Han udvikler ny app: Vil have folk væk fra skærmen og ud på flere dates

Dating App. Foto: Martin Ravn

Han udvikler ny app: Vil have folk væk fra skærmen og ud på flere dates

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny og anderledes dating-app vil udfordre kærlighedshungrende til at møde hinanden i virkeligheden fremfor på chatten

Vejle: En ny dating-app har set dagens lys i Danmark.

App'en hedder TryMeet, og bag den står en 25-årig vejlenser, som var træt af alle de eksisterende dating-apps.

- De har økonomisk interesse i, at folk bliver på chatten i stedet for at komme ud på dates. For os er det lige omvendt, fortæller Daniel Lapp, der er indehaver af TryMeet.

Konceptet for den nye dating-app er, at man hurtigt skal sendes ud på dates.

Det foregår ved, at man finder frem til de brugere på app'en, som man kunne være interesseret i. I stedet for at indlede en chat, skal man anmode personen om en date. App'en kommer med forskellige tilbud og forslag til, hvad daten skal indeholde: En kop kaffe, en biograftur, et faldskærmsudspring eller noget helt tredje, og hvor dette skal foregå.

Når man har valgt et specifikt tilbud, sender man date-forespørgslen afsted med et forslag til, hvornår daten skal finde sted, og hvordan betalingen skal fordeles. Accepterer den anden person forespørgslen, skal daten bookes og betales. Herefter er der mulighed for at chatte med hinanden inden det fysiske møde.

- Men når man allerede har betalt for daten, så forpligter det på en anden måde, forklarer Daniel Lapp.

TryMeet - datingapp med dating-garanti
TryMeet blev lige før jul lanceret til iPhone og Android-telefoner.App'en er gratis. Det man betaler for, er de date-tilbud, man bekræfter, hvis eller når den person, man har inviteret ud, accepterer.

Altså betaler man kun, hvis man kommer på en date.

Derfor har Daniel Lapp valgt at være kæk og kalde det en app med dating-garanti.

Old school-dating

- For mig at se er chat en kæmpe barriere, hvor man konstant skal finde på smarte åbningsreplikker for at gøre sig interessant og lækker, siger den 25-årige vejlenser.

Han mener, at TryMeet kan ses som en form for "old school"-måde at date på, hvor man - istedet for at chatte i ugevis uden nødvendigvis at nå nogen vegne - tager chancen og går på en date med det samme.

- Du lærer alligevel ikke et andet menneske rigtigt at kende ved at chatte med vedkommen, argumenterer han og tilføjer, at han gerne vil hive brugerne ud af deres komfortzone.

Chatten er gratis. Som bruger betaler man via app'en kun for den eller de date-pakker, man vælger at købe, og det er kommissionen fra de forskellige caféer, restauranter og oplevelser, som Daniel Lapp håber at kunne tjene sin løn på på længere sigt.

Jagten på brugere

Daniel Lapp opsagde sit faste job for fem måneder side for at koncentrere sig 100 procent om projektet.

Han har skudt egne penge i app'en og desuden fundet investorer, som har gjort det muligt at ansætte en udvikler, en designer og en salgskonsulent, der finder partnere, så udvalget af date-muligheder på app'en udvides. Indtil videre findes der cirka 250 forskellige date-partnere på app'en.

- Det har ikke været svært at finde partnere. Udfordringen bliver at få opbygget en stor brugerbase, siger Daniel Lapp, som dog har oplevet, at folk har vist god interesse for produktet.

Frem til lanceringen har cirka 1000 personer fungeret som testere og har givet løbende feedback. Derudover er der blevet gjort et stort forarbejde i form af markedsanalyser og spørgeskemaundersøgelser blandt mulige brugere.

Det er Daniel Lapp's håb, at der inden for det første år kommer mellem 20.000 til 30.000 brugere på app'en.

- Det vil kræve en masse markedsføring, men jeg synes også, at vi kommer med et unikt koncept.

Han udvikler ny app: Vil have folk væk fra skærmen og ud på flere dates

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce