Det kræver 7000 frikadeller at mætte sultne håndboldspillere

Langt de fleste hold har overnattet på enten Campus Vejle eller Rosborg Gymnaium, hvor en flok frivillige brugte fire timer lørdag på at sikre, at alt var ryddet, da de mange håndboldpillere var tjekket ud. Foto: Morten Pape

Det kræver 7000 frikadeller at mætte sultne håndboldspillere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der ligger et kæmpe arbejde bag Vejle Håndbold Klubs årlige påskestævne, der fylder DGI Huset med håndboldglæde i tre dage og giver klubben en uundværlig indtægt.

Vejle: 4000 morgenboller. 7000 frikadeller. 350 liter mælk. 1050 unge håndboldspillere. 61 dommere. 376 kampe i 7 haller over 3 dage samt 2 gymnasier.

Det er blot nogle af ingredienserne til opskriften på den sportslige og økonomiske succes, der har udspillet sig i DGI Huset skærtorsdag, langfredag og lørdag.

Mens de fleste vejlensere har hygget sig under forårssolen i haven eller siddet ved et veldækket frokostbord i påskens tre første fridage, har mere end 200 frivillige hjælpere gået i skyggen og har knoklet for at afvikle Vejle Håndbold Klubs årligt tilbagevendende håndboldstævne "Vejle Påske Cup".

Klubben har arrangeret stævnet hvert år siden 2007, og igen i år er stævnet udsolgt med 92 drenge- og pigehold, der de seneste to dage har kæmpet i ungdomsrækkerne U14, U16 og U18 med det mål at komme i lørdagens finaler.

I Vejle Håndbold Klub har vi et meget attraktivt forældremiljø, hvor rigtig mange hjælpere år efter år byder ind, både med hjælp i hverdagen og til stævner.
Peter Thomsen, næstformand Vejle Håndbold Klub
Så meget spiser 1050 håndboldspillere
"Uden mad og drikke duer helten ikke." Sådan lyder en velkendt talemåde, og hos Vejle HK kan de skrive under på, at det kræver sin indkøbsliste at holde 1050 unge håndboldspillere og deres trænere og holdledere mætte under det tre dage lange påskestævne i DGI Huset.

De 92 hold - hvoraf et enkelt er tysk - er indkvarteret på Rosborg Gymnasium og Campus Vejle og til bespisningen har klubben blandt andet indkøbt følgende:
  • 8 sække mel á 12,5 kg. svarende til 4000 morgenboller
  • 200 pakker rugbrød
  • 25 kg. ost
  • 30 kg. kærgården
  • 350 l. mælk
  • 2500 stk. brikjuice
  • 1200 stk. æg
  • 200 kg. kyllingefilet
  • 200 kg. hakket oksekød
  • 7000 stk. frikadeller
  • 110 kg. gulerødder
  • 150 stk. iceberg
  • 20 kg. spegepølse
  • 20 kg. hamburgerryg
  • 20 sække fuldkornspasta á 5 kg.
  • 9 sække ris á 5 kg.


Der ligger rigtig mange timer i forberedelsen, som omfatter alt fra bestilling af DGI Huset, bespisning, indkvarteringsplaner, kontakt til brandmyndigheder, vagtplaner, turneringsplanlægning og meget mere.

Planlægningen starter hvert år umiddelbart efter afslutningen af dette års stævne, da booking af dommere, DGI Huset og overnatningsstederne er afgørende at få på plads.
Marlene Ib (th.) har ansvaret for de mange køkkenopgaver, og har været dag fået asssistance af blandt andre Lisbeth Selimann Rasmussen, der på den måde betaler tilbage for de mange timer, hendes børn tilbringer i den lokale håndboldklub til daglig. Foto: Morten Pape
Marlene Ib (th.) har ansvaret for de mange køkkenopgaver, og har været dag fået asssistance af blandt andre Lisbeth Selimann Rasmussen, der på den måde betaler tilbage for de mange timer, hendes børn tilbringer i den lokale håndboldklub til daglig. Foto: Morten Pape

376 kampe under samme tag

376 kampe er afviklet med hjælp fra i alt 61 dommere, når den sidste kamp er fløjtet af lørdag eftermiddag, og stævnet har haft stor tilslutning rundt hos mange klubber.

Vejle HK's næstformand Peter Thomsen, der sidder med i stævnets ni mand store og sammentømrede styregruppe, er ikke i tvivl om, hvorfor Vejle-stævnet er en succes og igen i år er afviklet problemfrit.

- Mange klubber vælger at bruge stævnet som et afslutningsstævne for klubbens hold år efter år, og klubbernes tilbagemeldinger på stævnet er meget positive. Det gælder både selve stævneafviklingen men også det faktum, at stævnet afvikles i syv haller under samme tag. Det er unikt for Vejle Påske Cup, da stævneafholdelse af samme størrelse normalt vil betyde en del transport mellem flere haller, fortæller Peter Thomsen.

En af de helt store opgaver at finde frivillige til er bemandingen af de mange dommerborde til afviklingen af stævnets 376 kampe. En del af bordene bliver bemandet af forældre som her med Palle Koch og Birgtitte Sigh, hvis sønner begge spiller med i lørdagens A-finale i U16-rækken mellem Vejle HK og TMS Ringsted. Foto: Morten Pape
En af de helt store opgaver at finde frivillige til er bemandingen af de mange dommerborde til afviklingen af stævnets 376 kampe. En del af bordene bliver bemandet af forældre som her med Palle Koch og Birgtitte Sigh, hvis sønner begge spiller med i lørdagens A-finale i U16-rækken mellem Vejle HK og TMS Ringsted. Foto: Morten Pape

En tredjedel af klubbens indtægt

Udover det faste påskestævne arrangerer Vejle HK også seniorstævnet Vejle Cup hvert år, og de to årlige stævner er med til at polstre klubbens økonomi.

I det seneste regnskabsår bidrog Påske Cup med godt 150.000 kroner til klubbens årlige indtægt, mens Vejle Cup indbragte 200.000 kroner. Til sammen svarer det til cirka en tredjedel af klubbens samlede indtægtsgrundlag, så på den måde bidrager klubbens stævneaktiviteter til en markant del af Vejle Håndboldklubs driftsbudget.

Men overskuddet var ikke kommet i hal, hvis ikke klubben kunne trække på et korps af frivillige hjælpere under stævnerne. Ved dette års Påske Cup er der dagligt 100 vagter, der skal bemandes for at få løst et væld af forskellige opgaver.

Der er lige fra bemanding af dommerborde, kiosker og reception til indkvartering, bespisning i hal 5 og rengøring af haller og gangarealer. De fleste påtager sig en vagt af tre til fire timers varighed, og mange tager flere vagter i løbet af de tre stævnedage.

Med syv håndboldbaner til rådighed er der spillet håndbold fra morgen til aften i tre dage i DGI Huset frem til lørdag eftermiddag, hvor den sidst finale var afviklet. Foto: Morten Pape
Med syv håndboldbaner til rådighed er der spillet håndbold fra morgen til aften i tre dage i DGI Huset frem til lørdag eftermiddag, hvor den sidst finale var afviklet. Foto: Morten Pape

Hjælpere byder ind år efter år

- I Vejle Håndbold Klub har vi et meget attraktivt forældremiljø, hvor rigtig mange hjælpere år efter år byder ind, både med hjælp i hverdagen og til stævner. Mange hjælper fortsat, selvom deres børn måske ikke spiller i klubben længere. Dette hjælperkorps er selvfølgelig af afgørende betydning. Faktisk ville det ikke være muligt at afvikle Vejle Påske Cup uden frivillig hjælp, fortæller Peter Thomsen.

Normalt lykkes det styregruppen at få vagtkabalerne til at gå op, men det kræver også et fodarbejde at aktivere så mange år efter år.

- Vi kan som mange andre foreninger og klubber mærke, at frivilligheden generelt er udfordret i samfundet, men vi har et fantastisk sammenhold i klubben, siger næstformanden.

Mobiltelefonen har ikke ligget meget stille i lommen på Peter Thomsen der er stævneansvarlig og næstformand i Vejle Håndbold Klub. Foto: Morten Pape
Mobiltelefonen har ikke ligget meget stille i lommen på Peter Thomsen der er stævneansvarlig og næstformand i Vejle Håndbold Klub. Foto: Morten Pape

Familien Rasmussen betaler tilbage

Frivilligheden er dog langt fra udfordret hos familien Rasmussen.

Lisbeth Selimann Rasmussen har taget del i køkkentjansen og har vasket kopper, glas og tallerkener af i tusindtal i DGI Husets køkken gennem alle tre dage.

Hendes mand Jan Bisgaard Rasmussen har stået i receptionen under hele stævnet, mens deres søn Andreas har været nattevagt på et af de to gymnasier, mens deres datter Frederikke sammen med sit U14-hold og klubbens øvrige ungdomshold også har taget del i opgaverne.

- Klubben gør rigtig meget for mine børn, så det her handler om at betale tilbage. Selvom vores søn er blevet for gammel til at deltage i Påske Cup, hjælper han også til, og det bliver han ved med, fortæller Lisbeth Selimann Rasmussen, der har taget sit slæb de seneste fire år og er klar til mere de kommende år.

Det samme Peter Thomsen og de øvrige medlemmer af den travle styregruppe.

Det kræver 7000 frikadeller at mætte sultne håndboldspillere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce