Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ambitionerne er høje for vejlensisk dating-app

På den første måned fik TryMeet 2500 brugere. Daniel Lapp håber, at det tal er blevet fordoblet ved udgangen af marts. Med 1,6 millioner enlige i Danmark, mener han også, at det er realistisk.

Ambitionerne er høje for vejlensisk dating-app

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mellem jul og nytår så en ny dating-app dagens lys. Manden bag TryMeet er vejlenser, og han går benhårdt efter at gøre dating-app'en til en succes.

Vejle: Der findes over 1,5 millioner enlige i Danmark, og dette høje tal vil vejlensiske Daniel Lapp gerne være med til at reducere.

Mellem jul og nytår lancerede han app'en TryMeet, som henvender sig til de singler, der har mod på at komme hurtigt ud på rigtige dates frem for at sidde og chatte i flere uger.

TryMeet app'en har nemlig slet ikke en klassisk chat-funktion. Det er først, når man har inviteret en person ud på en date og denne har accepteret, at de to parter har mulighed for at chatte.

Danskere er lidt tilbageholdende, og det er også den oplevelse, Daniel Lapp indtil videre bemærker i forbindelse med app'en.

- Vores målsætning var 3000 brugere på den første måned, og vi har nået 2500 registrerede brugere, fortæller Daniel Lapp.

Der er indtil videre blevet sendt 250 date-opfordringer afsted, mens 50 dates er blevet accepteret.

Sexolog om netdating: Kom ud i den virkelige verden så hurtigt som muligt
TryMeet - datingapp med dating-garanti
TryMeet blev lige før årsskiftet lanceret til iPhone og Android-telefoner.App'en er gratis. Det man betaler for, er de date-tilbud, man bekræfter, hvis eller når den person, man har inviteret ud, accepterer.Altså betaler man kun, hvis man kommer på en date - og her følger der heller ingen skjulte regninger med.Derfor kalder Daniel Lapp, manden bag app'en, TryMeet en app med dating-garanti.

Der skal flere til

- Tendensen er lidt, som vi forventede det. Mændene skyder lidt med spredehagl, mens kvinderne er mere forsigtige. Der er mange, der til at begynde med nøjes med at lure, forklarer Daniel Lapp.

Det er altafgørende, for at app'en skal blive en succes, at der kommer et fornuftigt antal brugere, og derfor bruger Daniel Lapp og hans samarbejdspartnere den første tid til at lytte meget til den feedback, som brugerne kommer med.

- Vi skal sikre os, at folk synes, app'en er superlækker og nem at bruge. Flere er kommet med ideen om, at der skal være mulighed for at komme på en dobbeltdate, så man kan teame op med én, man kender til at starte med, giver Daniel Lapp som eksempel.

Mange savner også den funktion, som den populære dating-app Tinder er kendt for: Matchingsystemet, hvor man kan bladre imellem de mangle singler på app'en og modtager en tilkendegivelse, hvis én, man har vist interesse for, gengælder denne interesse.

- For at folk skal have en chance for at finde et godt match, skal vi have mindst 10.000 brugere i Danmark. Jo flere brugere, jo flere dates, konstaterer Daniel Lapp.

Udlandsdrømme

Han er godt klar over, at der skal ændres på nogle sociale normer hos danskerne, for at TryMeet for alvor skal få succes.

- Det virker grænseoverskridende at hoppe direkte ud på en date, men uanset hvad slutresultatet bliver, så får man jo en hyggelig aften og lærer et nyt menneske at kende, argumenterer Daniel Lapp, som faktisk selv har haft held til at komme på en date ved hjælp af app'en så sent som i sidste uge.

Daniel Lapp tror ikke, det er urealistisk, at TryMeet er oppe på 5000 brugere ved udgangen af marts. Der bliver skruet op for markedsføringen af app'en, når brugervenligheden er der, hvor han gerne vil have, den skal være. Når det er sket, så håber Daniel Lapp, at markedet kan vokse sig endnu større.

- Jeg vil gerne lancere TryMeet i andre europæiske lande, men vi skal først have helt styr på produktet, så succesraten kan komme endnu mere op.