Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ny ejer vil byde indenfor: Kom med idéer til Haahr-bygningen

Bagger-Sørensen Invest planlægger et åbent hus-arrangement, hvor der vil blive lyttet til, hvad borgerne mener, bygningen skal bruges til. Arkivfoto

Ny ejer vil byde indenfor: Kom med idéer til Haahr-bygningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nye ejer af Vejles gamle teaterbygning, Bagger-Sørensen Invest, tager byen og borgerne med på råd - huset skal komme hele byen til gode.

Vejle: Transport, kultur og samvær. Det er de ord, direktør Jørgen Andersen, Bagger-Sørensen Invest, forbinder med det tidligere Haahr-hovedsæde,som investeringselskabet netop har købt.

Ejendommen har været til salg siden Vejles oliekonge, Olaf Haahr, tidligere i år gik konkurs.

- Ejendommen har siden 1884 været en markant bygning i Vejle, en bygning alle møder ved ankomsten med tog eller bus. Og vi håber, at ejendommen også i fremtiden kan komme til at spille en fremtrædende rolle, forklarer Jørgen Andersen om købet.

Derfor har investeringsselskabet, der juridisk overtager ejendommen pr. 1. oktober, heller ikke travlt.

- Vi får nøglerne 1. juli. Det er planen, at bygningen skal komme hele byen til gode, og derfor vil vi gerne i dialog med borgerne om, hvad huset skal bruges til, siger Jørgen Andersen.

Holder åbent hus

Bagger-Sørensen Invest planlægger derfor at inviterer til et åbent hus-arrangement.

- Når vi får nøglerne, vil alle interesserede kunne møde op. Gå en tur rundt i ejendommen og efterfølgende komme med deres bud på, hvordan vi bedst kan udnytte den historiske bygning, siger Jørgen Andersen.

Han understeger, at den nye ejer ikke har travlt.

- Vi vil tage os god tid og lytter til de forhåbentlig mange, der har noget på hjerte, siger han.

Bagger-Sørensen Invest har ikke ønsket at oplyse, hvad man har givet for Vejles gamle teater, der senest har været domicil for Olaf Haahr.