Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Vinyl-nostalgi i Vesterbrogade: Nu mødes alle nøderne igen

René Mikkelsen er udlært hos Jørgen Andersen i Drejeskiven, han kom i lære i 1995 og får her et godt gensyn med siin gamle chef. Foto: Michael Svenningsen

Vinyl-nostalgi i Vesterbrogade: Nu mødes alle nøderne igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jørgen "Drejeskive" Andersen fik et gensyn med mange af stamkunderne fra "Drejeskiven", da han solgte vinyl-plader fra sin samling hos Tartan Music.

Vejle: Stamkunder flokkes om manden i den gule t-shirt, der ivrigt gestikulerende og storsmilende står midt i butikken hos Tartan Music i Vejle.

Jørgen Andersen fra Drejeskiven sælger ud af sin store vinyl-samling, han har et par hundrede plader til salg i forretningen, hvor han får et gensyn med mange af dem, der kom i forretningen.

- Nu mødes alle nøderne igen, flere af dem var i butikken dagligt for at se, om der var kommet noget nyt, siger han, mens han slår en stamkunde på skulderen og siger: - Dav, Kurt. Henvendt til avisens udsendte tilføjer han: - Kurt er en rigtig nørd. Han har 11.000 plader!

Kurt boede på tredje sal i huset i Orla Lehmannsgade, hvor Drejeskiven lå i stuen, og han skulle altid ind for at se de nye udgivelser.

- Det er rent flash back, jeg kan se hele butikken for mig, fortæller Kurt, der ikke vil have hele sit navn i avisen af hensyn til pladesamlingen. Han har samlet på plader, siden han var 13 år, nu er han 64 og bliver aldrig fædig med at samle.

 

 Nu mødes alle nørderne igen, flere af dem var i butikken hver dag for at se, om der var kommet noget nyt.     
Jørgen "Drejeskive" Andersen

Gensyn med eleven

Hos Tartan Music får Jørgen Andersen et gensyn med sin tidligere elev, René Mikkelsen, som er udlært i Drejeskiven og nu ansat i musikbutikken.

- Han kom i lære hos mig i 1995, og som førsteårs elev satte jeg ham til at støvesuge, griner Jørgen Andersen, og lægger armen om Réne, mens de genopfrisker gamle minder.

Jørgen Andersens samling var på 3.000, nu er der vel under 1.000 tilbage, og de er væk før 1. juli.

-  Jeg vil ikke, at de skal ende på lossepladsen. Hvis jeg engang skal flytte i en ældrebolig, er der jo kun plads til en kop kaffe, så nu skal de væk,  siger den 76-årige Jørgen Andersen. Han har spillet perlerne over på cd.

- Jeg har solgt 35 lp-plader med The Everly Brothers til en samler på Færøerne, og 30 Ricky Nelson-pladser til en svensk samler. Folk er vilde med vinyl, men jeg har også passet godt på dem, siger han og vender sig om. Næste stamkunde står i kø til et gensyn.