Luthers døre åbnede sig malerisk i Vejle

Kent Nørby Andersen har forberedt sig på opgaven og googlet viden om Luther. Han maler fortid på den side af døren og nutid på den anden. Her er det Luther i Wittenberg og bondeoprøret, han er i gang med. I baggrunden ses sognepræst Tove Bjørn Jensen, Nørremarkskirken. Foto: Benny F. Nielsen

Luthers døre åbnede sig malerisk i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

10 døre til reformations-jubilæet blev under stor bevågenhed malet af billedkunstneren Inge-Lis Gaardsted og hendes netværk i Østre Kapel og på Østre Kirkegård.

Vejle: Udenfor Østre Kapel er der livlig aktivitet denne onsdag eftermiddag, hvor sommeren er kommet til Vejle med sol og høje varmegrader under den blå himmel.

På genbrugsdøren, der står lænet op af træet tæt på kapellet, er billedkunstneren Inge-Lis Gaardsted er i gang med at male sit bidrag til projekt "reformationens døre". Projektet er en del af Vejle Provstis markering af reformationsjubilæet, og lige nu maler hun sin signatur-figur, den lille pige iført strutkjole og stribede strømper.

Som nabo har hun Kent Nørby Andersen, der meget bevidst maler fortid på den ene side af døren, og nutid på den anden.

- Jeg har googlet lidt om Luthers teser, så jeg var forberedt. På den ene side af døren har jeg malet Luther i Wittenberg med bondeoprøret i forgrunden og ravnen svævende over dem som varsel om noget dystert. På den nutidige side har jeg malet en sognepræst med en glad menighed. Mickey Mouse er med i billedet og en selfiestang, og over dem svæver et charterfly, fortæller Kent Nørby Andersen.

Han er en del af Inge-Lis Gaardsteds netværk fra udstillings-samarbejdet "Åbne døre", og han sagde straks ja, da hun spurgte, om han ville være med til at male Luther-døre. 

- Jeg synes, det er et godt projekt, det er en oplevelse at være med, siger han.  

Jeg synes, det er alletiders gode ide at male Luther-døre. Jeg glæder mig til at se dem opstillet i byen, og jeg vil da elske at stå ved siden af og lytte til, hvad folk siger til min dør og alle de andres.
Jette Frederiksen, deltager i reformationsdør-projektet.   
Reformationens døre
Reformationens døre bliver at se i bybilledet på centrale pladser i Vejle som en del af  Vejle Provstis markering af reformationsjubilæet. Tanken bag projektet med de 95 døre er at spejle Luthers 95 teser på kirkedøren i Wittenberg i 1517.Skolebørn og kunstnere har udsmykket genbrugsdøre, hentet på genbrugspladsern i Vejle. 10 døre blev malet i og udenfor Østre Kapel i går, da billedkunstneren Inge-Lis Gaardsted og hendes netværk malede Luthers døre. Produktionsskolen Sandagergaard laver stativer, så dørene kan placeres i bybilledet som skulpturgrupper.
- Her er den nutidige side af min Luther-dør med en sognepræst og en glad menighed, Mickey Mouse i hjørnet og en selfie-stang, fortæller Kent Nørby Anndersen. Foto: Benny F. Nielsen
- Her er den nutidige side af min Luther-dør med en sognepræst og en glad menighed, Mickey Mouse i hjørnet og en selfie-stang, fortæller Kent Nørby Anndersen. Foto: Benny F. Nielsen

Maler under stor bevågenhed

Malernes arbejde i det fri foregår under stor bevågenhed. Mange interesserede kigger på, stiller spørgsmål og kommenterer, hvad de ser.

Nogle maler med symbolske udsagn om Luther og om Gud, andre maler Luther-roser og hjerter i deres billedsprog.

Sognepræst Tove Bjørn Jensen går en runde blandt de 10 deltagere. Hun har inspireret deltagerne med en fortælling om udvalgte Luther-teser.

- Jeg blev meget inspireret af at lytte til præstens ord, siger Jette Frederiksen, som maler bedst med fingrene. Det giver en særlig effekt.

I dag har hun nu husket at tage handsker på, ellers er det alt for hårdt for huden.

- Jeg synes, det er alletiders gode idé at male Luther-døre. Jeg glæder mig til at se dem opstillet i byen, og jeg vil da elske at stå ved siden af og lytte til, hvad folk siger til min dør og alle de andres, siger Jette Frederiksen.   

Inge-Lis Gaardsted er i gang med at male sin dør til reformations-projektet. - Folk er så glade, og mange intersserede kigger forbi, det er en god dag, siger hun. Foto: Benny F. Nielsen
Inge-Lis Gaardsted er i gang med at male sin dør til reformations-projektet. - Folk er så glade, og mange intersserede kigger forbi, det er en god dag, siger hun. Foto: Benny F. Nielsen

Kapellet en ny oplevelse

Her på Østre Kirkegård ligger nogle af Vejles historiske personligheder begravet, som jernstøber C.M. Hess og hans familie, og konsul Marius Windfeld- Hansen, den driftige direktør, der oprettede Danmarks første bomuldsspinderi.

Deres gravsteder får også et besøg på dagen, hvor vejlensere er på udflugt i deres egen by til Luther-projektet og Østre Kapel.

Kapellet, tegnet af arkitekt N. CHristof Hansen, med Olivia Holm-Møllers smukke hvide engle-figur, er en ny oplevelse for flere, som åbenlyst nyder synet af den smukke sal. 

Alle døre opbevares i Skovkapellet, hvor der engang var krematorium, indtil de skal placeres på centrale pladser i Vejle og afsløres i forbindelse med reformationens døgn fra 8. til 9. september.    

Inge-Lis Gaardsted maler sin signatur, den lille pige på døren som sin del af reformantions-dørprojektet. Foto: Benny F. Nielsen
Inge-Lis Gaardsted maler sin signatur, den lille pige på døren som sin del af reformantions-dørprojektet. Foto: Benny F. Nielsen
Jette Frederiksen maler best med fingrene, men i dag har hun husket at tage handsker på, for ellers er det for hårdt for huden. Hun glæder sig til  at stå og lytte til, hvad folk siger til hendes og de andres døre, når de bliver placeret i Vejles centrum. Foto: Benny F. Nielsen

Marianne Bressendorffs bidrag til reformationens døre har fået udskåret et hjerte. Foto:  Benny F. Nielsen

Annonce
Annonce
Annonce