Vejle stærkt repræsenteret i ny kommission: Skal finde løsninger på lærernes arbejdstid

Lars Holmboe har sin daglige gang som lærer på Mølholm Skole. Fra Vejle er skolechef Ulla Riisbjerg Thomsen også med. Foto: Mette Mørk

Vejle stærkt repræsenteret i ny kommission: Skal finde løsninger på lærernes arbejdstid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nye lærerkommission, der skal arbejde med forslag og løsninger til kommende forhandlinger om lærernes arbejdstid, får to medlemmer fra Vejle.

Vejle: Der kommer arbejdsforhold og nærmere bestemt arbejdstid på dagsordenen, når den nyligt nedsatte lærerkommission skal biddrage med anbefalinger og forslag til kommende overenskomstforhandlinger mellem KL og Lærernes Centralorganisation.

Når undersøgelseskommissionen, der formelt begyndte arbejdet 15. august, over det næste halvandet år sætter sig ved mødebordet, bliver det med to medlemmer fra Vejle - ud af otte i alt. Det drejer sig om henholdsvis skolechefen i Vejle Kommune, Ulla Riisbjerg Thomsen, og lærer på Mølholm Skole Lars Holmboe.

Begge forventer at komme med virkelighedsnære input fra et arbejdsliv tæt på det, det hele handler om. Folkeskolen. Nærmere bestemt arbejdstidsforholdene for lærerne.

De går til opgaven med stor entusiasme.

- Det er jo en øretævernes holdeplads, jeg træder ind i, men jeg glæder mig og har sagt ja, fordi jeg tror på, vi kan bidrage til løsninger, siger Lars Holmboe, der tidligere har markeret sig som en stærk stemme i debatten om lærernes arbejdsforhold.

Han blev for nylig annonceret som ét af tre nye medlemmer i lærerkommissionen, efter at lærer Gitte Grabov i sidste uge trådte ud af kommissionen på grund af sygdom i den nærmeste familie.

Enhver kan være tastaturkriger på Facebook, men skal vi arbejde løsningsorienteret, kræver det både indspark fra os med daglig gang på skolerne og dem, der har tjek på de større linjer. Det synes jeg, gruppesammensætningen lægger op til.
Lars Holmboe, lærer på Mølholm Skole
Lars Holmboe, 46, er nyeste mand i lærerkommissionen. Han har været lærer siden 2005 og har tidligere markeret sig i debatten omkring arbejdstid. Foto: Mette Mørk
Lars Holmboe, 46, er nyeste mand i lærerkommissionen. Han har været lærer siden 2005 og har tidligere markeret sig i debatten omkring arbejdstid. Foto: Mette Mørk

Alle kan være tastaturkrigere

Det er med håbet om en åben og frigjort dialog, Lars Holmboe træder ind i lærerkommission. Han vil sætte en virkelighedsvinkel på de strukturer, han mener, udfordrer folkeskolen lige nu.

- Jeg har 100 procent en forventning om, at alle de, der sidder med ved bordet, vil folkeskolen det bedste. Vi kommer ikke til at skulle forsvare positioner, så det er med et andet og bedre udgangspunkt for åben og fri dialog end til overenskomstforhandlinger, siger han.

Det er med dét udgangspunkt, han glæder sig over udsigten til at skulle give sit besyv med.

- Enhver kan være tastaturkriger på Facebook, men skal vi arbejde løsningsorienteret, kræver det både indspark fra os med daglig gang på skolerne og dem, der har tjek på de større linjer. Det synes jeg, gruppesammensætningen lægger op til, siger Lars Holmboe.

Lærerkommissionen tæller både lærere, videnskabsfolk, en jurist og skolechefer.

Til daglig underviser Lars Holmboe udskolingsklasserne i fagene historie, samfundsfag, dansk og musik. Foto: Mette Mørk
Til daglig underviser Lars Holmboe udskolingsklasserne i fagene historie, samfundsfag, dansk og musik. Foto: Mette Mørk

En god folkeskole endnu bedre

Et af de i alt otte medlemmer er et andet velkendt Vejle-ansigt. Skolechefen i Vejle Kommune, Ulla Riisbjerg Thomsen.

Lars Holmboe beskriver hende som et fagligt fyrtårn for skoleområdet i Vejle Kommune, og Ulla Riisbjerg Thomsen genkender da også behovet for nuancerede perspektiver i lærerkommissionen.

- Jeg har 25 års erfaring fra flere roller i skolevæsenet, så jeg vil kunne gå ind og pege på konkrete - også helt lavpraktiske - punkter, man kan forbedre, siger hun.

Med en baggrund som både lærer, skoleleder og uddannelseschef på University College Lillebælt, kommer Ulla Riisbjerg Thomsen med en bred indsigt i skoleområdet - fra top til bund.

- I det nuværende forlig bliver der lagt op til en ny start. Vi har en rigtig god folkeskole, men vi skal se, om vi kan lave nogle anbefalinger, der spejler de aktuelle behov, siger hun.

Lærerkommissionen, der kommer til at arbejde fra både København, Aarhus og Vejle, skal i første omgang indsamle konkret viden - blandt andet med udgangspunkt i besøg på en række skoler.

Vejle stærkt repræsenteret i ny kommission: Skal finde løsninger på lærernes arbejdstid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce