Engang kunne den samme branddragt sagtens bruges hele dagen - den går ikke længere

Steven Kristensen er én af de ansatte på brandstationen i Vejle, der er blevet uddannet i at arbejde med den nye maskine, der kan vaske, trykprøve og tørre brandslangerne, inden den ruller dem sammen, så de er klar til brug. Foto: Mette Mørk

Engang kunne den samme branddragt sagtens bruges hele dagen - den går ikke længere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndteringen af både branddragter, brandslanger og røgdykkerudstyr har ændret sig markant på brandstationen i Vejle siden årsskiftet. Det har betydet mindst én stor investering.

Vejle: Der er en larm af en anden verden inde i slangeværkstedet på brandstationen på Norgesvej.

Her står en maskine, der leder tankerne tilbage til firsertegnefilmene om maskinen "Skønne Bertha," der kunne producere hvad som helst. Maskinen på brandstationen har dog kun en enkelt funktion. Til gengæld gør den det så godt, at selv en hel station fyldt med brandmænd ikke kan hamle op med den:

Maskinen, der har kostet omkring 800.000 kroner, kan rense, vaske, tørre, trykprøve og rulle en brandslange sammen med rekordfart.

Før maskinen gjorde sit indtog på stationen for nogle måneder siden, skulle brugte brandslanger lægges i blød i et 15 meter langt kar, hvorefter de blev vasket mere eller mindre manuelt. Herefter blev slangen hængt til tørre i næsten to uger i slangetårnet, før den kunne blive rullet sammen og atter engang komme med ud til en brandslukningsopgave.

Den nye maskine kan køre 10 til 12 slanger igennem renseprogrammet i løbet af en time og bruger samtidig mindre vand, end den gamle proces krævede, fortæller afdelingsleder ved TrekantBrand, Bo Gøgsig.

Maskinen bidrager således positivt til tre områder: et bedre arbejdsmiljø, et større miljøhensyn og en mere optimeret arbejdsproces.

Vejles nye vaskemaskine
o Maskinen kan vaske, trykprøve, tørre og pakke 10-12 brandslanger i timen.o Maskinen er næsten fuldautomatisk. Operatøren skal kun indsætte brandslangen i maskinen samt visuelt tjekke for utætheder.o Maskinen kan trykprøve brandslangerne med et tryk helt op til 25 bar. o Vandet fra maskinen opsamles i en stor tank og genbruges, hvorved vandforbruget kan reduceres væsentligt i forhold til tidligere.o Maskinen pakker slangerne direkte i kurve, som kan lægges direkte på lageret eller i køretøjerne.
De slanger, der skal repareres, bliver sorteret fra og får gule markeringer, der hvor de har svagheder. Foto: Mette Mørk
De slanger, der skal repareres, bliver sorteret fra og får gule markeringer, der hvor de har svagheder. Foto: Mette Mørk

En opdelt brandstation

Maskinens indtog betyder, at stationen i Vejle - sammen med stationen i Fredericia - er blevet til logistikcentre for hele TrekantBrand.

Hver dag kommer der brugte brandslanger ind fra hele oplandet. De bliver vasket, testet og rullet af vagtholdet på brandstationen, som samtidig sørger for, at der bliver kørt rene slanger ud til de stationer, der har indgivet en bestilling om det.

Det primære formål med denne ordning er at få forbedret de ansattes arbejdsmiljø.

- I dag ved man, at det er omfattet af visse risici, hvis man som brandmand bliver udsat for eksempelvis asbest eller tjærestoffer, forklarer Bo Gøgsig.

Det har TrekantBrand taget konsekvensen af. Nu bliver brugt udstyr heller ikke længere håndteret, uden at man bærer en filtermaske, og brandstationens værksted er delt nøje og i et rent og urent område.

Alt skal testes efter vask på røgdykkerværkstedet hos TrekantBrand i Vejle. Bjarne Grønnebæk er blandt dem, der tager af af at teste røgdykkerudstyret, som ikke længere må blive genbrugt, når det har været med ude på en udrykning. Foto: Mette Mørk
Alt skal testes efter vask på røgdykkerværkstedet hos TrekantBrand i Vejle. Bjarne Grønnebæk er blandt dem, der tager af af at teste røgdykkerudstyret, som ikke længere må blive genbrugt, når det har været med ude på en udrykning. Foto: Mette Mørk

Intet beskidt tøj med hjem

Dette har også betydet en ændret arbejdsgang i forhold til alt det andet udstyr, man bruger som brandmand.

- Nu afklæder man sig branddragten på brandstedet og lægger udstyret i en lukket pose. Udstyret sendes til vaskeriet, og så får man udleveret en ny branddragt, fortæller Bo Gøgsig.

Dermed skal man som brandmand ikke længere have en personlig dragt og sit eget røgdykkerudstyr. I stedet er der tale om puljedragter, som kun bliver brugt en enkelt gang, før de skal vaskes igen.

Der er tale om en markant ændring på den kultur, som har været hidtil. Det fortæller holdleder Carit Nielsen, som arbejder med at rense og teste brandfolkenes udstyr - hvis han og hans hold da ikke kaldes ud på en opgave.

- I gamle dage når vi kom hjem med beskidt tøj, beholdt vi det bare på resten af dagen. Vi blev også ved med at bruge vores røgdykkerudstyr, hvis det ikke var blevet beskidt. Nogen havde det så længe, at det efterhånden blev helt muggent indeni, fortæller Carit Nielsen.

Tidligere blev tøjet bare vasket i en almindelig vaskemaskine. Nu vaskes branddragterne i store industrivaskemaskiner på stationen i Fredericia, og røgdykkerudstyret vaskes i den ny maskine i Vejle.

TrekantBrand i Vejle har også fået en ny kompressor, der bruges til at fylde luftflaskerne op, som røgdykkerne har på ryggen. Luften hentes fra toppen af slangetårnet, hvorfra den bliver filtreret, inden den ender i flaskerne. Her viser Carit Nielsen
TrekantBrand i Vejle har også fået en ny kompressor, der bruges til at fylde luftflaskerne op, som røgdykkerne har på ryggen. Luften hentes fra toppen af slangetårnet, hvorfra den bliver filtreret, inden den ender i flaskerne. Her viser Carit Nielsen "luftbanken" frem på brandstationens loft. Foto: Mette Mørk

Meget har ændret sig

Efter at røgdykkerudstyret er blevet vasket og tørret, skal det samles igen og testes for at sikre, at det stadig virker optimalt.

- I de uger hvor vi har øvelse, bruger vi nok 60 til 70 masker om ugen - oveni kommer dem, vi bruger, når der kommer en ildebrand, fortæller Carit Nielsen.

Det tager cirka et kvarter per del at teste udstyret igennem. Så der er nok arbejde at give sig til for folkene på brandstationen.

Carit Nielsen har været på stationen i Vejle i 35 år, og det giver stof til eftertanke, at man i mange år arbejdede mere uforsigtigt med det udstyr, der efter en udrykning kunne indeholde sod- eller asbestpartikler.

- Men i gamle dage var det heller ikke alle, der tog røgdykkerapparat på, når man skulle slukke en brand. Det var for tøsedrengene. I dag tager alle deres apparat på.

Den nye maskine har ganske vist kostet omkring 800.000 kroner. Til gengæld giver den en betragtelig besparelse, hvad tid angår. Og vandforbruget, når brandslangerne skal vaskes, er også meget lavere end hidtil. Foto: Mette Mørk
Den nye maskine har ganske vist kostet omkring 800.000 kroner. Til gengæld giver den en betragtelig besparelse, hvad tid angår. Og vandforbruget, når brandslangerne skal vaskes, er også meget lavere end hidtil. Foto: Mette Mørk
Steven Kristensen er én af de ansatte på brandstationen i Vejle, der er blevet uddannet i at arbejde med den nye maskine, der kan vaske, trykprøve og tørre brandslangerne, inden den ruller dem sammen, så de er klar til brug. Foto: Mette Mørk
Steven Kristensen er én af de ansatte på brandstationen i Vejle, der er blevet uddannet i at arbejde med den nye maskine, der kan vaske, trykprøve og tørre brandslangerne, inden den ruller dem sammen, så de er klar til brug. Foto: Mette Mørk

Engang kunne den samme branddragt sagtens bruges hele dagen - den går ikke længere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce