Annonce
Læserbrev

Motorvej. Udvidelse af motorvej bliver aldrig en grøn løsning

Man skaber ikke grøn vækst bare ved at kalde det grøn vækst. Dansk Industri har netop lanceret 70 forslag, der skal genstarte økonomien og skabe grøn vækst. DI fortjener ros for initiativet, og udspillet indeholder da også flere gode bud, der rent faktisk kan bidrage til at gøre Danmark grønnere. Men der er, som vi har kunnet læse i JydskeVestkysten, også forslag, der intet har med grøn udvikling at gøre. Det gælder blandt andet forslaget om at fremrykke udvidelsen af motorvejen omkring Kolding. Forslaget kan skabe arbejdspladser og økonomisk vækst, og det er fint, men det gør det ikke til en grøn løsning. Når vi har brug for et tredje spor om Kolding, skyldes det netop, at man politisk har svigtet de grønne løsninger på trafikområdet. I stedet har visionerne hos Venstre i Kolding hængt fast i asfalten med ønsker om hærvejsmotorvej, omfartsvej med tunnel under fjorden og flere og større p-huse. Alt sammen løsninger, der på den lange bane kun vil bidrage til endnu mere trafikkaos. Det vi har brug for, er en gennemtænkt grøn infrastruktur i kommunen. Vi har brug for at skabe sammenhæng mellem de forskellige transportformer, og så har vi i den grad brug for at prioritere de bæredygtige løsninger, der er voldsomt forsømt i Kolding. Vi kan starte med at gøre Kolding til en cykelby, så det bliver attraktivt for alle de studerende plus de mere end 20.000, der pendler til og fra arbejde i kommunen, at tage cyklen eller elcyklen. I alt for mange tilfælde er det i dag ikke engang muligt at tilvælge cyklen. Og for de mindste i trafikken er det ofte utrygt. Dernæst kan vi gøre det attraktivt at benytte samkørsels- og delebilsordninger. Det nytter ikke at råbe efter folk, at de skal ændre adfærd, hvis de ikke har reelle muligheder for det. Vi kan f.eks. understøtte det ved at gøre alle motorvejstilkørsler til små, moderne trafiknøglepunkter. Det betyder, at der ved alle tilkørsler skal være samkørselspladser, som man nemt kan komme til med cykel, elcykel, offentlig transport, billig flextrafik, osv. Og så skal der være gode p-forhold med ladere til elcykler og elbiler, - og faste stabile samkørsels- og delebilstilbud. Det vil være grøn udvikling, der giver borgerne en reel chance for at gøre sig uafhængige af bilen og som altså dermed også kan mindske kaos. Det vil også give arbejdspladser og vækst – bare med fokus på det grønne. Så lad os kalde tingene det, de er. Lad os få det tredje spor om Kolding, fordi vi har brug for en nødløsning. Og skulle vi så ikke se at komme i gang med en rigtig grøn omstilling af Kolding?

Annonce
Danmark

Live: Mette Frederiksen indkalder til pressemøde i aften klokken 20

Statsministeriet indkalder til pressemøde mandag aften klokken 20. Her forventes Mette Frederiksen (S) at præsentere en plan for genåbningen af Danmark. Statsministeren har mandag holdt møde med partilederne på Christiansborg for at orientere om regeringens planer for genåbningen. Mandag har Sundhedsministeriet desuden forlænget forbuddet mod forsamlinger på over ti personer til 18. april fra tidligere 14. april. Det fremgår af en bekendtgørelse på Lovtidende.dk. Danmark er nu oppe på 187 dødsfald Der er mandag konstateret 187 dødsfald med coronasmittede i Danmark. Her følger en oversigt over alder og køn på de døde: - 59 år eller yngre: 6 personer. 1 kvinde og 5 mænd.* - 60-69-årige: 20 personer. 7 kvinder og 13 mænd. - 70-79-årige: 59 personer. 18 kvinder og 41 mænd. - 80-89-årige: 72 personer. 25 kvinder og 47 mænd. - 90 år eller ældre: 30 personer. 13 kvinder og 17 mænd. - Samlet: 187 dødsfald. 64 kvinder og 123 mænd. - 84 procent af de 187 døde har i løbet af de sidste fem år været indlagt med en alvorlig sygdom som diabetes, kræft, kronisk lungesygdomme, hjerte-kar-sygdomme eller blodsygdomme. Kilde: Statens Serum Institut. * Aldersgruppen 0-59 år er slået sammen af diskretionshensyn, da der er få dødsfald. Vi fortsætter med livedækningen af coronakrisen i dag. Du kan følge med i livebloggen herunder.

Læserbrev

Genbrugspladserne: Christian Bro, her er løsningen

Læserbrev: Med reference til artiklen: Konservative ønsker åbning af alle genbrugspladser - 'ren populisme', mener S Vi har med reference kunnet læse i Fredericia Dagblad, at formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro (S), er blevet forarget og mener, det er ren populisme og noget sludder, at De konservative i Fredericia anbefaler at åbne alle genbrugsstationerne i Fredericia ved hjælp at et online booking system. Jeg blev ærligt talt noget forundret over denne tilgang. Jeg mener, Christian Bros udtalelse er ren arrogance over for et åbent forslag, der vil gavne borgerne i Fredericia kommune og et forslag, der vil eliminere de trafikale problemer ved genbrugspladserne. Det er meget skuffende. Christian Bro mener, det vil pålægge kommunen en al for stor administrativ byrde, hvilket jeg 100% kan afvise. Så derfor har De Konservative i Fredericia taget sagen i egen hånd og undersøgt, hvem der kan udbyde et online booking system til Fredericia, hvad det vil koste og hvor hurtigt systemet kan implementeres. Vi har i dag været i telefonisk kontakt med Allan B. Johansen, vicedirektør, chef for genbrug og udvikling hos Affaldplus.dk. AffaldPlus driver i dag 20 genbrugspladser og 11 haveaffaldspladser fordelt på Sjælland. Lad mig uddybe nærmere. Systemet virker i bund og grund på samme måde, som når du booker et bord på en af byens restauranter. Du vælger en genbrugsplads og et ledigt tidspunkt for aflevering. Du angiver dit telefonnummer og din nummerplade. Herefter får du en elektronisk billet på SMS. Hvis du ikke kan bruge et online bookingsystem, kan du ringe til AffaldPlus og booke telefonisk, ligesom at booke bord telefonisk på en restaurant. Du møder herefter op med dit affald på det bookede tidspunkt og har 20 minutter til at aflevere det. Tidsintervallet kan frit defineres af kommunen. Fordelene ved et bookingsystem, fremfor intet system eller andre metoder, etc., er: 1. Ingen kilometerlange køer ved genbrugspladserne, som vi ser nu. 2. Der kan kun bookes det antal samtidige på genbrugspladserne, kommunen finder forsvarligt. (smitterisikoen minimeres) 3. Der er ingen CO2-udledning fra biler, der holder og venter i de lange køer og ingen farlige trafikale situationer 4. Borgeren er garanteret, at man kan komme til på det bookede tidspunkt uden at skulle holde i kø eller frygte, at der er for mange på genbrugspladsen samtidigt. Altså ingen unødvendig tidsspilde for borgerne Systemet kan implementeres på under fire timer, fra bestilling fra kommunen, til det fungerer for borgeren. Det koster ca. 15.000 kr. at implementere. Kommunen betaler 30 øre pr. elektronisk billet, der sendes pr. SMS til de borgere, der booker. AffaldPlus håndterer alle dem, der ikke kan håndtere onlinebookinger og ringer deres booking ind. Kommunen har derfor ingen administrative opgaver udover at kontrollere, at de, der kommer til genbrugspladserne, har booket. Det er ikke anderledes, end at der står en i dag og holder øje med, at der ikke lukkes for mange ind. Kommunen behøver ikke personale til at dirigere trafikken, da der ikke vil opstå køer. Systemet er blot et eksempel på et af de onlinebookingsystemer, der findes i dag, og et eksempel på et system, der bruges i andre kommuner, hvoraf nogle har brugt det i flere år med stor succes. Det er derfor mit håb, at Christian Bro vil sænke paraderne og kigge på forslaget. Det vil være til gavn for byens borgere og for begrænsningen af Covid19 og mindske de trafikale problemer. Christian Bro (S) er velkommen til at kontakte mig, hvis han har behov eller brug for hjælp.

Annonce
Læserbrev

Heldigvis er vi da et landbrugsland

Læserbrev: Midt i denne usædvanlige tid bør alle vi danskere glæde os over, at Danmark er en fødevareproducerende nation, der er mere end selvforsynende med fødevarer. Vi går ikke altid rundt og tænker over det til daglig, hvor alle supermarkedshylder er fyldt op. Men i denne tid, hvor vi indimellem ser tomme hylder, og hvor grænser i hele verden lukkes ned, er det trygt at vide, at Danmark producerer sunde fødevarer nok til sin egen befolkning - og mere til. Normalt brødføder vi således tre gange vores egen befolknings størrelse. Der er mange lande, der må misunde danskerne denne fødevareforsyning af høj kvalitet. Mad er jo en ting, vi mennesker ikke kan undvære. Derfor er det også tid til at tænke på, at den danske fødevareproduktion fortsætter i disse dage ude på gårdene hos de enkelte landmænd. Den fortsætter på slagterier og mejerier. Den fortsætter hos vognmanden, der bringer varer både til landmanden og forbrugeren. Det kræver opbakning, sammenhold og forståelse. Fødevareproduktionen er jo også en kæde af afhængighed, vi skal forstå at bevare - og samtidig skal vi være overordentligt bevidste om at minimere smitterisikoen mest muligt. Send derfor en venlig tanke til din landmand i dag - og glæd dig over, at der er fødevarer af høj kvalitet på vej til danskerne og mange andre, også i en svær tid som denne.

Annonce
Læserbrev

Efter corona. Vil vi sammen og hver for sig stå stærkere eller svagere

Læserbrev: Det er skræmmende, det hele verden oplever for tiden. Vi danskere er nok et af de mest sikre steder i verden. Altså os der er inden for landets grænser. Men vi er i et limbo - en periode, hvor vi hver især er urolige for hvordan det udvikler sig i verden, i Danmark, for dem vi kender, for dem vi holder allermest af. Og hvem af os dør af det her? Men bagefter? Når faren er drevet over. Når vi ikke mere behøver at frygte at dø af Corona. Det er velkendt, at livskriser for den enkelte – lidt forenklet sagt - efterfølgende kan gå to veje. Nogen bliver klogere. De får et stærkere fundament at stå på. De anerkender livets skrøbelighed, justere deres værdier og får større livsglæde. For andre er det modsat. De oplever efterfølgende, at deres fundament ikke mere er sikkert at stå på. De får måske både nutids- og fremtidsangst. Vi kan ikke selv helt bestemme, om vi vil gå den ene vej eller den anden vej, men vi kan aktivt gøre noget så muligheden for, at krisen bliver til nyttig livserfaring bliver større. I teorien er det enkelt. I praksis er det ikke altid let. Det vi kan gøre er, at tage os selv og hinanden alvorlig. Dvs. registrere og anerkende alle de tanker og følelser der kommer i en sådan situation. Herunder de modsatrettede tanker og følelser. Både håbet og frygten. Både glæden og frustrationerne. Og vi kan sige noget om det. Sige det til nogen der har gode lytte øre. Og vi kan folde vores egne øre ud. Lytte til og anerkende, hvordan andre har det. Det er ikke noget som behøver at tage timer, og det behøver heller ikke være hver dag, men gør det med jævne mellemrum. Og noget af det kan sagtens gøres samtidig med, at man gør rent eller passer sin have. Det er banalt. Pointen er at gøre det. Det vi kan få ud af det er, at vi lærer os selv bedre at kende, sådan at oplevelserne grundfæstes og blive til nyttige livserfaringer. Så står vi lidt stærkere på jorden, og dermed er vi bedre rustet, næste gang livet spænder ben for os. Det ikke kun er dig eller mig der er ”ramt”. Det er hele verden. Så måske kan hele verden blive klogere? Der er er unik mulighed for, at flere mennesker end nogen sinde før på én gang, får tid til eftertænksomhed.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Annonce
Kommentar For abonnenter

Hvor i Give ligger Pusherstreet?

Give skal lægge marker til et storstilet cannabis-projekt. Og selvom det var en nyhed, som din kære avis havde på sin hjemmeside 1. april, så var der altså ikke – som mange troede – tale om en aprilsnar. Og de, der holder en rigtig papiravis vidste bedre, da historien allerede her var med 31. marts. Det er en virksomhed, der har opkøbt et stort areal på Dyrskuevej i Give med planer om at producere det, der hedder medicinsk cannabis. Det forventes der at blive en stigende efterspørgsel efter, så det kan være lidt af et industrieventyr, der er i støbeskeen i Give. Det er da ikke helt skævt. Spørgsmål er så bare om Dyrskuevej i Give nu skal ændre navn til Pusherstreet? Og hvem ved, det kan sikkert også bruges, når Give skal markedsføres overfor kommende borgere. Det har den gode håndtegner i hvert fald forestillet sig, som I kan se ud af tegningen. Bortset fra det så er det en stor uge for jeres trofaste skribent. Jeg har holdt et par uger fri, og til beroligelse har det ikke noget med det der corona at gøre. Men noget langt mere glædeligt, nemlig at jeg har brugt tiden på at flytte i en dejlig lejlighed midt i Vejle sammen med min elskede hustru. Og hold da op hvor er det en lærerig proces. For det første kan jeg konstatere, at vi for to måneder siden, da vi pakkede huset ned og flyttekasserne blev kørt til opbevaring, overhovedet ikke havde været skrappe nok til at smide ud. Vi har de seneste par dage åbnet mange flyttekasser og med et suk spurgt os selv, hvorfor i alverden vi dog har flyttet det med. For nogle måneder siden skrev jeg om et sæt meget yndige porcelænshunde, som i fruens optik burde ”aflives”, allerhelst med en stor forhammer. Men, hæ hæ, jeg fik dem smuglet ned i en kasse, og nu har de fået et godt hjem, hvor de kan stå i mit arbejdsværelse og studere gadelivet i Skyttehusgade. Og de har – som jeg altid bruger som sidste trumfkort – stået i mit barndomshjem. Snøft. Men bortset fra det, så skulle vi have smidt langt mere ud – eller rettere, konen skulle have gjort det. Jeg kan nemlig ikke. Jeg er samler og kan altid forudse en situation, hvor jeg kan få brug for en eller anden dingenot. Og jeg elsker de gange, når jeg triumferende råber "se det var godt jeg ikke smed den her ting ud", og glemmer de 999 andre ting, der er gemt og som jeg aldrig får brug for. Ellers er det jo corona-krisen, der stadig præger både nyhedsbilledet og bybilledet. Men nu er genbrugspladsen i det mindste åben. Og som en – lettere sarkastisk – konstaterede på tv, så var det tilsyneladende nærmest en naturkatastrofe for nogle borgere, at de ikke kunne komme af med deres haveaffald. Det findes der en helt enkel løsning på, nemlig at lade haven få ro. ”Lev og lad stå”, som der vist var en gammel 007 film, der hed. Men nu er der altså åbent for lyksalighederne på grenbrugspladsen igen – men kun hver anden dag, da det er styret efter din nummerplade. Corona-krisen har virkelig betydet store forandringer i vores dagligdag. Tænk bare på hvor mange påskeplaner, der er blevet ændret. Men det er også opløftende at se, hvor mange mennesker, der helt af sig selv begynder at hjælpe andre. Folk, der kører ud på plejehjemmene med gratis læsestof, som Morten Pelch gjorde med sin genudgivelse af ”Billeder fra det gamle Vejle”, eller dem, der har været rundt med gratis påskeæg til de ældre på hjemmene. Mørke tider bringer nogle gange det bedste frem i folk. Så vil jeg lige til sidst gøre reklame for en fremragende artikelserie, som vi kører her hen over påsken. Første artikler blev bragt i går, og de næste er med i dag. Det er journalist Maria Søgaard Jørgensen, der har talt med nogle af de mange mennesker, som tilbragte deres barndom på børneinstitutionen Brummersvej, som snart lukker. Glæd dig til resten af serien. Og fortsat god søndag.

Danmark

Live: Coronapatienter er længere i respirator end forventet

Indlagte på landets intensivafdelinger ligger ofte over to uger i respirator, og i takt med at sygdommen udvikler sig, stiger risikoen for, at patienterne dør.Det er nogle af de erfaringer med coronasyge borgere på hospitalets intensivafdelinger, som sundhedspersonalet har gjort sig de seneste uger. Læs historien her.Et femårigt barn er blandt de 708 dødsofre, som myndigheder i Storbritannien lørdag har meldt om som følge af coronavirus. Det skriver tv-stationen BBC og nyhedsbureauet AFP.Antallet af døde med coronavirus i Danmark er lørdag steget til 161, oplyser Statens Serum Institut.Fredag var antallet 139. Det er en stigning på 22.Virusset er ikke nødvendigvis dødsårsagen. For at et dødsfald indgår i statistikken, skal den smittede person have mistet livet, senest 30 dage efter at personen blev testet positiv.Mens antallet af døde hver dag stiger, falder antallet af indlæggelser nu for tredje dag i streg.507 personer er indlagt. Det er ti færre end fredag. Antallet af indlagte på intensivafdelinger er lørdag faldet med én til 142. 112 har brug for respirator.Lørdag er antallet af personer, der er testet positiv for smitte med coronavirus steget til 4077. Det er 320 flere end fredag.Der forventes imidlertid at være et større mørketal.Det skyldes, at det ikke er alle med symptomer på coronavirus, som bliver testet. Derfor er det reelle antal smittede i Danmark højere, da der vil være smittede, som ikke indgår i statistikken.Men onsdag ændrede Sundhedsstyrelsen retningslinjerne for, hvem der kan blive testet. De nye retningslinjer betyder, at også personer med milde symptomer får mulighed for at blive henvist direkte af egen læge til en test.Det åbner således for, at flere vil blive testet.Det viste sig især torsdag, hvor Danske Regioner for første gang nåede ambitionen om at foretage mindst 5000 coronatest på et døgn. Det svarer til testniveauet i Norge, der har et indbyggertal tæt på det danske.Antallet af test skal efter planen stige til 10.000 i næste uge. Efter påske sigter man efter at teste 15.000 om dagen.Mandag bebudede statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark langsomt kan lukke op efter påske 13. april, hvis borgerne i løbet af de næste uger stadig overholder retningslinjerne.Vi fortsætter med livedækningen af coronakrisen i dag. Du kan følge med i livebloggen herunder.

Læserbrev

Corona. Respekt for sundheds- og plejepersonale - test dem uanset symptomer!

Læserbrev: Vi har nu gennemlevet knapt en måned i corona-virussens uhyggelige favntag, og det ser indtil nu ud til, at det for Danmarks vedkommende bliver et overskueligt forløb, ikke mindst på grund af de fantastiske mennesker, der hver dag tager på arbejde i sundhedsvæsnet, og risikerer eget liv for at hjælpe den danske befolkning gennem denne svære krise. Der var i starten lidt vaklen omkring de anbefalinger, der blev givet omkring situationen, dels fra politisk hold, dels fra sundhedsfagligt hold, men i det seneste par uger er der kommet struktur på forskrifter overfor befolkningen, og sundhedsstyrelsen har med hjælp fra en dansk læges fantastiske opfindelse været i stand til at øge testkapaciteten betragteligt. Dermed kan vi følge WHO’s forskrifter om at teste i stort omfang. Retningslinjer for test af mennesker med mistanke om Covid-19-symptomer er nu blevet udvidet i takt med kapaciteten, og man regner med, at der om få dage kan testes 15.000 personer dagligt. Der er dog en ting i den sammenhæng, der undrer mig utroligt meget. Vores fantastiske sundheds- og plejepersonale på sygehuse, plejehjem og andre institutioner kan kun blive testet, hvis de har milde symptomer. Jeg har familie indenfor de arbejdsområder, og jeg taler på deres vegne, når jeg kraftigt vil opfordre til, at ALLE, der arbejder på sygehuse, plejehjem eller andre institutioner skal have ret til at blive testet - for samfundets, for familiens og for eget helbreds skyld. Der må ligge en logik i, at hvis Covid-19 opdages tidligt, er der større chance for et tåleligt forløb, med en overlevelse uden varige men. Det må være det mindste, vi kan gøre, for at ære de fantastiske menneskers indsats for den danske befolkning, for det danske samfund!

Læserbrev

Corona. Statslige investeringer kan sikre østjyderne mod fyringer og konkurser

Læserbrev: Vi står midt i en dyb krise. Corona-pandemien har medført, at store dele af landet er lukket ned. Det har store økonomiske konsekvenser for de danske virksomheder, som kan se omsætningen falde og i sidste ende kan se sig nødsaget til at skille sig af med medarbejdere. Også de østjyske virksomheder er hårdt ramt og står midt i en usikker tid. Selvom der allerede er vedtaget store hjælpepakker i folketinget til erhvervslivet, som skal hjælpe med at holde hjulene i gang gennem krisen, så er der behov for, at vi gør endnu mere. Fra den 8. marts og frem til den 1. april, er der 10.505 østjyder, der har mærket konsekvensen af krisen og har måttet melde sig ledige. Det er en stigning i antallet af ledige i Østjylland på 31 procent. Alene onsdag den 1. april, var der 1303 nytilmeldte ledige østjyder. På den samme dag, blev der slået 131 nye stillinger op. Man skal ikke være noget matematisk geni, for at se, at der er noget, der ikke hænger sammen. Vi er nødt til at gøre mere for at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser. En god løsning er, at der igangsættes flere anlægsinvesteringer i hele landet, som kan understøtte vækst og arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen, som i øjeblikket er hårdt presset. Kommunerne og regionerne har allerede taget fat, og nu er det på tide, at staten også bidrager. Derfor forslår Venstre at fremrykke statslige investeringer i veje, almene boliger og havvindmøller. Med en række store projekter, der kan styrke infrastrukturen, skabe vigtige renoveringer af de almene boliger og fremskynde etablering af nye havvindemølleparker, kan vi holde hånden under arbejdspladserne, samtidig med at vi styrker den grønne omstilling og binder Danmark bedre sammen. Det vil naturligvis også omfatte anlægsinvesteringer i Østjylland, hvor eksempelvis udvidelse af E45, vil være et af de oplagte projekter at tage fat på. I Venstre er vil klar til at gøre, hvad der skal til, for at holde hånden under de danske arbejdspladser. Vi har med Folketingets partier allerede aftalt, at vi er klar til at afsætte et trecifret milliardbeløb til yderligere initiativer. Det er Venstre klar til at handle på med et ganske konkret forslag om fremrykning af statslige investeringer og anlægsprojekter. Vi håber, at regeringen vil komme til forhandlingsbordet, så vi kan få gang i nogle projekter hurtigst muligt.

Læserbrev

Corona. Vi går en ny tid i møde

Læserbrev: Med et gik verden i stå og alt stod stille. Det er svært, at forstå med den fart vi har på i hverdagen. Ingen ville tro det, hvis ikke vi lige står midt i det. Verden bliver ikke den samme som før. Eller måske gør den? Ingen kan vide det, for når først, vi kommer op i gear igen, selvom det vil tage lang tid, så er vi stærke, men også mere erfarne, fordi vi har lært, at hverdagen ikke kan tages for givet. Det er det nære, når alt kommer til alt, der tæller i denne tid. Det er sjældent forskere ikke har et svar. Men det oplever vi nu de ikke har. Det er svært, at finde eksempler i den økonomiske historie der minder om corona-pandemien. Den vil sætte et aftryk på vores sundhedsvæsen og på verdensøkonomien. Er dette bare et hurtigt dyk af tab af vækst og arbejdspladser, og så er hjulene i gang igen? Det må vi håbe med de mange politiske hjælpepakker der er sat i værk. Der er dog en klokke inde i mig, der siger, at, nu må vi ikke være naive. De penge skal findes igen. For selvom vi er robuste, så er vi ikke vant til, at bruge penge uden en plan og det er gennemtænkt over længere tid. Vi skal være sikre på, at de ekstra milliarder, der bruges her og nu, ikke på længere sigt vil ramme vores børn, ældre, handicappede, syge og mest udsatte borgere. Det vil ikke være rimeligt, og noget vi skal holde hinanden op på ikke vil komme til at ske.

Annonce
Annonce
Redaktøren anbefaler For abonnenter

Nogle hjul drejer, andre er i venteposition

For nogle står påskeferien lige for døren. For andre står den kommende uge på arbejde - hjemme fra spisebordet eller på arbejdspladsen med behørig afstand. Mens nogle af hjulene i det store samfundsmaskineri står stille, andre er sat i venteposition, drøner atter andre derudad på (næsten) vanlig vis. Eller måske er nye tiltag opstået ud af den igangværende coronakrise. Det sidste er for eksempel tilfældet i artiklen om 35-årige Iryna Kharkova fra Skærbæk. Hun underviser til daglig 10. klasses-elever i engelsk og tysk, men er pt. hjemsendt på grund af coronakrisen. På sine daglige gåture samler hun skrald, og det er blevet til en hel del. I venteposition er verdenseliten i orienteringsløb på sprintdistancen. Løberne skulle være mødtes i Fredericia, Vejle og Kolding om tre måneder, men verdensmesterskabet er nu udsat. Ærgerligt ikke kun for løberne, men også for de frivillige, der har brugt flere år på forberedelserne. I Fredericia har orienteringsklubben FROS lagt et kæmpe arbejde i projektet - blandt andet i at få tegnet o-løbskort, som kunne sikre, at byerne overhovedet kunne få tildelt mesterskabet. Mens skoleelever er tilbringer skoletiden derhjemme med hjemmeundervisning, er håndværkere flere steder i Fredericia rykket ind på skoler. Blandt andet på Kirstinebjergskolen, afdeling Havepladsvej, og på Fredericia Realskole. Den seneste uge bød fra statsminister Mette Frederiksen også på en forsigtig optimisme - hvis vi holder kursen, kan vi begynde en langsom genåbning af samfundet efter påske. I tirsdags blev genbrugspladserne genåbnet, så trailerfolket kan komme af med noget af al den oprydning på lofter, i skure og i haven, nedlukningen har givet tid til at få ryddet ud i. Og Fredericia Kommune tillader ekstra restaffald i denne tid. Tidligere teaterdirektør Søren Møller gav i søndags til Fredericia Dagblad sin version af forhistorien til Fredericia Teaters konkurs. God weekend, påske(ferie) og læselyst.

Annonce
Læserbrev

Ingen tilskud til Mungo Park

Læserbrev: Byrådspolitikerne skal på ingen måde lade sig presse til fortsat at give tilskud til Mungo Park. Avisen bombarderes daglig af en syndflod af arrige læserbreve, som helt tydeligt produceres på skift og på samlebånd af små grupper samt medlemmer af lokale partiforeninger. Hensigten er jo soleklar, da det hele går ud på at bilde offentligheden ind, at de pågældende skribenter repræsenterer en stor folkebevægelse, der nærmest ikke kan leve foruden Mungo Park. Men skulle man dømme efter de hidsige reaktioner, skulle man næsten tro, at Kolding for tid og evighed ville være dømt til at være et kulturelt hul i jorden uden tilskud til et foretagende, der åbenbart ikke har den store interesse for menigmand. Der har endda været fremsat kritik af et kedeligt repertoire, et lavt kunstnerisk niveau samt ikke mindst et lavt antal besøgende. Derfor giver det ingen mening med fortsat tilskud, da enhver da kan sige sig selv, at byrådet lige nu har et uhyre stramt budget og derfor må lade fornuften råde, inden der smides penge ud til dette og hint. Jeg nægter at tro på, at de ovennævnte læserbrevsproducenter og deres trofaste forbundsfæller lever på et eksistensminimum, der hindrer dem i selv at holde liv i et foretagende, som åbenbart er en livsnødvendighed. Som det har været foreslået, kunne de jo selv finansiere deres elskede Mungo Park gennem højere billetpriser og diverse investeringer. Det ville da være langt bedre end at fylde avisen med endeløse klynkerier og daglige klagesange, hvis indhold og argumenter langtfra er overbevisende. Tag jer nu sammen kære venner. Livet i Kolding går nok videre uden Mungo Park.

Annonce