Lokal landmandsfamilie inviterer indenfor i kostalden

Anette Henriksen, Søren Buhl Knudsen og deres børn tager imod på Lundbjerggaard. Pr-foto

Lokal landmandsfamilie inviterer indenfor i kostalden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I fire generationer har slægtsgården Lundbjerggård været drevet af samme familie. Nu kan man komme på besøg i stald og på mark hos ægteparret Anette Henriksen og Søren Buhl Knudsen.

Vejle: Landmænd over hele Danmark inviterer søndag 16. september interesserede børn og voksne på staldbesøg og en tur ud i marken.

I Vejle-området er det familien på Lundbjerggård, Gl. Højenvej 98, Vejle, deres 155 malkekøer og alle kalvene, som åbner dørene til en rigtig slægtsgård, hvor ægteparret Anette Henriksen og Søren Buhl Knudsen er fjerde generation.

Her kan man, ud over at se og klappe både store og små dyr også få svar på alle sine spørgsmål omkring fødevareproduktion i dagens Danmark. Derudover kan man høre, hvordan landmændene aktivt hjælper med at pleje naturen.

Populært arrangement

- Det er vigtigt, at vi kan vise danskerne bredden af dansk landbrugs- og fødevareproduktion. Ikke kun selve produktionen af fødevarer, men også hvordan landmændene hjælper med at løse problemer i forhold til vores natur og miljø, som for eksempel pleje af værdifulde naturarealer og forbedringer for vores vandmiljø, siger Jan Morre, projektleder på Åbent Landbrug, i en pressemeddelelse.

Det er gratis at deltage i Åbent Landbrug, og sidste år tog 96.000 danskere landet over mod invitationen. /exp

Lokal landmandsfamilie inviterer indenfor i kostalden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce