Vejle tiltrak folketings-pinger i stor stil

Selvironien fejler ikke noget hos SF, der i den forgangne uge gjorde reklame for partiets klimapolitik i Vejle - her to isbjørne sammen med folketingskandidat Karina Lorentzen, partiformand Pia Olsen Dyhr og tidligere formand og udenrigsminister Villy Søvndal, der stod bag det berømte citat om den smeltende is. Foto: SF

Vejle tiltrak folketings-pinger i stor stil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ledere fra Radikale, SF og Konservative præsenterede politik i Vejle i ugens løb.

Vejle: Som hovedby i Danmarks sjettestørste kommune står Vejle højt på listen over rejsemål for partiernes spidskandidater i disse valgtider. Det fremgik tydeligt i den forgangne uge, hvor partilederne nærmest stod i kø for at gøre reklame for sig selv, deres parti og tiltrække opmærksomhed til de lokale kandidater.

Ud over statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der markerede sin fødselsdag og formændene Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF), der besøgte gågaden, var lederne fra tre mindre partier også et smut i Vejle.

R: Radikalt fokus på børn
Hvem kan hurtigst få kål på en lakridssnøre uden at bruge hænderne? Sådan lød en af udfordringerne, da den radikale leder Morten Østergaard (til højre) og Lotte Rod konkurrerede med lokale børn på Søndertorv lørdag. Foto: Det Radikale Venstre

Partiformand Morten Østergaard (R) valgte sammen med partifælle Lotte Rod at sætte fokus på børnene, da de lørdag var på gågaden i Vejle. Her blev den røde løber rullet ud til forskellige dyster, blandt andet sækkevæddeløb. Men først og fremmest handlede det om at få de mindste medborgeres trivsel på programmet. Og står det til de radikale, vil vi opleve bedre nomeringer i vuggestuer og børnehaver, og skolebørnene vil også få ekstra opmærksomhed

K: Opbakning til ingeniøruddannelse
Søren Pape og Niels Flemming Hansen blev blandt andet vist rundt i Dandy Business Park af lederen i AI Innovation House, Ulla Bagger-Sørensen. Foto: Dandy Business Park

Tre lokale folketingsmedlemmer, Birgitte Vind (S), Christoffer Melson (V) og Niels Flemming Hansen (K) kæmper i fællesskab for at få en ingeniøruddannelse til Vejle. I ugens løb fik de opbakning fra den konservative partiformand, Søren Pape, der var på besøg på Dandy Business Park.

Ifølge Niels Flemming Hansen så partifællen blandt andet mulighed for, at i hvert fald to år i uddannelsen kunne placeres lokalt. Og ifølge Niels Flemming Hansen er Dandy Business Park klar til at lægge bygninger til - og er der brug for studieboliger, kan det ifølge de konservative også komme på tale.

SF: Lokal klimakamp
Nu partiformanden alligevel var i byen, kunne Pia Olsen Dyhr godt lige hjælpe med en valgplakat for partifællen Karina Lorentzen. Villy Søvndal gav også et nap med. Foto: SF

Penge til landmænd, der tager deres jord ud af produktion og giver plads til åen. Sådan lyder et af SFs bud på, hvordan man lokalt kan afbøde nogle af virkningerne fra det stadigt voldsommere vejr og samtidigt mindske CO2-udslippet.

Sidste lørdag var det en del af budskabet, da partiformand Pia Olsen Dyhr sammen med folketingskandidat Karina Lorentzen stillede op på Rådhustorvet for at gøre reklame for den klimakonto, som partiet vil oprette - en konto, som Pia Olsen Dyhr betegner som en "børneopsparing" for at sikre alle børns fremtid.

Vejle tiltrak folketings-pinger i stor stil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce