Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Funding: Socialdemokratiets onde ånd viser igen sit ansigt

Der er lidt Fætter Højben over Socialdemokratiet for tiden. Selv når en dårlig sag rammer, overdøves den af elendighederne i Venstre. Den sidste uges tid er et klasseeksempel på dette. Det startede med en reklamekampagne fra en række af de gamle socialdemokratisk sindede fagforbund. De krævede, at politikerne - aka regeringen - gjorde noget ved det faktum, at dagpengene år for år mister værdi. Den arbejdsløse kan simpelthen, som årene går, købe mindre og mindre for sine dagpenge. I dag er dagpengesatsen 19.083 kroner om måneden før skat. Det er noget fra det, en topskattebetalende metalarbejder tjener. Den store frygt i fagbevægelsen er derfor, at deres a-kasse-medlemmer på et tidspunkt stiller sig selv det simple spørgsmål: Giver det efterhånden mening at være medlem? Matcher det, man får udbetalt ved arbejdsløshed, forsikringspræmien? Det er underforstået, at flere fagbosser er nervøse for, at svaret på spørgsmålet er et nej, og at det derfor kan føre til medlemsflugt. Effekten af fagbevægelsens kampagne blev, at medierne tog emnet op. Helt efter planen. Hvad sagde ministeren til kravet fra de gamle kampfæller i bevægelsen? En svær balancegang for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen. På den ene side er det socialdemokratisk politik at forbedre dagpengesystemet, men på den anden side er det ikke et område, partiets ledelse har valgt at prioritere. Hummelgaard måtte derfor ud og slå knuder på tungen. Ministerens forklaring blev noget i retning af, at han anerkendte problemet, og at han havde sympati med fagforbundenes budskab, men at han måtte forholde sig til den parlamentariske virkelighed, og den var, at der ikke er flertal for at forbedre dagpengesystemet. Det er altså de blå partiers - inklusive Radikale Venstre - skyld. Smart. Men måske også lidt for smart. I hvert fald greb Dansk Folkeparti dygtigt bolden med det samme. Det ville DF'erne ikke have siddende på sig, og Kristian Thulesen Dahl gik ud og pandede Hummelgaard ned. DF var klar til at forhandle, ministeren kunne bare indkalde til et møde. Et efterhånden sjældent set eksempel på, hvad Dansk Folkeparti var eminent gode til, da partiet engang var på toppen. Bukserne var blevet trukket af regeringens spin, og statsminister Mette Frederiksen måtte på et pressemøde i forbindelse med denne uges regeringsseminar tage ansvar for sagen. Dagpengene er ganske enkelt ikke en prioritet for regeringen lige nu. Der er andre ting, der er vigtigere. Helt konkret kommer retten til tidligere pension for Arne og de andre nedslidte foran dagpengene, og man måtte forstå på statsministeren, at hun ikke mener, man kan gøre begge ting på én gang. Rent vælgermæssigt er det sikkert en klog prioritering af Mette Frederiksen. Der er langt større befolkningsmæssigt bundtræk i nedslidningsdagsordenen, end der er i dagpengespørgsmålet. Det er bare svært at forestille sig, at man kan fylde slotspladsen foran Christiansborg op med demonstranter, der vil kræve dagpengenes kompensationsgrad sat op. Men det ændrer ikke på, at dagpengespørgsmålet er en øm tå for Socialdemokratiet. Det er nemlig noget, fagbosserne i de gamle LO-forbund går gevaldigt op i, og selv om det er mange år siden, at Socialdemokratiet og fagbevægelsen formelt klippede båndene, er der stadig store overlap i persongalleriet. Der er således ikke mange partiforeninger og kredsforeninger i Socialdemokratiet, der ikke har aktive medlemmer, der samtidig er ansat eller bestrider tillidshverv i fagbevægelsen. Flere socialdemokratiske folketingsmedlemmer kan således berette om, hvordan de bliver konfronteret med dagpengespørgsmålet, når de er hjemme i deres baglande for at fortælle om arbejdet på Christiansborg. Hvorfor gør Socialdemokratiet ikke noget, bliver de spurgt om? Men det, der for en uges tid så ud til at kunne have udviklet sig til en rigtig træls sag for Mette Frederiksen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen løb alligevel lidt ud i sandet. Lige som Dansk Folkeparti satte trumf på og erklærede sig klar til at forhandle, sprang Venstre nemlig i luften igen-igen, og mediernes fokus flyttede sig på få sekunder. Denne gang fordi Kristian Jensen var kommet galt af sted med et interview - igen - og Jakob Ellemann-Jensen besluttede sig derfor for at strippe ham for samtlige tillidshverv. Men det får ikke fagbevægelsen til at give op. De vil blive ved med at presse på, og SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti lugter en god sag. Særligt fordi Mette Frederiksens argumentation har den indbyggede svaghed, at det bliver svært at nægte at gøre noget ved dagpengene, hvis den differentierede pensionsalder falder på plads i løbet af det næste halve års tid, som mange regner med. Socialdemokratiets onde ånd fra Thorning-årene er med andre ord tilbage, og den kommer ikke til at gå væk bare lige sådan.

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Se Danmark: Hold vejret