Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vejle-film er sluppet gennem nåleøjet til Danmarks største spillefilmsfestival

Skuespiller Mads Koudal i en scene fra filmen på værtshuset Lumskebugten i Havnegade.

Vejle-film er sluppet gennem nåleøjet til Danmarks største spillefilmsfestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejles første spillefilm kommer ud i 20 biografer fra 28. september. Filmen vises desuden på åbningsdagen for festivalen CHP:PIX i København.

Vejle: Danmarks største spillefilmsfestival CPH:PIX har netop offentliggjort listen af film, der er udtaget til festivalen, og Vejles første spillefilm "Gælden" er med på listen. Filmen bliver endda vist på festivalens åbningsdag torsdag 28. september - samme dag som filmen kan ses i 20 biografer landet over.

- Vi er pavestolte af udtagelsen og glæder os meget til endelig at kunne vise filmen. Ikke bare for Vejle, men for hele landet. Det har været en sej kamp at få det hele til at lykkes, men nu er vi i mål. Endda med en film vi selv synes er blevet rigtig god, fortæller producer Claus Thomsen fra JYSK Filmproduktion, der står bag filmen.

Den er instrueret af Stefan Kjær Olsen og er genremæssigt en action-thriller om gæld og familiefølelser.

Første gang, filmen kan ses, bliver ved en særvisning i Lido Biograferne om eftermiddagen tirsdag 26. september.

Når det er vigtigt for en debutfilm at komme med på en festival som CPH:PIX hænger det sammen med, at den gæstes af anmeldere, distributører og branchefolk fra hele verden.