K og Enhedslisten røg i klinch

Det 12 politikere store panel fyldte scenen i Bygningens store sal til bristepunktet, så de cirka 60 tilhørere fik en nuanceret debat mandag aften. Foto: Kaare Johansen

K og Enhedslisten røg i klinch

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ulighed, kontanthjælpsloft og regler, der rammer danskere i udlandet, var på dagsordenen ved LO's vælgermøde.

Vejle: "Jeg bliver lige siddende. Den bemærkning fra Henning Hyllested var så meget under bæltestedet, at jeg ikke kan rejse mig."

Sådan lød det fra den konservative folketingskandidat Niels Flemming Hansen ved mandagens vælgermøde i Bygningen arrangeret af LO Vejle.

Det dybe stød fra Enhedslistens repræsentant var en returnering efter, at Niels Flemming Hansen havde afvist konservativt ansvar for de regler, der i dag gælder for udlændinges ophold i Danmark. Regler, der også rammer danske statsborgere, der har været udrejst i længere tid. Niels Flemming Hansen pegede på, at Konservative går ind for regler, der blandt andet kan sikre den højtuddannede arbejdskraft, virksomhederne efterspørger.

Selvfølgelig har I ansvar. I har ladet jer koste rundt af Dansk Folkeparti i årtier.
Henning Hyllested, Enhedslisten - i replik til Niels Flemming Hansen, Konservative

Regler rammer

- I er jo en del af regeringen. Selvfølgelig har I ansvar. I har ladet jer koste rundt af Dansk Folkeparti i årtier, bed Henning Hyllested af, tilføjet et par kraftudtryk.

Debatten var ansporet af et spørgsmål fra salen, der netop gik på det rimelige i, at danske statsborgere ikke bare kan vende hjem til fædrelandet og glide tilbage i samfundet med de rettigheder og pligter, der følger med.

Dansk Folkepartis Kenneth Fredslund anerkendte problemet - men konstaterede, at det var uundgåelig konsekvens af en stram politik med blandt andet tilknytningskrav, 24-års- og 28-års regler.

Det fik Nye Borgerliges Morten Filipsen til at bemærke, at hans parti bare ville gøre forskel på udlændinge og danske statsborgere.

Nej til fattige børn

Ellers var ulighed et af aftenens hovedemner for det 12 politikere store panel, som det var lykkedes LO at få samlet i Bygningens store sal. Kun Stram Kurs manglede i den politiske palet.

Af samme grund var der naturligvis nuanceforskelle i synet på ulighed - fra Liberal Alliances Steen Holm Iversen holdning til, at ulighed også virker som en drivende kraft, til Alternativets Rune Bjerremands ønske om en borgerydelse, som alle skal have lov at få udbetalt som afløsning for kontanthjælp.

Bredt i feltet var der enighed om, at fattigdom ikke må ramme børn, som man har oplevet de seneste år med nedsatte ydelser. Og der var heller ikke den store uenighed om, at stress er en af dagens udfordringer - måske også et resultat af, at valgkampen er i fuld gang for de involverede kandidater.

K og Enhedslisten røg i klinch

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce