredericia indviet. Foto: Middelfart Kommune

Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Annonce
Annonce
Annonce