Internationalt netværk i opløsning - pengestrøm fra USA standser måske snart

Den øverste chef for det verdensomspændende bynetværk, Michal Berkowitz, var for fem år siden i Vejle for at bane vejen for det lokale arbejde. Arkivfoto: Mette Mørk

Internationalt netværk i opløsning - pengestrøm fra USA standser måske snart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pengetanken bag det verdensomspændende "100 Resilient Cities" har meddelt, at organisationen ændres fra juli.

Vejle: Siden 2013 har Vejle Kommune haft et lille sugerør nede i den amerikanske Rockefeller Foundations enorme pengetank - men noget tyder på, at pengestrømmen snart bliver afbrudt.

Da kommunen for seks år siden blev en del af det verdensomspændende 100 Resilient Cities-program, fik kommunen samtidig sponsorpenge til at oprette en stilling som såkaldt Chief Resilient Officer - en lokal ansvarlig, der skulle stå i spidsen for arbejdet med blandt andet at udvikle en strategi om bæredygtighed og modstandskraft.

Så sent som for tre uger siden annoncerede kommunen med kommunaldirektør Niels Ågesen i spidsen, at man havde fundet en ny leder af projektet, den tredje siden oprettelsen. Gitte Grove Poulsen overtager fra 1. maj posten efter Ulla Varneskov. Den kommende leder er allerede en del af det lokale sekretariat.

Men for nogle uger siden begyndte amerikanske medier med fokus på byudvikling at skrive om ændringer i Rockefellerfondens store byprojekt, og 1. april bekræftede præsidenten for 100 Resilient Cities, Michal Berkowitz, at samarbejdet ændrer struktur fra midten af juli.

22 milliarder kroner
  • Siden maj 2013 har Rockefeller Foundation ifølge egne oplysninger spenderet 3,35 milliarder dollar (22 milliarder kroner) på at oprette og vedligeholde et verdensomspændende netværk af 100 Resilient Cities.
  • Vejle var blandt de første 33 byer, der søgte og blev udvalgt til at deltage sammen med storbyer som Rom, London, Melbourne, New York og Mexico City. Vejle er stadig den eneste by i Skandinavien, der er med i netværket.
  • I 2016 lancerede Vejle en 104 sider lang resiliens-strategi, hvor man blandt andet har fokus mod sikring af byen mod oversvømmelser og projekter på det boligsociale område.
  • Da daværende viceborgmester Søren Peschardt (S) i december 2013 kom hjem fra New York med nyheden om, at Vejle var del af netværket, kunne han fortælle, at kommunen havde mulighed for at hente seks millioner kroner til formålet - beløbet skulle blandt andet lønne en såkaldt Chief Resilient Officer.
  • Når samarbejdet formelt ophører i juli, håber Rockefeller Foundation, at byerne fortsat vil samarbejde på tværs af landegrænserne. Der er afsat 12 millioner dollar, så fonden kan opfylde sine forpligtelser til udgangen af året.
Tilbage i 2015 indbød Vejle Kommune til en stor resiliens-konference på Munkebjerg Hotel. Her talte daværende viceborgmester Søren Peschardt (S) blandt andet med en amerikanske forfatter Benjamin R. Barber, der har skrevet en bog, hvor han argumenterer for, at verdens byer skulle overtage styringen fra statslederne. Arkivfoto: Torben Glyum
Tilbage i 2015 indbød Vejle Kommune til en stor resiliens-konference på Munkebjerg Hotel. Her talte daværende viceborgmester Søren Peschardt (S) blandt andet med en amerikanske forfatter Benjamin R. Barber, der har skrevet en bog, hvor han argumenterer for, at verdens byer skulle overtage styringen fra statslederne. Arkivfoto: Torben Glyum

Farvel til 86 ansatte

På samarbejdets hjemmesiden kunne man læse, at organisationen er på vej med en ny strategi, hvor bysamarbejdet ikke længere skal være en selvstændig organisation, men en afdeling i Rockefeller Foundations egen organisation.

Samtidig nedlægges en række stillinger, blandt andet lokalkontorer i London, Singapore, Mexico City. Alt i alt siger organisationen ifølge netmediet Smart-cities-news farvel til 86 ansatte.

Ifølge kommunaldirektør Niels Ågesen følger man udviklingen for at se, hvordan den fremtidige struktur skal være. Ifølge kommunaldirektøren taler kommunen med netværkets europæiske deltagere om, hvordan man ser mulighederne for samarbejde:

- Jeg tror ikke, man er ved at nedlægge sig selv, men man er uden tvivl i en situation, der giver også Vejle anledning til at tænke over vores fokus, lyder det fra kommunaldirektøren.

Internationalt netværk i opløsning - pengestrøm fra USA standser måske snart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce