Ban Ki-moon advarer: Risiko for atomkrig er højere end i årtier


Ban Ki-moon advarer: Risiko for atomkrig er højere end i årtier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle atommagter skal tage nedrustning alvorligt, hvis verden skal undgå en atomkrig, siger Ban Ki-moon.

Risikoen for en atomkrig er "højere, end den har været i flere årtier".

Det mener den tidligere generalsekretær i FN Ban Ki-moon, skriver nyhedsbureauet AP.

I en tale til FN's Sikkerhedsråd onsdag opfordrede Ban Ki-moon derfor atommagterne til at tage nedrustning alvorligt.

Den tidligere generalsekretær sagde blandt andet, at USA's, Ruslands, Kinas, Storbritanniens og Frankrigs manglende fremgang i nedrustningsarbejdet er med til at undergrave den internationale aftale til forhindring af udbredelsen af kernevåben (NPT) fra 1970.

- Det er på høje tid, at disse lande tager nedrustning alvorligt, hvis de fortsat ønsker at hindre spredningen af atomvåben, lød det sent onsdag aften dansk tid fra Ban Ki-moon.

Ikkespredningsaftalen blev indgået for at hindre spredningen af atomvåben. Atommagter har med aftalen forpligtet sig til at nedruste, mens lande, der ikke har atomvåben, har forpligtet sig til ikke at anskaffe sådanne våben.

Foruden de lande, Ban Ki-moon kritiserede, har også Indien, Pakistan og Nordkorea atomvåben. Det er ifølge AP også kendt, at Israel har atomvåben, men landets ledere har aldrig villet indrømme det.

Nordkorea trak sig fra aftalen i 2003, mens tre af de øvrige lande aldrig har underskrevet den.

Ban Ki-moon advarer: Risiko for atomkrig er højere end i årtier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce