Bevægelse mobiliserer sig mod øget vold mod kvinder i Bolivia

Drab på kvinder er mere udbredt i Bolivia end i noget andet land i Sydamerika. Her ses en mindre demonstration mod kvindedrab i den bolivianske hovedstad, La Paz, i 2011 - to år før den bolivianske regering gjorde kvindedrab til en selvstændig forbrydelse. Loven har dog ikke haft den ønskede effekt, da antallet af kvindedrab siden er steget igen.

Bevægelse mobiliserer sig mod øget vold mod kvinder i Bolivia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En voldsom stigning i drab og vold mod kvinder i Bolivia sætter for alvor gang i landets kvindebevægelse.

73 kvinder er blevet meldt dræbt i Bolivia siden januar. Det slår en sørgelig rekord som det højeste antal dræbte kvinder på et halvt år siden 2013.

Det er en alarmerende udvikling i landet, som i forvejen har det højeste antal drab på kvinder om året i Sydamerika.

Stigningen har fået en boliviansk kommission for kvindeanliggender til at indkalde til et krisemøde fredag.

Kommissionen kræver, at myndighederne afsætter flere ressourcer til kampen mod kønsbaseret vold.

#MeToo-bevægelsen og andre bevægelser, der siger fra over for vold og seksuelle krænkelser mod kvinder, har hidtil ikke har sat et større præg på Bolivia.

Men den seneste eksplosion i antal kvindedrab har nu for alvor skabt røre i landet. Bolivianske kvinder har de seneste uger arrangeret demonstrationer i protest mod den stigende vold mod kvinder.

Da antallet af kvindedrab i 2013 var på det samme niveau som det nuværende, gjorde den bolivianske regering udryddelsen af vold mod kvinder til en regeringsprioritet.

I den forbindelse blev kvindedrab specifikt skrevet ind i landets straffelov som en selvstændig forbrydelse med en fængselsstraf på op til 30 år.

Det har dog ikke haft den ønskede effekt, da antallet af kvindedrab nu igen slår rekord.

- Denne uge er vi nået op på 73 sager om kvindedrab i år. Det er sørgeligt, siger Bolivias justitsminister Juan Lachipa.

Antallet af uopklarede sager er også høj i Bolivia. Blot 15 procent af alle sager om drab på kvinder ender med en dom.

Tania Sánches, der er direktør for justitsministeriets ligestillingsafdeling, siger, at den kønsbaserede vold i Bolivia er en afspejling af et land, som fortsat modsætter sig forandring og "accepterer, at mænd og kvinder kan have de samme rettigheder".

Omkring halvdelen af den anmeldte kønsbaserede vold finder sted blandt landets oprindelige befolkningsgrupper, viste en statistik fra 2017.

Cirka 40 procent af politisagerne i Bolivia omhandler vold i familien, og alkohol er involveret i omkring 90 procent af sagerne, viste en regeringsrapport om kønsbaseret vold sidste år.

Bevægelse mobiliserer sig mod øget vold mod kvinder i Bolivia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce