Salling genåbner 25 BR-butikker - bliver det i Bryggen?

Lørdag 19. januar mistede Vejle sin sidste legetøjsbutik, da Buddy valgte at lukke kædens butik i Mary's efter mange år i byen. Nu vender BR måske tilbage. Foto: Torben Juhler

Salling genåbner 25 BR-butikker - bliver det i Bryggen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Salling Group, der har overtaget BR's lager og varemærke, har besluttet at åbne 25 fysiske legetøjsbutikker. Om Vejle er med, afsløres i løbet af foråret.

Vejle: Lørdag 19. januar mistede Vejle sin sidste legetøjsbutik, da Buddy valgte at lukke kædens butik i Mary's efter mange år i byen.

I dag er lejemålet ryddet for legetøj, og blot lidt inventar står tilbage bag glasfacaden, mens BR og Toys'R'Us lukkede på gågaden og i Bryggen omkring årsskiftet som følge af Top-Toys konkurs.

Men nu åbner der sig en ny chance for, at børnene igen kan gå ind i en butik i Vejles midtby og pege på kranbiler, spil og dukker i håb om, at mor eller far forbarmer sig og svinger dankortet.

Salling Group har i en pressemeddelelse netop meldt ud, at koncernen genåbner 25 fysiske BR-butikker og BR's webshop i løbet af foråret.

I meddelelsen fremgår det ikke, hvilke byer der igen kan se frem til at blive hjem for BR's velkendte garder. Men Salling Group skriver, at butikkerne forventes placeret bredt på tværs af Danmark.

Med en landsdækkende BR-kæde og en stærk webshop sikrer vi, at der fremover bliver et univers, hvor man kan købe legetøj. De seneste ugers omtale af BR har understreget, at danskerne meget gerne vil holde liv i BR.
Per Bank, adm. direktør, Salling Group

Falder på plads i løbet af foråret

I løbet af foråret forventer Salling Group at afsløre placeringen af de kommende BR-butikker, og i Vejle står der lige nu tre tidligere legetøjsbutikker tomme.

Om de lejemål fortsat alle er i spil til en kommende BR, er uvist.

Det var tirsdag middag ikke muligt at træffe Bryggens center manager Claus Brændgaard for en kommentar. Men i Bryggen håber man givetvis, at Salling vil overtage det tomme Toys'R'Us' lejemål eller et af de øvrige ledige lejemål i det lokale shoppingcenter.

Muligvis i nye lejemål

Administrerende direktør i Salling Group Per Bank ser frem til åbningen af de første BR-butikker.

- Med en landsdækkende BR-kæde og en stærk webshop sikrer vi, at der fremover bliver et univers, hvor man kan købe legetøj. Der er tale om et særdeles stærkt dansk brand, og de seneste ugers omtale af BR har understreget, at danskerne meget gerne vil holde liv i BR, siger direktøren i pressemeddelelsen.

Salling Group er i dialog med udlejere over hele landet for at sikre de bedste placeringer til de kommende BR-butikker.

Åbningen af de nye butikker kan både finde sted i lejemål, der tidligere har huset legetøjsbutikker, men kan også ske i øvrige eksisterende eller nyopførte lejemål.

Salling genåbner 25 BR-butikker - bliver det i Bryggen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce