Container-projekt ved Spinderihallerne forsinket: På plads inden jul

Sådan kommer der til at se ud ved Spinderihallerne, når kontor-containerne er på plads. Ifølge Container Livings direktør Brian gade vil det ske "efter sommerferien". Illustration: Container Living

Container-projekt ved Spinderihallerne forsinket: På plads inden jul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle-firmaet Container Living vandt i 2018 et udbud om midlertidigt byggeri ved Spinderihallerne. De første kontor-containere dukker op efter sommerferien, fortæller direktøren.

Vejle: - Jeg forstår godt, at du spørger, og der er der mange andre, der også har gjort. Sagen er, at vi - jeg tror faktisk, det sker i dag (fredag, red.) - får sat byggehegn op og straks derefter går vi i gang med jordarbejdet.

Sådan fortæller Brian Gade, administrerende direktør i Container Living, der i 2018 vandt et kommunalt udbud om at opføre et midlertidigt byggeri ved Spinderihallerne, hvor iværksættere kan leje sig ind, når deres lejekontrakt i Spinderihallerne udløber.

Container Living vandt med et projekt om at opføre byggeriet med containere, og i september 2018 fortalte Brian Gade til Vejle Amts Folkeblad, at byggeriet ville skyde frem "i løbet af det kommende halve år".

- Så hvad er der gået galt, siden byggeriet endnu ikke er på plads?

- Der er som sådan ikke noget, der er gået galt. Dette er den første produktion, og vi har haft behov for at afklare en masse ting. Vi har villet sikre os, at byggeriet lever op til de krav, vi selv stiller til det. Det er på plads nu, og nu går vi som nævnt i gang med jordarbejdet på stedet, fortæller Brian Gade.

Når jordarbejdet er overstået, vil containerne blive placeret, og det vil ske efter sommerferien, og inden det bliver vinter. Det er det nærmeste, jeg kan komme det lige nu.
Brian Gade, adm. direktør, Container Living

Efter sommerferie og inden jul

Han tilføjer, at det nye byggeri, der kommer til at bestå af 20 skibscontainere, som indrettes til at kunne rumme 12-15 kontorer og arbejdspladser, vil skyde op på parkeringsarealet ved Spinderihallernes vestlige indgangsparti "efter sommerferien".

- Når jordarbejdet er overstået, vil containerne blive placeret, og det vil ske efter sommerferien, og inden det bliver vinter. Det er det nærmeste, jeg kan komme det lige nu, fortæller Brian Gade.

Han tilføjer, at mere end halvdelen af det kommende byggeri allerede er udlejet, inden den første kontor-container er kommet på plads. Lejemålene indrettes med to containere på 120 kvadratmeter, mens de øvrige fire containere deles op i mindre lejemål.

- Jeg har ikke de præcise tal, men som jeg husker det, er omkring 65 procent af lejemålene udlejet på nuværende tidspunkt. Lejerne er alle iværksættere fra Spinderihallerne med en enkelt undtagelse. Det er en fyr, der er ansat i en stor virksomhed og som har ønsket et "hjemmekontor" udenfor hjemmet, fortæller Brian Gade.

Container-projekt ved Spinderihallerne forsinket: På plads inden jul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce