Godt nyt til lokale og turister: Vejle kan få 13 udsigtsplatforme

Haraldskær er et af de 13 steder, som Vejle Kommune har udpeget til en kommende placering af en udsigtstårn eller platform. Her har avisens dog sat kameraet i en drone, og er højere oppe end det foreslåede udsigtspunkt. Foto: Mette Mørk

Godt nyt til lokale og turister: Vejle kan få 13 udsigtsplatforme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forvaltningen har handlet hurtigt på en idé om udsigtsplatforme og håber, byrådet i første omgang vil bevilge fem millioner kroner til nye attraktioner i både by og på land.

Vejle: For knap et år siden gik den lokale bakke-entusiast Troels Vesterlund i avisen med en klar opfordring til kommunen:

Skab lokale attraktioner ved at udnytte Vejles kuperede terræn og etablér en række udsigtsplatforme.

Den opfordring ville flere lokale politikere gerne følge, og på et møde i teknisk udvalg tirsdag præsenterede forvaltningen et oplæg, der udpeger 13 oplagte udsigtspunkter.

Forvaltningen vil gerne skabe et netværk af udsigtsplatforme og udsigtstårne, der udformes i nyskabende arkitektur. De 13 udpegede steder løber fra Hvidbjerg i syd ind gennem Vejle by og videre ud gennem Vejle Ådal og dens sidedale, hvor de mest spektakulære udsigter skal gøres synlige og let tilgængelige for besøgende.

Her er de 13 udvalgte udsigtspunkter
Vejle Kommune har udpeget 13 oplagte steder at placere udsigtsplatforme eller tårne.I oplægget har forvaltningen valgt at fokusere på udsigterne over Vejles "Fire Dale", da man her finder de største højdeforskelle og mest markante naturlige udsigter.

De beskrevne punkter er udvalgt efter følgende kriterier:
  • De mest spektakulære udsigter.
  • Punkter ved særlige landskabstyper, som ikke findes andre steder.
  • Punkter, som er placeret ved steder som har en særlig kulturhistorie eller anden klar identitet.
  • Steder, som er eller kan blive let tilgængelige, eller er placeret ved vandre- eller cykelruter.
  • Steder, som egner sig til at formidle flere forskellige emner.


De udvalgte udsigtspunkter er:

1. Hvidbjerg 2. Andkær Vig 3. Munkebjerg 4. Nørreskoven 5. St. Grundet Skov 6. Kongens Kær 7. Himmelpind 8. Østengård 9. Haraldskær 10. Vingsted Skovvej 11. Tørskind Grusgrav 12. Runkenbjerg 13. Engelsholm Sø

Positive tilkendegivelser

Inspirationen kommer fra det norske projekt med "Nationale Turistveje", hvor der er skabt en række fantastiske udsigtspunkter som en samlet norsk attraktion. Lokalt peger forvaltningen på Munkebjerg, Himmelpind, Tørskind Grusgrav, Haraldskær og Runkenbjerg som oplagte steder.

Nogle steder skal der blot fjernes beplantning og etableres enkle platforme med information om stedet og udsigten. Andre steder forestiller forvaltningen sig, at tårne og platforme udformes i en mere spektakulær arkitektur, så de fremstår som en attraktion eller landskabskunst i sig selv. Men vigtigt er det, at alle nye anlæg tilpasses det landskab og den natur, de placeres i.

- Der er tale om et oplæg, så vi kan sætte processen igang, og på mødet fik det kun positive tilkendegivelser. I pressen har jeg heller ikke set nogen politikere skyde projektet ned, så jeg håber, at vi kan finde penge til det under de kommende budgetforhandlinger, siger formanden for teknisk udvalg, Christoffer Melson (V).

Afhænger af ambitioner

Økonomien i projektet afhænger af byrådets ambitionsniveau. I første omgang foreslår forvaltningen, at der afsættes én million kroner i 2019 og fire millioner kroner året efter, så projektet kan kvalificeres yderligere, og de første tårne og platforme kan opføres. Det vil samtidig være muligt at søge fondsmidler til enten hele eller dele af projektet.

- Det skal være et unikt projekt hvert sted, så det passer til naturen, og hvert sted vil det foregå i dialog med naturfredningsforeningen og lokalrådene. Målet er at få flere af vores egne borgere til at komme ud at opleve vores fantastiske natur, og så vil vi gerne give turisterne noget spændende at se, når de besøger byen, siger Christoffer Melson.

Godt nyt til lokale og turister: Vejle kan få 13 udsigtsplatforme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce