Avisen bliver forsinket efter trafikkaos omkring Vejle

Fredag middag var der fortsat trafikkaos i Vejles midtby efter et uheld på motorvejen på Vejlefjordbroen fredag morgen. Foto: Flemming Larsen

Avisen bliver forsinket efter trafikkaos omkring Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både Vejle Amts Folkeblad og Horsens Folkeblad vil være mindst en time forsinket, oplyser Bjarke L. Krogsgaard der er distributionsleder ved Jysk Fynske Medier.

Vejle: Det kniber med at få dagens udgaver af Vejle Amts Folkeblad og Horsens Folkeblad kørt fra trykkeriet i Vonsild til distributionscentralen i Vejle.

Det skyldes den massive kødannelse på motorvejen og indfaldsvejene til Vejle, som blev forårsaget af ulykken fredag morgen på Vejlefjordbroen.

- Vi regner med, at aviserne kommer ud, men vi kommer nok ikke til at overholde vores 17-deadline, fortæller Bjarke L. Krogsgaard, der er distributionsleder ved Jysk Fynske Medier.

Han fortsætter:

- Vi er udfordret på, at få aviserne til Vejle fra trykkeriet i Vonsild.

Mindst en time forsinkede

Distributionslederen har omdirigeret lastbilerne med aviser fra trykkeriet til at køre via Fredericia for så vidt angår Vejle Amts Folkeblad og Vingsted for så vidt angår Horsens Folkeblad. Det sker i stedet for at køre via motorvejen direkte fra Kolding til Vejle.

Men samtidig med, at aviserne lader vente på sig, så har buddene også svært ved at komme på arbejde, og lige så svært bliver det nok at få aviserne afleveret hos abonnenterne, så længe trafikkaosset står på i og omkring Vejle.

- Vi har kaldt ekstra bude ind for at få løst problemet, men uanset hvad er vi på nuværende tidspunkt mindst en time forsinkede, vurderer Bjarke L. Krogsgaard.

Avisen bliver forsinket efter trafikkaos omkring Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce