Selv Santana var kunde: Nu er vejlensisk guitar-virksomhed gået konkurs

"Meget utilfredsstillende" kaldte medstifter og medejer Lars Dahl-Jørgensen det seneste resultat for vejlensiske T-Rex Effects. Nu er virksomheden, der blev stiftet i 1996, gået konkurs. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Selv Santana var kunde: Nu er vejlensisk guitar-virksomhed gået konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

T-Rex Effects, hvis effektpedaler bruges af guitarister over hele verden, er erklæret konkurs efter million-underskud i det seneste regnskabsår.

Vejle: Vejlensiske T-Rex Effects, der siden starten i 1996 har solgt omkring to millioner guitarpedaler til guitarister over hele verden, er taget under konkursbehandling.

Det oplyser skifteretten i Kolding.

At der var problemer i T-Rex Effects, der har adresse på Hjulmagervej i Vejle, stod klart allerede i december. Da offentliggjorde T-Rex Effects sin årsrapport for 2017/18, der viste et underskud på 3,7 millioner kroner.

I årsrapporten advarede revisionen om, at "der er væsentlig usikkerhed, der kan rejse betydelig tvivl om selskabets mulighed for at fortsætte driften".

T-Rex Effects
T-Rex Effects blev stiftet i 1996 af Lars Dahl-Jørgensen, Sebastian Jensen og Lars Hamborg.Virksomheden fremstillede guitar-pedaler, som er blevet brugt af berømte guitarister som Carlos Santana, Steve Lukather (Toto) og David Gilmour (Pink Floyd).

Virksomheden kom ud sit seneste regnskabsår med et underskud på 3,7 millioner kroner.

Forhandlede med bank

Det har ikke været muligt at få en kommentar til konkursen i T-Rex Effects fra ejer Lars Dahl-Jørgensen.

I ledelsesberetningen til årsrapporten for 2017/18 kaldte han og medejer Sebastian Jensen årets resultat "meget utilfredsstillende" og videre, at regnskabsåret var "påvirket af aktivitetsmæssige udfordringer på dele af selskabets markedsområder".

Resultatet betød, at T-Rex Effects kom ud af 2017/18 med en negativ egenkapital på 787.000 kroner.

Af ledelsesberetningen fremgår det, at virksomheden så sent som i december var i forhandlinger om finansiel støtte fra pengeinstitut og andre kreditgivere, som skulle sikre en fortsat drift.

De forhandlinger strandede tilsyneladende kort tid efter offentliggørelsen af årsrapporten, da T-Rex Effect ved dekret fra skifteretten i Kolding blev erklæret konkurs den 21. februar.

T-Rex Effects havde på konkurstidspunktet ni ansatte.

Selv Santana var kunde: Nu er vejlensisk guitar-virksomhed gået konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce