To Vejle-skoler kan dumpe elever i 0. klasse: Den ene protesterer

To skoler i Vejle Kommune skal nu teste deres elever i 0.k lasse i det danske sprog. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

To Vejle-skoler kan dumpe elever i 0. klasse: Den ene protesterer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er nu sat navne på de 39 skoler i Danmark, som kan dumpe elever i 0. klasse, hvis de ikke består en sprogtest.

Vejle: Eleverne i 0. klasse på Novaskolen og Vejle Privatskole kan se frem til at blive testet i det danske sprog tre gang i deres første skoleår.

Fra i år skal de nye børnehaveklassebørn på skoler med 30 procent elever fra udsatte boligområder nemlig bestå en prøve for at kunne rykke op i 1. klasse.

Sprogtesten er en del af den ghettopakke, som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vedtog sammen med den tidligere regering.

Prøverne kommer tre gange på et skoleår og er formet som sproglege, der for eksempel tester elevernes evne til at bøje verber eller rime.

Det var onsdag ikke muligt at få en udtalelse fra Novaskolen, men skolelederen på Vejle Privatskole udtaler, at skolen - trods udmeldingen fra Undervisningsministeriet - ikke regner med at være en del af de 39 skoler, som skal teste eleverne.

- Vi mener ikke, at 30 procent af skolens elever kommer fra udsatte boligområder, og det har vi også gjort Undervisningsministeriet opmærksomt på, siger skoleleder Ahmet Incikli.

Der er på landsplan 27 folkeskoler og 12 privatskoler, der fremover skal teste deres 0. klasses-elever, oplyser DR.

Sprogprøve i 0. klasse i udsatte boligområder
  • Sprogprøverne skal gennemføres på grundskoler og afdelinger af grundskoler med over 30 procent elever bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder (kendt som ghettolisten).
  • Sprogprøvekravet gælder også frie skoler.
  • Der er tre obligatoriske prøveforsøg og et frivilligt.
  • Første obligatoriske sprogprøveforsøg skal gennemføres i forbindelse med undervisningens påbegyndelse.
  • Andet obligatoriske sprogprøveforsøg skal gennemføres i februar måned.
  • Tredje obligatoriske sprogprøveforsøg skal gennemføres umiddelbart inden skoleårets afslutning.
  • Desuden kan et fjerde, frivillige sprogprøveforsøg gennemføres inden undervisningens påbegyndelse i 1. klasse (efter tilbud om sommerskole i sommerferien).


Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

To Vejle-skoler kan dumpe elever i 0. klasse: Den ene protesterer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce