Svensk gyservalg skal afgøres på målstregen

Sverigedemokraternas partileder, Jimmie Åkesson, fejrer ved partiets valgfest søndag aften en fremgang på 13 mandater i forhold til sidste valg.

Svensk gyservalg skal afgøres på målstregen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med 99,97 procent af valgdistrikterne optalt er de to store blokke i svensk politik kun adskilt af ét mandat.

Mens de allersidste stemmer bliver talt op, tegner der sig et tydeligt billede efter søndagens svenske riksdagsvalg: Der er dødt løb mellem de to store blokke i svensk politik.

Med 99,97 procent af stemmerne optalt er de to blokke således kun adskilt af ét mandat. Det viser opgørelsen fra den svenske valgmyndighed mandag morgen klokken 7.30.

Den rødgrønne blok bestående af Socialdemokraterna, Vänsterpartiet og Miljöpartiet har samlet set 40,6 procent af stemmerne. Det svarer til 144 mandater.

Omvendt har den borgerlige Alliancen bestående af Moderaterna, Centerpartiet, Liberalerna og Kristdemokraterna fået 40,3 procent af stemmerne. Det svarer til 143 mandater.

Uden for de to blokke står valgets største vinder, Sverigedemokraterna (SD), som bliver Sveriges tredjestørste parti.

Den indvandringskritiske og EU-skeptiske parti har ifølge den foreløbige optælling 17,6 procent af stemmerne, hvilket svarer til 62 mandater.

Partiet opnår en fremgang på 13 mandater i forhold til det seneste valg i 2014.

Med det valgresultat, der tegner sig, bliver der lagt op til et kompliceret spil om regeringsmagten.

Statsminister Stefan Löfven (S) fortsætter indtil videre på posten. Det har han gjort klart, efter at Moderaternas partileder, Ulf Kristersson, har krævet hans afgang.

Samtidig stiller Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, et ultimatum til Ulf Kristersson, der har lovet sine vælgere, at der kommer en ny regering efter valget.

Ifølge Åkesson er Moderaterna nødt til enten at samarbejde med Socialdemokraterna eller Sverigedemokraterna.

- Det, der betyder noget for de andre partier, er at holde os uden for indflydelse. Vi får se i de kommende uger, om det er det, de stadig synes, eller om de er klar til at tage ansvar, siger Åkesson i sin tale.

Han opfordrer Moderaternas leder til at mødes med Sverigedemokraterna og tale om mulighederne for at danne regering.

Svensk gyservalg skal afgøres på målstregen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce