Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Børn lærer at redde liv ved Albuen

Josephine Rasmussen, der er DGI-instruktør, studerer til dagligt idræt. Foto: Claus Skovholm

Børn lærer at redde liv ved Albuen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I et samarbejde mellem DGI og Vejle Svømmeklub får børn fra otte til 16 år undervisning i vandsikkerhed og førstehjælp. Det foregår ved Albuen i Vejle.

Vejle: Det er ikke kun voksne, der kan redde liv.

Det er baggrunden for, at DGI i et samarbejde med Vejle Svømmeklub i løbet af sommeren arrangerer Ocean Rescue Camp for børn i alderen otte til 16 år ved Albuen i Vejle.

Da solen for nyligt viste sig fra sin charmerende side havde en god håndfuld børn fra Vejle Svømmeklub fundet vej til campen, hvor fire DGI-instruktører gennem seks timer vejledte dem med øvelser, oplysning og en masse ture op og ned i vandet.

- Hovedformålet er, at børnene skal lære om vandsikkerhed og førstehjælp. Vi snakker med dem om, hvad man gør, hvis uheldet er ude, og vi har medbragt hjertestartere, dukker og boards, som de kan øve sig på, fortæller Josephine Rasmussen, der var en af de DGI-instruktører der stod for at gennemføre dagen. 

Tre, to, en, nu!

Fem børn ligger på en række på maven i vandkanten, klar til at reagere på signalet.

- Tre, to, en, nu! lyder meldingen fra den instruktør, der er blevet på land.

Straks vender de sig alle og farer ud i vandet, hvor de kæmper for at komme først ud til de øvrige børn og instruktører.

Blandt dem er otteårige Kasper Lorents, der bor i Vejle og går til svømning i Vejle Svømmeklub. Han er en af campens yngste deltagere og suger til sig af de vejledende råd.

- Jeg synes, det er sjovt, og jeg lærer rigtig meget, som er godt at kunne, hvis jeg en dag får brug for det, siger han.

Ocean Rescue Camp finder sted på Albuen mandag til fredag fra klokken 9.00 til 15.00 fra uge 30 til uge 32. Campen er også åben fra uge 33 til uge 35, dog kun om eftermiddagen.