Optimisme i Vejle Lærerkreds: Normeringerne er stadig den største udfordring

Formanden for Vejle Lærerkreds, Rikke Vagn-Hansen, er optimistisk på vegne af Vejle-skolernes nære fremtid. Blandt andet fordi, den nye lokale arbejdstidsaftale er en foreløbig succes. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Optimisme i Vejle Lærerkreds: Normeringerne er stadig den største udfordring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I kølvandet på årets generalforsamling blåstempler Vejle Lærerkreds den nye lokale arbejdstidsaftale og roser dialogen med skoleforvaltnignen. Normeringerne i skolerne er dog stadig en udfordring.

Vejle: Er vi gearet til fremtiden? Sådan lyder spørgsmålet, Danmarks Lærerforening i øjeblikket stiller sig selv, og det var da også det helt store tema til debat, da den lokale afdeling, Vejle Lærerkreds, forleden holdt sin årlige generalforsamling.

Her blev der blandt andet diskuteret co-teaching, vigende voksenkontakt og den nye lokale arbejdstidsaftale, som skal gøre lærerstandens arbejdsdag mere fleksibel.

- Der er blevet taget rigtig godt imod den lokale arbejdstidsaftale ude på skolerne. Vi er allerede i gang med at evaluere på den, og meldingerne er, at vores medlemmer er rigtig glade for aftalen, som gør det lettere at varetage kerneopgaverne, siger formanden for Vejle Lærerkreds, Rikke Vagn-Hansen.

Arbejdstiden og lærernes pædagogiske kontakt til eleverne er et gennemgående punkt i kredsens beretning fra generalforsamlingen. Der henvises til kommunens store trivselsundersøgelse fra 2018, hvor en stor del af lærerne svarede, at de havde svært ved at nå de forventede arbejdsopgaver.

- Vi er glade for, at byrådet med konstitueringsaftalen har kigget vores vej og tilføjet midler til mere personale. 40 millioner over fire år svarer til cirka 80 nye kollegaer, men vi kan godt være nervøse for, hvor meget bedre normeringerne bliver, når man samtidig gennemfører regeringens effektiviseringsplan, siger Rikke Vagn-Hansen.

Hun fremhæver, at flere medarbejdere er en nødvendighed, hvis målsætningerne for bedre inklusion i folkeskolerne skal indfries.

Jeg er optimistisk, for vi har en rigtig god dialog med skoleforvaltningen. Næste år bliver skoledagen forkortet for børn i indskolingen, mens skoler kan søge om også at reducere dagen for klasser på mellemtrinnet og i udskolingen. Det frigør nogle midler, der forhåbentligt kan veksles til to-lærer-ordninger.
Rikke Vagn-Hansen, formand for Vejle Lærerkreds

Co-teaching skal være rygraden

I forlængelse af generalforsamlingen anbefaler Vejle Lærerkreds, at kommunen gør co-teaching - en lærerordning med én lærer og én specialuddannet lærer - til rygraden i kommunens inklusionsindsats, hvor det er nødvendigt. Forskning viser nemlig, at denne undervisningsform har en god effekt på elevernes trivsel og læring i klasser med inklusionsproblemer.

- Jeg er optimistisk, for vi har en rigtig god dialog med skoleforvaltningen. Næste år bliver skoledagen forkortet for børn i indskolingen, mens skoler kan søge om også at reducere dagen for klasser på mellemtrinnet og i udskolingen. Det frigør nogle midler, der forhåbentligt kan veksles til to-lærer-ordninger, siger Rikke Vagn-Hansen.

Formanden for børne- og familieudvalget i Vejle Kommune, Torben Elsig-Pedersen (R), lovede ved Vejle Lærerkreds' seneste debatmøde, at han vil nedsætte et forum, der skal granske forholdet mellem indsats og investering på børneområdet i kommunen.

Optimisme i Vejle Lærerkreds: Normeringerne er stadig den største udfordring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce