Kraftig vind afføder advarsel: Lette køretøjer skal holde sig fra bro til i aften

Vejdirektoratet fraråder kørsel med høje lette køretøjer på Vejlefjordbroen resten af dagen. Arkivfoto: Mette Mørk

Kraftig vind afføder advarsel: Lette køretøjer skal holde sig fra bro til i aften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag melder DMI om vindstød op til stormstyrke flere steder.

Også på E45 Vejlefjordbroen er blæsten nu så kraftig, at Vejdirektoratet fraråder vindfølsomme køretøjer at passere broen. Og det er faktisk en advarsel, der kan komme til at gælde det meste af dagen. Først i aften forventes det, at vinden er aftaget så meget, at advarslen kan ophæves.

DMI melder faktisk, at både fredag og lørdag bliver særdeles blæsende og til tider våde, mens søndag ser mere tilforladelig ud.

Meteorologerne forventer en hård vind til kuling over hele landet og ved kysterne op til hård kuling. Samtidig vil de fleste kunne mærke vindstød af stormstyrke, hvilket vil sige op til 25 meter i sekundet.

Temperaturerne fredag vil ligge på mellem fem og otte graders varme.

Men natten til lørdag kommer der en ny front med regn og blæst ind over landet, hvorfor lørdag stort set bliver en gentagelse af fredag.

- Det bliver måske en tand mindre blæsende lørdag, men ellers kommer de to dage til at ligne hinanden meget. I Nordjylland kan der dog lokalt komme noget slud og tøsne lørdag, siger den vagthavende meteorolog til Ritzau.

Til gengæld aftager vinden natten til søndag, således at søndag vil ligge på en jævn til hård vind.

Ifølge DMI's prognoser bliver der skruet en smule ned for temperaturerne søndag, så de kommer til at ligge på mellem tre og seks grader.

Kraftig vind afføder advarsel: Lette køretøjer skal holde sig fra bro til i aften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce