Annonce
Danmark

Danmark genåbner grænsen: Tyske, islandske og norske turister er nu velkomne

I over to og en halv måned har Danmarks grænser været mere eller mindre lukkede på grund af udbruddet af coronavirus.Men fra 15. juni kan tyske, norske og islandske turister få lov at rejse til Danmark. Der kommer dog til at gælde visse restriktioner, og turisterne skal have booket mindst seks overnatninger uden for København.Dermed er der endnu ikke lavet en aftale med Sverige.Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde fredag.- Det næste skridt, vi står overfor er at begynde at åbne grænserne igen. Danmark er et lille land og en åben økonomi, vi lever grundlæggende af at handle med andre, og vi får inspiration fra resten af verden.- Vi er et land, der er vant til at tage imod rigtig mange turister, vi ønsker at være et åbent land, selv om corona har ramt Danmark og resten af verden, siger Mette Frederiksen.Dermed er der endnu ikke lavet en aftale med Sverige, som har en højere grad af smitte end Danmark. Der er dog fortsat en dialog med Sverige og Finland.- Danmark og Sverige har et tæt forhold, det vil vi også have i fremtiden. Danskere og svenskere har familie, kærester og sommerhuse på tværs af grænserne.- Danmark og Sverige står forskellige steder i forhold til corona, og det har betydning for, hvad vi kan beslutte med grænsen, siger Mette Frederiksen.Der skal foretages stikprøvetest i det danske sommerland, hvor der er flest turister.

Læserbrev

Det haster med en ny infrastrukturaftale

Læserbrev: Socialdemokratiet afgav mange løfter op til valget i 2019. Et af dem var, at man ville forbedre Danmarks infrastruktur. S fremlagde en ganske detaljeret plan for det. Den hed: "Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan". Planen skulle bygges på et bredt politisk flertal, og der skulle afsættes mindst 70 mia. kr. til de foreslåede investeringer i infrastruktur og offentlige anlæg over de næste 10 år. Planen indeholdt en lang række eksempler på mulige infrastrukturprojekter. Udbygning af Sønderjyske Motorvej E45/E20, en tredje Limfjordsforbindelse, motorvej Næstved-Rønnede, udbygning af Helsingørmotorvejen samt udbygning af Østjyske Motorvej E45 var blot nogle af infrastrukturprojekterne, S stillede danskerne i udsigt, hvis de fik magten. Hvad er der så sket siden? Ikke ret meget. Det ser faktisk ud til, at regeringen har sparket den langsigtede infrastrukturplan til hjørne. Og det er på et tidspunkt, hvor dansk økonomi er hårdt ramt af følgerne af coronakrisen. Investeringer i infrastruktur og offentlige anlæg er ellers et af de virkemidler, der kan være med til at sætte gang i økonomien og dermed beskæftigelsen efter krisen. DF har sammen med de andre borgerlige partier efterlyst en langsigtet infrastrukturplan fra regeringen. Forleden havde vi således en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor samtlige borgerlige partier opfordrede regeringen til snarest at invitere til forhandlinger om en fremrykket investeringspakke, der bidrager til at stimulere dansk økonomi efter coronakrisen samt at indkalde til at forhandlinger om en langsigtet infrastrukturplan frem mod 2030. Det vil hjælpe beskæftigelsen i gang efter krisen og være til gavn for hele landet. Vi skal ikke investere i infrastruktur blot for at holde hånden under beskæftigelsen. Vi skal investere, fordi det er nødvendigt! Vi kan konstatere, at køerne på motorvejene blot bliver længere, og trafikken i mange byer næsten går i stå i myldretiden. Det resulterer i, at vi får utilfredse borgere, som får sværere ved at passe deres arbejde, fordi de ikke kan komme frem til tiden. Det er utilfredsstillende, og jeg mener ikke, at regeringen kan bruge coronakrisen til at udskyde forhandlingerne om en langsigtet infrastrukturplan. Tværtimod. En infrastrukturplan, der er med til at udbygge vores vejnet og renovere vores broer og jernbane, kan ikke bare være med til at understøtte beskæftigelsen efter en svær krise. Den kan også være med til at sikre, at danskerne kan komme hurtigt og sikkert på arbejde til stor gavn for både familielivet og samfundsøkonomien.

Læserbrev

Budgetforhandlinger: En ringe tak til corona-heltene

Læserbrev: Sammenbrud eller pause. Sådan står de aktuelle forhandlinger mellem regionerne og regeringen, hvor regeringen lægger op til en ringere aftale end sidste år. Det giver besparelser og kan betyde fyringer på hospitalerne, hvor personalet har været nogle af corona-krisens store helte. Det er sandelig en ringe tak for deres store indsats. 28. maj sidste år slog ansatte og borgere ring om Aarhus Universitetshospital. Man ville have en ny politik for landets trængte hospitaler. Og det lykkedes da også at komme igennem med en historiske aftale mellem regionerne og regeringen, så et langt økonomisk efterslæb på landets hospitaler blev delvist afhjulpet. Det gav for en stund ro og tiltro til fremtiden for de ansatte og for os som borgere og patienter. En tro på velfærdssamfundets fremtid. Her et år efter står vi med sammenbrud i forhandlingerne, der skyldes regeringens manglende lydhørhed for de faktiske vilkår i sundhedsvæsenet. Det sker i kølvandet af en uhyre høj indsats fra de ansatte i løsningen af de mange faglige og organisatoriske opgaver som følge af corona-krisen. Danske Regioner har peget på, at der er behov for to mia. kr. Det er med afsæt i flere ældre, stigende udgifter til medicin og nye behandlinger. Dertil kommer, at der skal ske en afvikling af "puklen", behandlinger, som måttes udsættes pga. corona-situationen. Kort sagt: Opgaverne stiger, og der er et misforhold mellem opgaver og budget. Ved sin tiltræden sagde regeringen, at den vil arbejde for bedre velfærd. Derfor er det uforståeligt, at regeringen tilsyneladende lægger op til en aftale med regionerne, der er dårligere end sidste år, en aftale, der kan ende med fyringer af ansatte, hvor der ikke er penge til grøn omstilling, og hvor den kollektive trafik styrtbløder. Ifølge OECD udgør danske sundhedsudgifter 7,6 pct. af BNP, et fald fra 7,8 pct. i 2018. Danmark har en stærk økonomi, siger finansminister Nicolaj Wammen. Så vis det i praksis.

Danmark

Kommunerne får ekstra corona- og byggepenge i aftale for næste år

Regeringen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om økonomien for næste år.Det er en aftale, som betyder meget for den hverdag, borgerne har, da den sætter rammen for, hvor mange veje, skoler og plejehjem, der kan bygges og renoveres.Aftalen giver kommunerne mulighed for at bygge og renovere for 21,6 milliarder kroner til næste år. Det er historisk set et højt anlægsniveau.- Det er lykkedes i en svær tid at lave en aftale, som giver sikkerhed for, at kommunerne også til næste år kan levere velfærd til borgerne i hele Danmark og vel at mærke gør det på et niveau, som vi kender i dag på trods af coronakrise og usikkerheden i samfundet, siger KL's formand Jacob Bundsgaard.Den samlede serviceramme bliver 267,2 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 1,5 milliarder kroner fra sidste år.Desuden er parterne enige om, at kommunerne får tilført ekstra 2,6 milliarder kroner som følge af coronasituationen.- Der er en milliardstor regning, som rammer kommuner og regionerne, fordi der skal gøres ekstra rent, og der skal købes værnemidler. Den regning tager vi på os fra statens side, siger finansminister Nicolai Wammen (S).Kommunerne har for eksempel haft øgede udgifter til indkøb af værnemidler, ekstra rengøring og flere personaleudgifter.Det er desuden aftalt at tage en ny status på kommunernes coronarelaterede udgifter til efteråret.Derudover får kommunerne flere penge til at følge med, når antallet af ældre og borgere med fysiske og psykiske problemer vokser.På spørgsmålet om hvorfor der ikke er fundet flere penge med et stigende antal ældre, svarer Wammen, at kommunerne får 1,5 milliarder kroner mere end sidste år.- Jeg tror, man skal huske på, at før der kom en socialdemokratisk regering, var det ikke sådan, at man dækkede, at der kom flere børn og ældre. Under den tidligere regering skar man ned ude i kommunerne, siger han.Han siger videre, at kommunerne har forpligtet sig på at spare 750 millioner kroner det første år på eksterne konsulenter, som bistår kommunerne. De skal i stedet gå til velfærd.Den opgaver tager kommunerne på sig.- Det er ikke helt ukendt i kommunerne at lave forskellige typer af omprioritering, og vi arbejder målrettet hver eneste dag på at flytte så mange af ressourcerne ud til kernevelfærd, siger Jacob Bundsgaard.- Nu skal vi flytte nogle af de udgifter, der hidtil er brugt på eksterne konsulenter. Det er en øvelse, vi går på med krum hals, det er en ambition, der er svær at være uenig i./ritzau/

Annonce
Redaktøren anbefaler For abonnenter

Gensynsglæde, vand i forskellige roller og ny vinkel på "mørklægningssagen"

Søndag ruller fodbolden igen med FC Fredericia på udebane mod Vendsyssel, hvilket må vække glæde mange lokale fodboldfans. Endnu et af mange drypvise tegn på, at en grad af normalitet, som vi kendte den før corona-krisen, vender tilbage. Omend i en ny form og ikke fuldt omfang. Den seneste uge har vi også kunnet bringe en artikel med hjertevarm gensynsglæde, da 24-årige Jon, der er udviklingshæmmet og bor på bostedet Kobbelgården, genså sin mor, som i to måneder ikke kunne besøge ham på grund af corona-lukning for besøg på bosteder i lighed med plejecentre. Glæden over den fælles træning var tydelig blandt elitesvømmerne fra Delta Svim, da de havde første fælles træning - ved Østerstrand. Dagbladet har i ugens løb blandt andet også lagt spalter til, at formanden for Fredericia Håndværkerforening giver sit perspektiv på "mørklægningssagen" om kommunens brug af konsulenter, opfølgning på de to brande, der søndag og mandag ramte Fredericia og bliver efterforsket som muligvis påsatte, samt ikke mindst nyheden om, at en rapport konkluderer, at udslippet af kvælstof i forbindelse med tankkollaps ved den store brand ved Dan Gødning førte til vækst af giftige alger i Lillebælt. God læselyst, god pinse og fodboldkamp.

Læserbrev

Luksusfælde og luftkasteller

Læserbrev: Undskyld. Det er jo altid forfriskende med vilde ideer som svævebaner... Men kunne det ikke være en vild ide, at Kolding Kommune fik styr på økonomien og kerneforretningen. Vi har kæmpe udfordringer på skoleområdet, hvor fx områder med nybyggerier og det stigende børnetal giver pres på eksisterende rammer, og mange steder undervises børn i “midlertidige” skurvogne, der har stået der i 10 år... og andre steder er faglokaler nedslidte og indeklimaet ikke for børn. Vi mangler daginstitutioner i midtbyen - og forældre, der drømmer om vuggestuepladser skal køre langt - hvis de får en. Vi har stigende behov for plads til det øgede antal ældre med ældreboliger og plejecentre. Mange af vores veje er slidte, hullede og trafikken stopper til. Kort sagt. Kommunens kerneopgaver mangler kroner og kram. Mens luftkasteller som svævebane fra center til city og slag i luften som Nordic Synergi Park og outlet har kostet kassen for varm luft. Det ene øjeblik laver vi straksopbremsninger, ansættelses- og anlægsstop, fyringer og nedskæringer. Det næste øjeblik låner vi os fattigere til kunststofbaner, stadionrenovering og er væld af nice-to-have ting. Kolding Kommune dyrker i stedet huller i vejene, udhuler kerneopgaven - mens vi låner til luksus og hullet i kommunen kassen vokser... ”Det er nye penge” - ja, vi har fået lov at låne og øge anlægsloftet. Men alt har en pris. De skal jo også betales tilbage. Øget drift er ofte ikke indregnet. Lav likviditet og robusthed gør os sårbare hvis budgetterne skrider... Lad os nu fokusere på kerneopgaverne, need-to-have investeringerne og stabil sund ansvarlig økonomi.

Annonce
Læserbrev

Bevare og udvikle

Læserbrev

Fredericia Vold træder i karakter - mér tak!

Læserbrev: Fredericia Vold og Landsoldaten er vores fælles kendetegn og naturarv. En historisk kæmpe. En del af volden er blevet afryddet, Danmarks og Kongens bastioner. Et fantastisk skue. Og flot arbejde. Set ude og inde fra, fra stranden og udsynet fra oven. Intet under at volden i tidligere tider indgød respekt! Stor ros til kommunen for at have iværksat rydningen. Men lad det nu ikke stoppe ved det. Jeg ser hele volden ryddet dog med trægrupper her og der, men mindre vil også være fint. Hvor den yderligere rydning bør ske, er der nok flere meninger om. Det løser kommunen, er jeg sikker på. Med en balance mellem afdækning af Nordeuropas flotteste voldanlæg og en mere parklignende dele. Men venligst – vent ikke så længe denne gang med de næste skridt. Men lad os nu ikke kun tænke på os selv. Vi vil gerne flere turister til vores dejlige by og kommune. Min egen erfaring som guide på voldture har vist mig, at det er virkelig noget som fænger. Fæstningsby og Fristad er en god historie. Så god, at der netop nu er udgivet en turistfører med samme titel. Den kan anbefales. Og måske senere udbygge vore historiske aktiviteter på voldenterrænet. Jeg har set det flere steder i udlandet og turisterne strømmer til. Nu er vi i gang! Erhvervelsen af Voss’s grund bag Slesvigs Bastion v/Vester Voldgade er spændende. Vi afventer. Og der planlægges en bro over Kongens Port. Måske senere også over Prangervej, mellem bastionerne Holstens og Slesvigs. Pragtfuldt, super! I øvrigt gjorde Ernst Voss tjeneste som officer i de Slesvigske krige. Alt hænger sammen. Nuvel, der er så sjældent roser uden torne. Efter rydningen af de nordlige bastioner, står vi nu i et fantastisk voldterræn og kigger ned på det gamle vandværk, der grueligt skæmmer volden. Om voldgraven dog kunne tilbageføres ud til Østerstrand. Jeg ved ikke, hvorfor kommunen solgte ejendommer, og det er ligegyldigt nu. Men med en tanke på den store sum penge, kommunen beriges med årligt efter den kommunale udligning, kunne der foruden en nødvendig styrkelse af voldens udviklingsbudget måske være mulighed for at gå i en konstruktiv dialog med ejeren. Måske en drøm, men den er varm. Så hører vi, at pladsen ved Landsoldaten skal ændres radikalt. Plæner, blomsterfontæner, hække og indramning af pladsen skal fjernes for at at lave en åben plads, hvor kan gås, cykles og køres på? Med Landsoldaten reduceret til en parentes i en myriade af trafik, støj, almindelighed. Det må simpelthen ikke ske. Statuen fremtræder smukt i sin klassiske park. Et er vartegn for byen, ja hele landet. Den hviler i ro omkring statuen og fremhæver samme. Find en anden plads og lege med. Men disse udfordringer skal ikke skygge for, at vi nu er i gang med et fantastisk projekt i Fredericia Kommune. I forrige valgkamp udtrykte vores borgmester støtte til voldens og historiens fremtrædende plads i kommunen, og vi ser nu, at han holder ord. Check! Potentialet kan kun undervurderes.

Annonce
Læserbrev

Bynavnshistorie: Opkomlingen København

Læserbrev: Indtil 1100-tallet lå, hvor København nu ligger, kun et lille fiskerleje. I 1100-tallet grundlagde så krigerbiskoppen Absalon byen Havn, der var begyndelsen til nutidens København. Dette skete på grund af sildefiskeriet i Øresund. Man eksporterede saltede sild til resten af det katolske Europa, hvor man ikke måtte spise kød i fastetiden - fra askeonsdag til påske. Europa adlød disse fasteregler så konsekvent som muslimerne i dag ramadan. Men man måtte spise fisk, og sildefiskeriet i Øresund var formidabelt. København er således grundlagt af rent rationelle, økonomiske hensyn. Anderledes med min hjemby Give på den jyske højslette. Denne lille bys historie fortaber sig på en ganske anden måde i danmarkshistoriens tåger. Byen Give er opkaldt efter jættekvinden Gyffve (deraf navnet Give), der residerede i landsbyen Hedegård (Give-boere vil vide, hvor det er). Da jættekvinden Gyffve så, man i 1200-tallet var ved at bygge Give Kirke, og hun erkendte slutningen på asatroen, tog hun en kampesten og slyngede den mod kirken. Hun skød imidlertid forbi, og stenen landede i Givskud (deraf navnet). Se det er en ganske anden historie, end København kan opvise. Gives historie og navnets oprindelse går helt tilbage til hedenskabets dage. Det er ikke et rent kommerciel historie, som den landets hovedstad kan opvise. Alene byens navn bringer til os "på brede vinger/ en sagatone fra hedenold", som der står i et velkendt digt. Hvad Give-egnen angår, har man også der fundet både Donneruplund-ploven fra jernalderen og i Pilkmose måske det ældste hjul i Nordeuropa. Jeg løb som dreng på skøjter på begge de moser, hvor man har fundet disse kostbare danefæ. I sammenligning har København ikke en historie, der kan sammenlignes med egnen omkring denne lille by.

Læserbrev

Replik: Integrationsydelse er ikke nok

Læserbrev: Det undrer mig, hvordan Christoffer Aagaard Melson og Morten Dahlin fra Venstre kan hævde, at integrationsydelsen er en succes (læserbrevet "Flere flygtninge skal bidrage til fællesskabet", red.). Ifølge Rockwool Fondens undersøgelse, som de to henviser til, står hele 92 pct. af målgruppen for integrationsydelsen nemlig stadig uden for arbejdsmarkedet. Det er stærkt utilfredsstillende, og vi skal derfor sikre, at langt flere kommer i job. I Socialdemokratiet mener vi, at der er behov for en grundlæggende ny tilgang. I stedet for at møde nytilkomne med passive ydelser fra dag ét, mener vi, at indvandrere straks skal aktiveres, hvis de ikke selv kan finde et job. Under aktiveringen bør lønnen alene udbetales for de timer, hvor den pågældende rent faktisk møder op og bidrager. Derudover er der behov for en gennemgang af hele ydelsesområdet. Vi har derfor nedsat en ydelseskommission og - som vi sagde før valget - givet et midlertidigt tilskud til de fattigste børnefamilier på omtrent 600 kr. Vi skal sikre, at der er en klar økonomisk gevinst ved at arbejde, samtidig med at vi finder den rette balance, hvor børn ikke lider afsavn. Den opgave venter forude, når vi har kommissionens anbefalinger, og jeg håber, vi i fællesskab med Venstre og Folketingets andre partier kan finde en fornuftig løsning, der sikrer, at langt flere ikke-vestlige indvandrere kommer ud på arbejdsmarkedet.

Annonce
Læserbrev

Byrådssammensætningen i Fredericia: Er den demokratiske proces i fare?

Læserbrev: I Enhedslistens program står der under demokrati og inddragelse følgende: "Kommunen er borgernes. Demokrati er meget mere end et kryds hvert 4. år. Derfor vil Enhedslisten give borgerne bedre muligheder for at øve indflydelse på vores kommune. Offentlighedens muligheder for kontrol med politikere og forvaltningen skal forbedres, og åbenheden omkring beslutningsprocesser skal øges." Ser vi på fordelingen af stemmerne ved sidste kommunevalg, ja, så kom der en markant udmelding fra Fredericias borgere om, hvordan de mener, demokratiet og inddragelsen skal ses. Jeg vil gerne understrege, at vi i Enhedslisten har stor respekt for det resultat og hylder demokratiet, men vi ser også en fare i den sammensætning, der er nu. Var resultatet en protest mod tidligere resultater, eller var det for at skabe ro i en urolig tid? Er det nuværende resultat så en afspejling af, at der er demokrati, har alle mulighed for at blive inddraget? Er der ikke en fare for, at det bliver et snævert syn på, i hvilken retningen byen skal gå, og kan den efterfølgende regning for byen ikke blive for stor, når og hvis resultatet bliver anderledes ved de kommende valg? Er der ikke en større mangfoldighed i, at flere partier er repræsenteret i byrådet, og er det ikke lig med en garanti for, at alle borgere bliver set og hørt? Hvis vi tænker frem på det kommende kommunalvalg, så har vi muligheden for at gå fra, at det er ét parti, der sætter dagsordenen, til at flere partier og dermed hele byens talerør får mulighed for at skabe rammerne. Igen, vi hylder sidste valgs resultat og har respekt for borgernes valg, men opfordrer til, at man tænker bredt og tænker mangfoldighed. Trods uenigheder rent politisk kan et byråd med mange partier skabe resultater og fremdrift, men det kræver, at borgerne i byen og partierne åbner op for mangfoldigheden og for at give byen muligheden for at udvikle sig ud fra, at alle har haft muligheden for inddragelse og indflydelse. Som by udvikler vi os ikke med ét partis styre eller med blokpolitik, vi udvikler os kun gennem mangfoldigheden og den politiske uenig og enighed.

Læserbrev

Husk lige, at Vejles største problem er infrastrukturen

Læserbrev: Det er svært at åbne avisen uden at blive påmindet om politikernes visioner for især Posthusgrunden. Det er vigtigt, at politikerne har visioner for vor by, men de skal også huske, at de er valgt til at betjene byens borgere på bedste vis i det daglige. Ingen tvivl om, at Posthusgrunden kunne trænge til at blive opdateret - med eller uden den faldefærdige godsbanebygning. Men husk lige, at Vejles største problem, siden det var et vadested, er infrastrukturen. Inden Vejlefjordbroen blev åbnet i 1980, var det rimelig umuligt at komme igennem byen, især i turistsæsonen og i myldretiden. Det hjalp i begyndelsen, men siden er trafikken jo steget enormt, og i dag har vi de samme problemer som før 1980. Og så i særdeleshed, hvis broen er spærret af et uheld. Der er to muligheder for at komme igennem byen i dag, nemlig via Dæmningen og via havnen. De planer, der i dag skitseres, vil gøre Dæmningen og Sønderbrogade til rekreative områder. Sikkert en god ide. Hvis altså havneruten var etableret. Men jeg er sikker på, at denne rute vil give nogle økonomiske og praktiske udfordringer, som vil tage lang tid at få løst. Så hvad om man ventede lidt med de visionære planer og tilpassede dem den trafikmæssige dagligdag i Vejle? Det skylder man Vejles trafikanter og ikke mindst byens handelsliv, der er aldeles afhængige af, at man kan komme ned i byen. Det tager ikke meget ekstra tid at køre i Kolding Storcenter fra bebyggelsen på Vejles bakker fremfor at holde i kø på indfaldsvejene til Vejle. Også Skovgade er et irriterende problem for trafikken. Det er sikkert svært og dyrt at gøre noget ved højbanen, men jeg synes, vi har krav på en løsning snarest muligt.

Læserbrev

Replik: Socialdemokratiet vil sikre sammenhæng mellem pligt og ret for indvandrere

Læserbrev: Venstres Michael Aastrup Jensen kritiserer Socialdemokratiets udlændingepolitik (i læserbrevet "Regeringen holder indvandrere på offentlig støtte", red.). Desværre har han misforstået nogle ting. Aastrup Jensen kalder integrationsydelsen en kæmpe succes. Jeg er helt enig med Aastrup i, at flere indvandrere skal i arbejde, og at ydelserne ikke skal være for høje. Men når 92 pct. af målgruppen fortsat står uden for arbejdsmarkedet, kan integrationsydelsen næppe kaldes en succes. Vi skal sikre, at pligter og rettigheder går hånd i hånd, for selvfølgelig skal vi ikke møde nytilkomne med passive ydelser fra dag ét. Ydelser skal være et sikkerhedsnet, indtil man kommer på fode igen, ikke en permanent løsning. Derfor mener vi, at indvandrere straks skal aktiveres, hvis de ikke selv kan finde et job. Under aktiveringen bør lønnen alene udbetales for de timer, hvor den pågældende rent faktisk møder op. Dernæst kritiserer Aastrup Jensen, at vi har nedsat en ydelseskommission og givet et midlertidigt tilskud til fattige børnefamilier på omtrent 600 kr. per måned. Det er indiskutabelt, at der er behov for at gentænke ydelsessystemet, så vi sikrer, at der er en klar økonomisk gevinst ved at arbejde, samtidig med at vi finder den rette balance. Derfor sagde vi før valget, at vi ville nedsætte en kommission, og dens arbejde er i gang. Jeg kan derfor forsikre Aastrup Jensen om, at han tager fejl i sine påstande. Regeringen vil have flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet, en styrket integrationsindsats og en fornuftig sammenhæng mellem ret til offentlige ydelser og bidrag til det danske samfund.

Læserbrev

Det er altså langtfra sikkert, at en momsnedsættelse vil resultere i ret meget øget forbrug

Læserbrev: I disse uger kan man se de politiske partier fremsætte det ene vidtgående forslag efter det andet, og et af de vildeste hidtil er nok Venstres idé om at halvere momsen resten af 2020. Det interessante spørgsmål er naturligvis, om det vil hjælpe - underforstået om det vil sætte mere gang i økonomien. Det er imidlertid langtfra sikkert, at en momsnedsættelse overhovedet vil slå igennem på priserne på f.eks. dagligvarer og restaurantbesøg, og så giver det jo ingen ekstra jobs. Det er næsten sikkert, at en momsnedsættelse vil slå igennem på f.eks. fladskærme og biler, men det giver jo ingen jobs i Danmark. Størstedelen af befolkningen kunne såmænd allerede nu sagtens bruge flere penge, men ser måske ikke lykken ved at gå rundt i butikker og købe flere ting, som de ikke har behov for. Det er altså langtfra sikkert, at en momsnedsættelse vil resultere i ret meget øget forbrug. Sikkert er det imidlertid, at vor fælles husholdningskasse vil gå glip af op imod 80 mia. kr. Skal dette hentes ind ved besparelser på vores velfærd, så kan man omregne det til ca. 160.000 årsværk, der skal spares væk. Såfremt man ikke vil spare de 80 mia. kr. på de offentlige budgetter, men ønsker, at staten i stedet skal optage gæld for beløbet, så ville det da være langt klogere at sætte gang i f.eks. infrastrukturinvesteringer med en samfundsmæssig langsigtet gevinst. Det ville helt sikkert give arbejdspladser i Danmark.

Læserbrev

Nybyggeri i Vonge: Jeg håber meget, at planerne om rækkehuse bliver realiseret

Læserbrev: Det er med stor glæde, at jeg kan læse i Vejle Amts Folkeblad, at Vejle Kommune - vores kommune - vil bakke op om, at der bygges små rækkehuse i de mindre samfund. Vi læser hele tiden om mange af de flotte tiltag, der sker i Vejle By. Godt, for byen er jo vores hovedstad, og vi vil gerne være stolte af den. Jeg tænker på Bølgen, de nye p-huse, det flotte byggeri på havnen, Fjordenhus og De Fem Søstre m.m. Så gør det godt at mærke, at vi ikke bliver glemt ude i reservaterne. Jeg er sikker på, at der her i Vonge vil være interesse for nogle ikke alt for dyre boliger i ét plan. Vonge er en dejlig landsby med alle nødvendige faciliteter. Her er Spar-købmand, skole, sportsplads ved hallen, en rigtig god børnehave med fine udendørs faciliteter i Kollemorten gamle skole. Der er en aktiv idrætsforening med diverse afdelinger, foreninger for ældre, der dyrker kroket, petanque, vandreture og andet. Alt i alt et samfund, der sammen med vores nabo Kollemorten har tilbud til alle aldersgrupper. Kommunen har byggegrunde i vores område, så jeg håber meget, at planerne om rækkehuse bliver realiseret, for det vil være et godt løft til befolkningen på vores egn, så vi kan mærke, at vi ikke er glemte.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Borgerne i Vejle har talt: Godsbanebygningen bør bevares

Læserbrev: I Vejle Amts Folkeblads undersøgelse vedrørende bevaring eller nedrivning af den misligholdte godsbanebygning har over 2000 borgere givet deres mening til kende, og et stort flertal ønsker den bevaret. Dette bør tages alvorligt i behandlingen af sagen i byrådet. Det undrer mig, at denne historiske bygning ikke har stået højere i udformningen af planen og det miljø, der ønskes på Posthusgrunden. Jeg ser gerne en helt ny plan samt lokalplan for området, hvor godsbanebygningen bliver et vigtigt element og tænkes innovativt ind i miljøet. Efter min mening skal vi ikke tænke i flere butikslejemål, men give vores nuværende detailhandel gode betingelser. Der skal bakkes op om at få åbent i de lejemål, der står tomme. Posthusgrunden - vi taler her om et af Vejles bedst beliggende områder. Det må give anledning til at lave noget unikt. En innovativ proces om at tænke nyt sammen med noget gammelt må sættes i gang. Tænk nyt - ikke mere af det samme. Lad os skabe et centralt beliggende område, der rækker ind i fremtiden. Vi kan finde inspiration rundt om i verden og skabe et grønt åndehul, hvor natur, kultur og mennesker er i fokus. Ja, det bliver dyrt at redde godsbanebygningen - men manglende rettidig omhu koster. Et fejlslagent projekt på Posthusgrunden kan have en markant større pris for Vejle by, borgere og forretningslivet. Lad os håbe at forskellige fonde vil spæde til restaureringen. Det må betragtes som sidste udkald for at redde den historiske bygning. Det betyder noget for en by som Vejle at bevare sin historie, samtidig med at være en moderne by. Lad os få skabt et fantastisk miljø til gavn for os borgere, kulturen og de handlende.

Læserbrev

Vend skråen på Posthusgrunden - tænk noget nyt og noget bedre for Vejle midtby

Læserbrev: Først lige den ”oplysning” til borgmesteren, at ”der er ingen regel uden en undtagelse” - dette være sagt med henvisning til borgmesterens ”erkendelse” i fredags, at: ”Vi er jo ikke tonedøve. Vi forstår, hvad der bliver sagt, og så søger vi …”. Om Posthusgrunden er det helt overordnede spørgsmål vel ganske enkelt, om Vejle Kommune og dermed borgerne ønsker et projekt styret af NPV, eller om man vil gå ind for en bedre ”lokal” udnyttelse af området. Byrådsafstemninger har jo svinget, og på det seneste fremgår det vel, at de, der ønsker en ny lokalplan, synes at være blevet svækket. Der har især i dette forår været vægtige tanker og ønsker fremme om at støtte de lokale butikker. Vel ikke mindst butikkerne i den sydlige ende af gågaden. Og heller ikke mindst grundet den seneste generelle udvikling for forretningerne! Med tanke på, hvor de to andre p-huse er placeret, ville det vel være meget aktuelt at søge planen om et p-hus dér ”uden for byen” ændret til en placering op til en bevaret del af Sønderbrogade, der samtidig også skal være åben i fuld bredde. Men det synes, som om sådanne tanker om at ”støtte butikslivet” kun lader sig høre under ”skåltalerne”! Desuden bør der også gives plads til behandling af gods på jernbanevogne. Foruden, at der vel også skal findes plads til den vindende bustrafikentreprenør. Kommunen behøver nu ikke at bygge et parkeringshus til især DSB-rejsende, da de i forvejen kan få udleveret et gratis parkeringsbevis til Reinholdts Plads og en del af Jernbanegade. Er der ikke tilstrækkeligt med trafikkaos i området? Det bliver vel næppe bedre af, at trafikken Koldingvej/Sønderbrogade (den sydlige del) og vice versa skal igennem to ekstra lysreguleringer, og sikkert også i en kø på Fredericiavej. Jeg har nu heller ikke bemærket, at vejprojekterne skulle have været behandlet af en uvildig trafiksikkerhedsrevisor. Eller tør kommunen dét eventuelt nu efterfølgende? Jeg savner også oplysninger om fremtidens bybustrafik ad Gammelhavn, for den skal vel fortsætte. Vejle Kommune ønsker jo også en øget turisme, så kunne det ikke fremme en venlig modtagelse, hvis man flyttede Turistbureauet til Gammelhavn, hvor der kunne gives de bilende turister langt bedre forhold end som nu! Tag nu skridtet fuldt ud, vend dog ”skråen”, og tænk noget nyt og noget bedre for Vejle midtby!

Annonce
Læserbrev

Flere flygtninge skal bidrage til fællesskabet

Læserbrev: Rockwool Fonden konkluderer i en ny undersøgelse, at den lave integrationsydelse har en "markant" beskæftigelseseffekt på mænd med indvandrerbaggrund. Integrationsydelsen har nemlig øget andelen af mandlige flygtninge, der har været i arbejde efter 10 måneder i Danmark, til det dobbelte. At flere står op om morgenen og går på arbejde burde skabe store smil og glæde i hele Folketinget. Det er jo trods alt velkendt, at integrationen bliver markant forbedret, når indvandrere og flygtninge indgår i hverdagen på en arbejdsplads. Men regeringen ser desværre ikke positivt på resultaterne. For noget af det første Socialdemokraterne foretog sig, da de overtog regeringsmagten, var at hæve ydelserne til arbejdsløse indvandrerfamilier med op til 2000 kr. om måneden - endda skattefrit. Når nu Rockwool Fondens undersøgelse så tydeligt viser en sammenhæng mellem de lave ydelser og deltagelsen på arbejdsmarkedet, burde regeringen genoverveje de højere ydelser. Danmark har nemlig ikke brug for at parkere flygtninge og indvandrere på passiv forsørgelse, faktisk har vi brug for det stik modsatte. Flere, ikke færre, skal være en del af Danmarks største fællesskab; arbejdsfællesskabet. I Venstre er vi klar til at lave en aftale om at vende tilbage til de lavere ydelser, så vi igen kan styrke integrationen og få flere flygtninge til at bidrage til fællesskabet. Vi venter bare på regeringen.

Læserbrev

Få sat en stopper for den religiøse forskelsbehandling

Læserbrev: Mange danskere så til med forundring og skepsis, da flere hundrede muslimske mænd tirsdag 5. maj deltog i digteren Yahya Hassans begravelse i Aarhus. Spørgsmålet var åbenlyst: Hvorfor måtte hundredvis af muslimer samles til begravelse, når kristne familier de seneste uger har fået besked på at begrænse antallet af begravelsesgæster til et minimum for at dæmme op for spredningen af coronavirus? Spørgsmålet er helt legalt, og den åbenlyse forskelsbehandling er uforståelig. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har med et skuldertræk kaldt sagen for træls. Træls? Ja, så har ministeren da ikke sagt for meget! Eller for den sags skyld gjort for meget, for ordet lægger på ingen måde op til nogen form for politisk handling fra regeringens side, og det er ærlig talt beskæmmende. Ifølge Kirkeministeriet er begravelsesoptog under åben himmel, som primært er en muslimsk praksis, underlagt lempeligere retningslinjer end kirkelige og andre religiøse handlinger. Faktisk gælder der slet ingen retningslinjer, og derfor kunne en tætpakket folkemængde uden problemer samles for at tage afsked med Yahya Hassan. At myndighederne på den måde tilgodeser muslimske religiøse handlinger er forargeligt, og regeringen burde på baggrund af billederne af de mange forsamlede ved Yahya Hassans begravelse ændre retningslinjerne. Min klare opfordring til Mattias Tesfaye og resten af den socialdemokratiske regering er derfor: Få sat en stopper for den religiøse forskelsbehandling.

Erhverv

Dansk modegigant lukker butikker og fyrer medarbejdere

PWT Group, der blandt andet står bag herretøjskæden Tøjeksperten, kommer til at lukke 20 butikker og forventer at skulle opsige 180 medarbejdere. Tiltaget sker som led i den igangværende rekonstruktion, som coronakrisen har været stærkt medvirkende til. Det oplyses i en pressemeddelelse. - Det er en hård beslutning, som desværre er absolut nødvendig, for at vi kan lykkes med at redde PWT og dermed et fortsat betydeligt antal arbejdspladser for dygtige medarbejdere. - Jeg er frygtelig ked af det over for de medarbejdere, vi vil skulle sige farvel til, men der er desværre ikke andre muligheder, siger Ole Koch Hansen, administrerende direktør for PWT Group, i meddelelsen. Lige nu har PWT Group 84 egne butikker og 575 medarbejdere. Dermed er det cirka hver fjerde butik, der lukkes, og knapt hver tredje medarbejder, der fyres.I april indledte PWT Group en rekonstruktion af virksomheden for at sikre den fortsatte drift. Det var nødvendigt, da der ikke var andre udveje, sagde Ole Koch Hansen dengang til Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans. - Det gik rigtig godt sidste år og de første måneder af året.- Men så får vi lukket alle vores butikker ned midt i marts, og selv om hjælpepakkerne kommer på banen, så er det ikke nok, når vi ikke får nogen penge i kassen og har sendt 86 procent af vores medarbejdere hjem, sagde Ole Koch Hansen til Finans. Ud over at stå bag kæden Tøjeksperten er PWT Group også kendt for at stå bag tøjmærker som Junk de Luxe, Bison og Lindbergh.I april oplyste PWT Group i en pressemeddelelse, at virksomhedens omsætning i 2019 var steget med fem procent til 873 millioner kroner, og at driftsresultatet var steget med 15 procent til 159 millioner kroner. I samme pressemeddelelse advarede PWT Group dog også om, at coronakrisen ville få en særdeles negativ effekt på driften og de økonomiske resultater i 2020. /ritzau/

Indland

Patient har som første i Danmark fået et elektrisk hjerte

Rigshospitalet har for første gang i Danmark implanteret et kunstigt hjerte på en patient.Det er et elektrisk kunstigt hjerte, og det er tiltænkt patienter, som er kritisk syge af hjertesvigt i begge sider af hjertet.Den vellykkede implantation er et stort skridt, mener Finn Gustafsson, der er overlæge og professor ved Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet.- Nu kan vi pludselig hjælpe en gruppe patienter, som vi ikke har haft et tilbud til før, siger han.Danmark er en del af et internationalt studie, og den danske patient er nummer 13 i verden, der har fået et kunstigt hjerte fra den franske producent Carmat. De øvrige operationer er sket i Tjekkiet og Kasakhstan.Målet er at nå op på 20 implantationer i alt på verdensplan.Man har i forvejen hjertepumper, som kan indopereres, hvis det højre hjertekammer stadig fungerer. Så støtter den det eksisterende hjertekammer.- Det her er første gang, hvor vi har fjernet det eksisterende hjerte og erstattet det med et helt, kunstigt hjerte. Det kan man så gøre ved patienter, hvor begge hjertekamre svigter, siger Finn Gustafsson.- Og så bringer det selvfølgelig hele hjertemedicinen og -kirurgien samt medicinen som helhed et skridt fremad pludselig at kunne erstatte hjertet fuldstændigt som organ med en elektrisk erstatningspumpe, siger han.Hjertet vejer lidt over et kilo. Det tilpasser sig ifølge Rigshospitalet patientens aktivitetsniveau.Hvis en person med hjertet fra Carmat for eksempel cykler, går op ad en trappe eller på anden måde bliver forpustet, vil hjertet reagere ved at sætte pumperytmen op.Omkring 70.000 i Danmark lider af hjertesvigt. Overlægen vurderer, at op mod nogle hundreder patienter i landet om året kan få gavn af det kunstige hjerte alt efter resultaterne og udviklingen af teknologien.- Det drejer sig kun om personer med meget svært hjertesvigt, og som kun kan gå meget få skridt, før de bliver forpustede og svimle. De har en helt utroligt nedsat livskvalitet og en forventet overlevelse, som kan være fra dage til uger eller maksimalt måneder uden behandling.Resultaterne for de øvrige 12 patienter, der har fået implanteret det elektriske hjerte, har været lovende, oplyser Finn Gustafsson.- Efter behandlingen har resultaterne generelt været, at patienterne genvinder et normalt kredsløb. De kan gå på trapper, cykle og genvinde et normalt liv, siger han.Da det er et elektrisk hjerte, har patienterne en ledning ud af maven til to batterier, der givet hjertet strøm.Operationen, der fandt sted sidste uge, tager cirka seks timer. Det kræver et trænet hold af kirurger, anæstesiologer, hjertelæger, sygeplejersker og fysioterapeuter for at få både operation og den efterfølgende tid til at fungere./ritzau/

Annonce