Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Gode gamle Ragnvald er garant for godt humør

Richard Ragnvald er professiobel, han træder ned fra scenen og synger blandt publikum i teltet. Foto: Michael Svenningsen

Gode gamle Ragnvald er garant for godt humør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansktopsangeren Richard Ragnvald skabte professionelt en god stemning ved dansktopaftenen på havnemarkedet i Vejle.

Vejle: Pariserhjulet drejer ensomt rundt på havnen i Vejle, mens glade toner strømmer ud fra teltet på Holmen. Her er Susanne Lana med nyfarvet næsten neonrødt hår i gang med at afslutte sin optræden sammen med Helle Svendsen i duoen Transisters.

Det er dansktop-aften i teltet her ved VBs Venners havnemarked, og Richard Ragnvald står klar i kulissen til at indtage scenen. Det gør han i sikker stil med syng-med-sangen "Musik er det, der duer".

Han har lige siddet udenfor og nydt den lune aften, og omklædningen foregik i det fri kun lidt skjult bag bildøren. Ragnvald har ingen fine fornemmelser, han har været 58 år i branchen og ved, hvad det handler om. 

Til august fylder han 70 år, men det er der nu ingen, der kan mærke her i teltet, hvor han erfarent træder ned fra scenen og går tæt på sit publikum, der tydeligt elsker det.   

Jeg har ikke tænkt mig at holde op. Jeg bliver ved, så længe Vor Herre han vil.
Richard Ragnvald

Så længe Vorherre vil

Veninderne Elsebeth Larsen, Birthe Kristiansen og Kirsten Lundsten sidder på bænken i teltet og nyder Ragnvalds optræden.

- Jeg gik herover for at høre musikken, jeg bor lige i nærheden i Havneparken, og så mødte jeg Birthe og Kirsten. Nu sidder vi her og hygger os. Men ellers kan jeg jo bare høre ham i radioen om søndagen. Han bliver altid ønsket i Giro 413, siger Elsebeth Larsen.

- Man bliver bare i så godt humør af at høre den slags musik, som Richard Ragnvald står for. Man bliver bare glad, siger Birthe Kristiansen.

Ubesværet håndterer Ragnvald en flok lettere overrislede unge mænd midt i teltet, han går simpelthen ned til dem, får dem til at synge og klappe med hænderne over hovedet.  Sådan optræder en professionel.

Ingen kan se på Richard Ragnvald, at han har været i studiet hele dagen for at indspille julemusik. Og forude venter "gang-i-Danmark-turnéen" til 48 byer med premiere i Hurup 30. juni og finale i Ringkøbing 19. august, dagen efter 70 års fødselsdagen, hvor han tillader sig at holde fri.

Men ellers fortsætter han - så længe Vor Herre vil.