Se de smukke billeder: Foråret er (mi)raklernes tid

Hasselrakler. Hassel. Stouby. Forår 2019. Foto: Kurt Stæhr

Se de smukke billeder: Foråret er (mi)raklernes tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hanner og hunner findes ikke kun i dyreriget. Også i planteriget skal der befrugtning til - og det kan man se bevis for i naturen lige nu.

Se far! - der hænger mirakler på træerne, udbrød den lille dreng begejstret, da han var en tur i skoven med sin far.

Ahh! - sagde faderen, det er vist kun rakler, du mener, min lille ven.

Sønnen havde på sin vis ret. Det er jo et mirakel, der sker hvert år, når hasselen blomster som et af de første tegn på, at foråret genfødes, og nyt liv opstår.

-

De gule rakler er hasselens hanblomster. Raklerne minder om larver, som hænger ned fra grenene. Når de blomstrer, afsætter de en masse støv. Når det så blæser, ja, så flyver støvet over og bestøver andre hasselbuskes hunblomster.

Du kan jo prøve engang at ryste en gren, så kan du rigtig se, at det dampende blomsterstøv formeligt eksploderer ud af raklerne.

Men lige en advarsel, hvis du er pollenallergiker. Det er nemlig det gule støv, som mange allergikere "nyder godt af", når de færdes i nærheden af hasselbuskene i denne tid. Det giver allergikeren ubehagelig høfeber i form af kløe i øjne og næse.

Denne form for pollen allergi slutter desværre ikke med hasselens afblomstring, for herefter kommer sæsonen for birkepollen og generer pollenallergikeren. Sådan fortsætter det desværre sommeren over med andre former for pollenallergi - men det er en helt anden historie.

-

For at vende tilbage til hasselens hunblomster, så er disse hunblomster bittesmå - ja, nærmest millimetersmå. De har ganske smukke røde blomster. Hvis du går tæt på grenene, kan du se blomsterne siddende ved nogle af de små knopper - tag eventuelt en lup med, for blomsterne er altså små.

Det er hunblomsternes støvfang, der opfanger støvet, og det er så her, man kan sige, at et af miraklerne opstår. For efter bestøvningen sættes der frø, som i løbet af sommeren udvikles til nødder. De hasselnødder, som dyr, fugle og også mennesker nyder godt af at spise sidste på året.

-

Det er ikke kun hasselbusken, som har rakler. Hen over foråret er der en del andre planter, som også får det. Det er blandt andet træer som birk, rødel, asp, poppel og pil. Pilens rakler kender du nok bedre under benævnelsen gæslinger.

Jo, der bliver rig lejlighed til, for både ovennævnte far og søn - og alle os andre - til at komme ud i den nærmeste forårstid og opleve naturens små (mi)rakler!

Annonce
Annonce
Annonce