Egypten er Europas store håb før svært EU-møde om migration


Egypten er Europas store håb før svært EU-møde om migration

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sebastian Kurz glæder sig til at fortælle om Egypten, og Lars Løkke Rasmussen vil spændt slå ørerne ud.

Europa er splittet i forhold til, hvordan migranter og flygtninge skal håndteres. Det gælder både de mennesker, der har sat fod på europæisk grund, og dem, der endnu blot lever i politikernes tanker.

Men Europa har fået et nyt håb, og det hedder Egypten.

- Egypten er en vigtig partner - en mulig vigtig partner. Vi skal styrke dialogen med Egypten - og med andre parter. Dermed kan vi reducere antallet af tilkomne migranter yderligere, siger Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz.

Kansleren er vært for et EU-topmøde om blandt andet migration onsdag og torsdag i Salzburg.

Også den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), er spændt på at høre mere om Nordafrikas mest folkerige land, der aktuelt håndterer migration bedre end nabolandene.

- Jeg glæder mig specielt i aften til at høre fra Donald Tusk, som vil referere fra det møde, han har haft med Egypten for få dage siden. Så kan vi høre, om der er basis for et tættere samarbejde med Egypten, siger Lars Løkke Rasmussen.

Kurz og EU-præsident Donald Tusk var forleden i Kairo, hvor de ifølge begge havde en "meget god" dialog om migration med præsident Abdel Fatah al-Sisi.

Siden et EU-topmøde før sommerferien, da stats- og regeringscheferne fremlagde en plan for at finde samarbejdspartnere - herunder til at være værter for modtagecentre - har der været stille. Ingen har meldt sig.

Egypten har heller ikke offentligt ytret ønske om at huse afviste migranter. Indtil videre er Egypten blot et mønsterland set med EU-Kommissionens briller.

Der kommer ikke længere migranter fra Egypten overhovedet. Og de egyptiske myndigheder vogter landets kyst bedre end noget andet land i regionen - uden at modtage penge fra EU.

Egypten er Europas store håb før svært EU-møde om migration

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce