Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

DGI Huset Vejle inviterer til storstilet E-sportstævne

Der er plads til 720 ved "DGI Huset Vejle E-Games", der bliver holdt i Spektrum, men kommer der 350, er arrangørerne tilfredse. Arkivfoto

DGI Huset Vejle inviterer til storstilet E-sportstævne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til september søsætter DGI Huset Vejle et nyt koncept baseret på E-sport. Der er plads til 720 deltagere.

Vejle: "Han kommer B!", "Pas på, de laver et zerg rush!" og "Hvad ligger din DPS på?" er sætninger, der med garanti vil blive sendt rundt i Spektrum, når DGI Huset Vejle til september er vært for den allerførste udgave af "DGI Huset Vejle E-Games".

Her vil op til 720 børn og voksne indfinde sig fra fredag 22. september til søndag 24. september for at konkurrere i nogle af de mest populære e-sportsspil.

Bag arrangementet står DGI Huset Vejle og it-virksomheden MB Solutions, der anført af en styregruppe planlægger og afvikler arrangementet. Formand for styregruppen er Thomas Brynning, teknisk chef i DGI Huset Vejle.

- Vi kan se, at der er stigende interesse for e-sport, og vi har pladsen til at afholde sådan et arrangement. Så da e-sport blev en anerkendt sportsgren, lå det lige til højrebenet at gå ind i det, forklarer han.

Foruden de mulige 720 spilstationer bliver der opsat storskærme og tilskuerpladser.

Ved at sætte præmier på spil håber vi at få nogle af de gode hold til at deltage. Men samtidig håber vi også at ramme den almindelige person, som bare kommer herned for at få en god weekend.
Thomas Brynning, Formand for styregruppen

Præmiesum på over 13.000 kroner

I løbet af weekenden bliver der spillet turnering i de populære spil CS:GO, League of Legends og Rocket League, hvor der samlet set er en præmiesum på over 13.000 kr. på spil.

- Ved at sætte præmier på spil håber vi at få nogle af de gode hold til at deltage. Men samtidig håber vi også at ramme den almindelige person, som bare kommer herned for at få en god weekend, siger Thomas Brynning.

Foruden turneringsafvikling vil der blandt andet være fællesspisning og mulighed for svømning.

 

Vil gerne gentage stævnet

"DGI Huset Vejle E-Games" skal efter planen være et tilbagevendende årligt arrangementet, og Thomas Brynning håber derfor, at denne første udgave bliver en succes.

- Bliver vi mellem 350 og 400, er vi kommet godt i gang i år, og så har vi noget at bygge videre på til næste år. Men vi går benhårdt efter at fylde Spektrum, siger han.

Der er stadig ledige pladser til stævnet. En billet med adgang til deltagelse og forplejning koster 450 kroner.