Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Saudi-Arabien nedskyder missil nær hovedstad før Trump-besøg

Donald Trump begynder sin rejse i Saudi-Arabien og vil i den kommende uge også besøge Israel, Belgien og Italien.

Saudi-Arabien nedskyder missil nær hovedstad før Trump-besøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sent fredag aften har saudiske styrker skudt et ballistisk missil ned sydvest for Riyad. Trump lander lørdag.

Saudi-Arabien har skudt et ballistisk missil ned 180 kilometer sydvest for landets hovedstad, Riyadh, sent fredag aften.

Det sker få timer før, at den amerikanske præsident, Donald Trump, lander i det sunni-ledede kongerige.

Missilet var affyret af houthi-oprørere i Yemen.

Det oplyser den saudi-ledede koalition i en erklæring.

- Luftforsvarssystemer har afskåret en raket, som blev sendt op af houthi-oprørere over et ubefolket område, står der.

Saudi-Arabien er blandt de sunnimuslimske lande i regionen, der for to år siden gik ind i krigen i Yemen på regeringens side.

En borgerkrig har raset i Yemen de seneste år mellem lokale houthi-oprørere og styrker, som er loyale over for den internationalt anerkendte regering.

Siden houthi-oprørerne og deres allierede begyndte at udføre gengældelsesangreb mod Saudi-Arabien for to år siden, er fredagens missil det hidtil mest langtrækkende, der er blevet affyret.

Trump lander i Riyadh lørdag, hvor han tager hul på et to dage langt topmøde med Saudi-Arabien, flere andre golfstater og muslimske ledere.

USA leverer våben til den saudi-ledede koalition.

Da Donald Trump lettede fra USA fredag aften dansk tid, var det hans første udlandsrejse som præsident.

Han begynder rejsen i Saudi-Arabien og vil i den kommende uge også besøge Israel, Belgien og Italien.

Rejsen er blevet portrætteret af Det Hvide Hus som en mulighed for at besøge de mest hellige steder for tre af verdens store religioner.

Der venter ham formentlig en varm velkomst i Saudi-Arabien og Israel. Men europæerne vil være mere afventende, når Trump kommer til Nato-topmøde i Bruxelles og et G7-topmøde i Sicilien.