Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Høje plusgrader lukker skøjtebanen efter vinterferien

Søndag er absolut sidste skøjtedag. Arkivfoto

Høje plusgrader lukker skøjtebanen efter vinterferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle - Du skal skynde dig, hvis du gerne vil nå at lave piruetter og andre tricks på is.

Skøjtebanen i Mariaparken lukker ned på søndag. Den seneste uges tid har Ole Kruse, teamleder i Vejle Kommunes vejdrift, holdt øje med vejrudsigten, der de kommende uger melder om lunere vinde.

På mandag bliver der for eksempel otte grader, og så går det ikke længere. Så er banen ikke længere omkostningsneutral.

- Hvert år vurderer vi, hvornår vi skal lukke og slukke. Det plejer at være her efter vinterferien, men havde der været udsigt til hård frost, havde vi nok taget et par uger mere. Det er bare ikke tilfældet, forklarer Ole Kruse om den kommende "nedsmeltning".

Kun enkelte gange har skøjtebanen, der før var placeret på Ved Anlæget, holdt åbent længere.

Teamlederen mener at kunne huske, at man gav den omkring 14 dage mere i 2014, da frosten for alvor bed sig fast i både kinder og underlag.

Men faktisk er banen ikke afhængig på samme måde af vejret, som mange andre er. Den består af afkølingselementer, der træder til i tilfælde af plusgrader. Men når de når et tocifret tal, bliver det alligevel for dyrt at holde dem i gang.

Vinteraktiviteten åbnede traditionen tro, da Vejle Kommune tændte julebelysningen.

Men da det skete en uge tidligere - allerede 20. november - end normalt, har vejlenserne samlet set i 2016/17 haft mulighed for syv dage mere på skøjter.

Og det har de ifølge teamlederen også gjort brug af. Han har ingen tal for, hvor mange besøg banen har haft.

- Men der er altid sort af mennesker dernede. Det er virkelig et aktiv for Vejle Kommune, vurderer Ole Kruse.

Driftsbudgettet for en sæson er på omkring 600.000 kroner.