Annonce
Læserbrev

Nyt skattecenter i Fredericia: En stærk og velfungerende skattekontrol styrker også tilliden til skattevæsenet og sammenhængskraften i vores samfund

Læserbrev

Løsninger som disse skal man understøtte - ikke afvikle

Læserbrev: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har nu sat et midlertidigt stop for fusioner mellem uddannelsesinstitutioner. Dermed trækker hun tæppet væk under alle de uddannelsesinstitutioner, som har brugt rigtig mange ressourcer for at fusionere. Det gælder eksempelvis de to gymnasier Erhvervsgymnasiet Grindsted og Grindsted Gymnasium & HF, der i over et år har arbejdet på en fusion. Det arbejde skabes der nu massiv usikkerhed omkring. Når ministeren stopper for fusioner, skaber hun en fortælling om, at fusioner, som den i Grindsted, laves for at centralisere og flytte ledelsen så langt væk fra eleverne og deres dagligdag som muligt. Men det kunne ikke være længere væk fra sandheden, hvis du spørger mig. Der har i mange år været et faldende antal unge, som betyder, at der ikke længere er grundlag for at have flere forskellige uddannelsesinstitutioner som eksempelvis en handelsskole og et gymnasium i samme by. I stedet for at begge uddannelsesinstitutioner risikerer at lukke, har man i disse byer fundet en løsning ved at fusionere. Løsninger som disse mener jeg, at man skal understøtte - ikke afvikle. På den måde kan man opretholde et attraktivt uddannelsesmiljø i byer i landområderne ved, at institutioner fusionerer. Børne- og undervisningsministeren mener, at uddannelser skal være let tilgængelige for alle. Men jeg frygter, at S-regeringens indgreb reelt vil have den modsatte effekt. Man fusionerer ikke for at afvikle uddannelsesmuligheder. Man fusionerer for at bibeholde dem.

Læserbrev

En ny midtjysk luksusmotorvej er et samfundsøkonomisk attentat i særklasse

Læserbrev: Vejdirektoratet har for nylig offentliggjort VVM-redegørelsen for en ny midtjysk motorvej, kendt som Hærvejsmotorvejen. VVM'en afslører definitivt, at luksusmotorvejen er en økonomisk uforsvarlig investering! Den interne rente afgør, om en ny motorvej er en god forretning. Dansk Byggeri, Kraka m.fl. har fastslået, at et projekt er rentabelt, når den interne rente er mindst fire pct. Overalt i Danmark findes ønsker til nye vejanlæg, der har langt højere intern rente. Bundgrænsen bør være min. fem pct., inden et projekt går videre til dybdegående teknisk og politisk behandling (jf. margin til fejlskøn). VVM'en afslører, at luksusmotorvejens seks linjeføringer opnår en intern rente på beskedne 2,5-3,9 pct. - en elendig samfundsøkonomi med andre ord. Heri indregnes privatbilisters tidsbesparelser med 140 kr./time. Det er uvist, om der er indsat bagatelgrænser, men alle kan vel tåle 5-10 minutter ekstra køretid, hvis turen går til Viborg eller Aalborg i myldretiden. Korrigeres der herfor, falder den interne rente for luksusmotorvejen markant. Private ejendomme rammes af store værditab, når en ny motorvej dukker op i nabolaget, selv ved ret store afstande. Ejendommenes omsættelighed reduceres, og ejerne udsættes i værste fald for stavnsbinding. Det indregnes ikke i den interne rente, hvilket er endnu en grov fejl. Luksusmotorvejen vil torpedere store sammenhængende, unikke naturområder. Her i området bl.a. Randbøl Hede, der sammen med Frederikshåb Plantage udgør Trekantområdets eneste Stilleområde med over 50.000 besøgende årligt. Uanset linjeføring bliver hele området hårdt støjramt og dermed værdiløst i rekreativ forstand. Et økonomisk tab som følge heraf indregnes heller ikke den interne rente, hvilket er en fejl, da det er faktisk muligt at prissætte naturen, hvilket forskere ved bl.a. KU påviser. Så derfor drop luksusmotorvejen. Afhjælp trængselsproblemerne på E45 ved udbygning til tre spor i hver retning, fra grænsen til Randers N, og eventuelt en ekstra bro over Vejle Fjord. Alt dette kan ske meget hurtigere og for færre penge, end samfundet kunne have spildt på luksusmotorvejen. Det er fakta, uanset at en række kommunalpolitikere og virksomhedsejere nu forsøger at negligere den ekstremt dårlige økonomi i luksusmotorvejen.

Læserbrev

Svar til Jens Jørn Pedersen: Tak for debatten

I demokraticontainerens korte levetid har vi oplevet mange forskellige debatter, der hver især har haft sit eget liv. Det er meget forskelligt, hvor mange mennesker der møder frem, og hvilken retning debatterne får. Heldigvis. Det er netop en del af formålet og et tegn på, at containeren lykkes. På det seneste er debatterne blevet bredt ud og har sat spor i den almene debat i byen, hvilket, vi mener, er rigtig positivt. De to partier, der er værter for aftenens debat, sætter præmissen for indholdet, og fra styregruppens side hjælper vi til med at fordele ordet, hvis vi mener, det gavner debatten. I tirsdags var der over 20 mennesker fra syv partier tilstede, og derfor var det vigtigt med en ordstyrer, der hjalp værterne med at holde fokus på det tema, der var valgt for aftenen og til at sørge for at alle, der ønskede det, fik ordet. Lars Ejby deltog i debatten og er samtidig politisk leder for kulturen i Fredericia. Det virker derfor naturligt, at han fik lov til at forklare og opklare ting for debatten. Vi oplevede, at både Lars og andre søgte bud på, hvordan vi får udbredt forskellig kultur til hele kommunen. Demokraticontaineren anvendes på ingen måde til at tage trykket af kritikken. Vi har også ofte fået skyld for det modsatte. Heldigvis. Og det giver et meget godt billede af, hvordan den politiske debat skal være. Når vi fordeler værter til debataftnerne, forsøger vi så vidt muligt at sætte to partier sammen, som normalt ligger et stykke fra hinanden politisk. Tidligere på måneden var det Alternativet og Venstre der var værter, i tirsdags var det De konservative og Socialdemokraterne og næste tirsdag er det SF og Dansk Folkeparti. Vi oplever efterhånden, at langt de fleste partier i Fredericia deltager aktivt i debatten, gerne vil være værter og at temaerne breder sig godt ud. Synspunkterne på debataftnerne spænder vidt, og vi oplever stor vilje til at lytte til hinanden og blive klogere. Vi ser læserbrevet fra Jens Jørn Pedersen, som en invitation til at diskutere debatten. Dog mener vi ikke, det tjener noget formål at hænge deltagerne i debatten ud offentligt, og føler kritikken af debattens ordstyrer er malplaceret og postulerende. Vi er kede af, at demokraticontaineren og debatten denne aften ikke levede op til Jens Jørn Pedersens forventninger. I vores øjne forløb debatten i tirsdags ret godt, og det blev en bred og nuanceret debat. Der var en del socialdemokrater til stede, hvilket virker naturligt, da de denne aften var én af de to værter. Vi oplevede også, at der blev gået kritisk til elementer af kulturpolitikken, og at debatten spændte vidt. I styregruppen tager vi meget gerne imod forslag til, hvordan debatterne kan styrkes og rammerne være anderledes, men forbeholder os også retten til i sidste ende at sætte rammerne for den gode debat. Redaktionen: Fredericia Dagblad har også givet Lars Ejby Pedersen mulighed for at kommentere Jens Jørn Pedersens læserbrev, men det har han ikke ønsket.

Annonce
Læserbrev

Er det sådan, at demokraticontaineren anvendes af kommunen til at tage trykket af kritikken?

Læserbrev: Det er en fantastisk idé med en container, hvor demokratiet kan få frit spil. Som jeg forstår det, er det formanden for Radikale Venstre i Fredericia, Kirsten Vad Knudsen, der er hovedinitiativtager til den demokratiske debat i et frit miljø. Opfattelsen må være, at der kommer en forståelse hos deltagerne samtidig med, at gode og grundlæggende ideer kommer frem i en herredømmefri debat. Samtidig forventes det, at ideerne kommer videre til almen drøftelse og eventuelt vedtagelse, hvorefter det føres ud i livet. Jeg har deltaget i et par møder i containeren, hvor min oplevelse var, at der kom gode ideer frem, men så stopper det der. Er det sådan, at demokraticontaineren anvendes af kommunen til at tage trykket af kritikken? To gange har jeg oplevet Socialdemokratiet møde op med mindst tre medlemmer, der dominerede samtalen/debatten, der blev reduceret til ingenting. På det seneste møde, tirsdag 18. februar, oplevede jeg, at mange socialdemokrater mødte op, hvilket selvfølgelig var en god ting, men desværre oplevede jeg ikke, at de kom for at lytte og deltage, men for at dominere mødet. Kirsten Vad Knudsen var ordstyrer, men hun var ikke i stand til at håndtere situationen. Lars Ejby Pedersen var til stede, hvilket ingen skulle være i tvivl om. Lars Ejby brød ind når som helst uden at få tildelt ordet, hvorved han blev totalt dominerende uden respekt for den demokratiske proces og deltagerne. Desværre blev han understøttet af Anette Hyre-Jensen og Lise Nielsen. Således ville de med mafialignende metoder sikre sig imod kritik. Demokraticontaineren er en kommunal institution, som byrådet skal holde styr på. Som Carl Scharnberg skrev: Demokrati er godt, men det er svært at styre. Kirsten Vad Knudsen går vist ind for demokrati, men brød flere gange intentionen om demokrati. Aftenens tema var "Kultur i Fredericia". Kultur er jo mangt og meget, men blev defineret til ikke at omfatte den politiske kultur, da Kirsten fra handicapområdet ikke måtte tale om netop den - censur? Min opfattelse er, at hun ikke turde på grund af, at der var socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlemmer til stede. En anden gang nægtede hun at give ordet til en, og ikke mindst turde hun ikke sætte Lars Ejby Pedersen på plads. Hun lod ham dominere, så aftenen blev ødelagt.

Kommentar For abonnenter

Blop - blop - blop - blop ...

Jeg må hellere lige komme med en advarsel. Det er ikke sikkert du skal læse mere. Denne uges udgave af Vejle langs bliver nemlig nok lidt vandet – måske endda rigtig meget vandet. Vi sad nemlig på avisen tidligt på ugen og blev enige om, at vi ville lave et tema ud af alt det vand, Vorherre har velsignet os med den seneste tid. Der kom masser af ideer på bordet til forskellige historier, og de dygtige journalister har fyldt en masse sider i den avis, du har i hånden med historier om vand-problemer. Så langt så godt. Det er ikke vandede historier, men god, seriøs lokaljournalistik i ord og billeder. Jeg lover jer, at de har ligget ”vandret” for at få lavets så mange gode historier som muligt. Men på et tidspunkt går der næsten altid pjat i den på et redaktionsmøde, når det seriøse er fra hånden. Og der gik sport i fortælle ”vandede” vitser. Den ene mere ”vandvittig” end den anden. Og den ene dårligere end den anden. Til sidst var vi nærmest ved at drukne i vandede vitser. Så vi blev enige om, at det skulle læserne da ikke spares for. Eller når ret skal være ret, så var det chefen, der mente det. Men han er også kendt for sin sorte, dårlige humor. Så derfor får du nu en række bud på god værksteds-vand-humor. Vi var for eksempel enige om, at skulle man bage i Vejle i denne uge måtte det nødvendigvis blive vandbakkelser. (Se i øvrigt opskrift nederst i artiklen.) Vi talte også om, at det efterhånden var mere korrekt, at jobbet som brandmand blev ændret til vandmand. Ligesom man i Vejle slet ikke behøver at gå over åen efter vand. Og som Monty Python allerede sang i filmen ”Life of Brian”, så skal man ”Always look at the bright side of life”, så i stedet for at græde over, at deres klubhus i Vejle å-dal stod under vand, skulle sports-fiskerne glæde sig over, at de nu kan fiske både ude og inde. Til gengæld skal de nok have waders på til den årlige klubfest i stedet for smoking. Og nu vi er ved det med vand og fisk, så er det også i stor mængder i Hældagerhallen, hvor der i går og i dag er akvariemesse. Det siges også, at lige nu er der mange tilfælde af vand i knæet og ål i strømperne. Og man skal jo også høre musik, og på ugens hitliste i Vejle finder vi blandt andet Abba med ”Waterloo”, Deep Purple med ”Smoke on the Water”, Kinks med ”Waterloo Sunset”, Supertramp med "Raining again", og i de finere kredse, hvor man ikke hører den slags populærmusik, har man sat Händels ”Watermusic” eller Schuberts ”Forellenkvintet” på anlægget. Og landmændene her på egnen, ja de bør overveje enten at begynde at dyrke ris, eller omdanne markerne til put-and-take søer. Og man hører jo også gode ting om vand, f.eks. var det vand, der forhindrede AGF i at spille på hjemmebane. Og apropos fodbold så skal vi nu kun sove syv gange inden der er fodbold i Nørreskoven. Vi ses på stadion næste søndag kl 15.00, når VB møder HB Køge. Jeg kan van(d)skelig forestille mig, at vi taber den kamp. Så var det lige opskriften på vandbakkelser – tyvstjålet fra Arla´s hjemmeside, www.arla.dk Du skal bruge: 1 dl. vand, 50 gr. Smør, 1 tsk sukker, 5 spsk. hvedemel, 2 sammenpiskede æg. Det giver otte styk. Sådan gør du: Bring vand og smør i kog i en gryde. Kom sukker og mel i, på én gang, og rør dejen til den slipper gryde og ske. Lad dejen køle lidt af. Rør, lidt efter lidt, ¾ dl af æggene i dejen. Tilsæt evt. resten - dejen skal kunne formes til toppe. Sæt dejen i 8 toppe på en plade med bagepapir. Bag vandbakkelserne midt i ovnen. Åbn ikke ovndøren de første 15 min. Bages cirka 25 min ved 200 grader i traditionel ovn. Lad vandbakkelserne køle af på en bagerist. Ps: Og så må jeg i øvrigt lige her til sidst indskyde, at hele næste uge befinder jeg mig et sted, sammen med min dejlige hustru, hvor der virkelig også er faldet meget nedbør. Det er heldigvis kommet i frostvejr, så det er ikke faldet som regn, men derimod som den pureste hvide sne. Når vejrudsigten samtidig siger let frost, skyfri himmel og der er et par meter sne, så bliver det nok svært at savne det grå, ustadige og forfærdeligt våde danske vejr.

Annonce
Læserbrev

Jeg savner den helstøbte og borgernære politik fra tiden med socialdemokratisk styre i Vejle

Læserbrev: Vejle trænger til en ny politisk linje. Lige siden systemskiftet i Vejle i 1993, hvor det mangeårige socialdemokratisk ledede styre fik en ende, har der været ført en politik i Vejle, der har leflet for forfængeligheden blandt politikere fremfor de borgernære dagsordener indenfor socialområdet, miljøpolitikken og infrastrukturen. Hvad nytter det, at Vejle er en "flot" by, hvis byen ikke fungerer, hvis borgerne ikke trives, og hvis minoritetsgrupper lades i stikken? En del af den forringede borgerservice kan selvfølgelig tilskrives den formastelige budgetlov, men det handler også om manglende visioner og mod fra de ansvarlige politikere i byrådet. Vejle har et skræmmende lavt serviceniveau, egenbetalingen i børneinstitutioner er alt for høj, ældre og handikappede svigtes med brug af resultatlønnede konsulenter. Borgernes behov svigtes til fordel for pleje af byens renommé, hvilket viser en manglende føling med virkeligheden. Jeg savner den helstøbte og borgernære politik fra tiden med socialdemokratisk styre i Vejle, og jeg er vis på, at borgerne gør ligeså. Ved sidste valg tabte socialdemokraterne igen borgmesterposten, men de vandt valget med en øget repræsentation i byrådet. Jeg håber, at Vejles borgere ved næste valg giver den røde side af byrådssalen mere magt med en socialdemokratisk borgmester i førersædet. Venstre kan ved næste valg "ride" på borgmestereffekten, mens socialdemokraterne først skal have fundet en ny spidskandidat. Jeg støtter i den proces Martin Sikær, fordi han efter min mening taler i øjenhøjde med borgerne, og han er et socialt engageret menneske med stort mod - det så vi bl.a. i Jytte Jensen-sagen. Han kender sine styrker, men han er ikke bleg for at erkende egne svagheder, og generelt tør han give udtryk for visioner og mod for borgernes skyld. Han har lyst til at investere penge i en bedre by for alle, og det er sådan et menneskeligt menneske, som vi har brug for i spidsen for Vejle. Det handler om at undlade at bruge fortiden negativt i nutiden, blokpolitik hører ikke hjemme i kommunalpolitik, og jeg er vis på, at Martin Sikær kan genetablere tilliden bredt hen over midten i det politiske landskab i Vejle.

Læserbrev

Minimumsnormeringer: Hvis man vil have ry for at være børnenes statsminister, skal det vel gælde alle børn

Læserbrev: Regeringen og dens støttepartier har lavet en aftale om fordelingen af 500 mio. kr. til daginstitutionerne, der skal sikre mere personale i daginstitutionerne. Aftalen om udmøntning af midler til bedre normeringer i dagtilbud udelukker dog "private daginstitutioner" fra at få del i midlerne. Problemet er, at man har overset, at de såkaldte "privatinstitutioner" oftest er selvejende og eventuelle overskud dermed går til formålet - altså institutionen. 90 pct. af de "private" dagtilbud i Danmark er etableret som selvejende nonprofit-organisationer. Disse er ofte drevet af forældre eller pædagogiske ildsjæle, der ønsker at bevare små dagtilbud i nærmiljøet i mindre landsbyer, hvor kommunen har opgivet at drive daginstitution. "Privat" er blevet et skældsord, men det er absurd, at de små daginstitutioner, som blandt andet er koblet til rigtig mange friskoler, ikke kan få del i midlerne, alene fordi de på grund af betegnelsen i dagtilbudsloven "privatinstitutioner" bliver udelukket. Samtidig er disse daginstitutioner jo i konkurrence med de kommunale institutioner, så når normeringerne stiger generelt, må friskolernes daginstitutioner følge med. Der kan endog vise sig at følge et lovkrav med om, at friskolernes daginstitutioner skal matche normeringerne i de kommunale institutioner. Men hvem skal betale regningen? Det vil i praksis være forældrene. Det er både urimeligt og uhensigtsmæssigt, hvis man samtidig er optaget af ikke at skabe ulighed i det her samfund. Det kan jo have den slagside, at nogle forældre må fravælge en ønsket institution på grund af for høj forældrebetaling. Der er altså en risiko for at skabe et A- og B-hold af daginstitutioner, hvor de små ildsjæle- og forældredrevne dagtilbud i landdistrikterne enten har dårligere normeringer end de øvrige dagtilbud eller kun bliver tilgængelige for velstillede forældre på grund af en forhøjet forældrebetaling. Det kan ganske enkelt ikke være meningen!? Det kolliderer kraftigt med de fine slagord om bedre kvalitet i daginstitutioner til gavn for børn. Hvis man vil have ry for at være børnenes statsminister, skal det vel gælde alle børn.

Annonce
Læserbrev

Debat: Lad os undersøge interessen for en fire-dages arbejdsuge

Lokaldebat: En kommunes administration er ikke bedre end dens medarbejdere. Derfor er det altid en udfordring at skabe så godt et arbejdsmiljø som muligt. Det kræver mod til blandt andet at eksperimentere med de administrative medarbejderes arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse. Det mod har de i Odsherred Kommune, hvor der kører et treårigt forsøg med en fire-dages arbejdsuge fra mandag til torsdag med en ugentlig arbejdstid på 35 timer og to kompetencetimer, der blandt andet kan spares op til kursusdage. Forsøget omfatter HK, DJØF og Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer, og de foreløbige resultater tegner lovende. I forhold til borgerne betyder de fire længere arbejdsdage, at borgerne kan komme i kontakt med administrationen efter almindelig kontortid helt frem til klokken 19 mandag til torsdag og uden konstateret fald i produktiviteten. Endvidere svarer 80 procent af medarbejderne, at de er tilfredse med ordningen, og 69 procent har fået en bedre arbejdslivs- og privatlivsbalance. I Odsherred Kommunes ældrepleje, daginstitutioner og på skolerne er arbejdsugen af gode grunde den kendte. Derfor et konservativt forslag i Middelfart Byråd om at undersøge interessen blandt rådhusets administrative medarbejdere for at opstarte et lignende forsøg i Middelfart Kommune. Det kunne nemt vise sig at være til gensidig glæde for ikke bare administrationen, men også for borgere med ærinder på rådhuset.

Læserbrev

Replik til replik: Karsten Byrgesens svar på kritik efterlader flere spørgsmål end svar

Læserbrev: Karsten Byrgesen forsøger i et læserbrev 18. februar at svare på mine tilsyneladende lidt for alternative spørgsmål, men jeg undrer mig over hans forklaringer, og det udløser blot flere spørgsmål. Først og fremmest får Karsten Byrgesen det til at se ud som om, at kommunen blot har købt Voss-grunden og til den rigtige pris, men hvad er den faktiske pris for den pågældende grund? For selvom kommunens pressemeddelelse ikke nævnte Sjællandsgade 2, så var den åbenbart også en del af handlen. Det har jeg så først erfaret efter mit læserbrev - sådan er det jo, når der er lukkethed, og beslutninger som disse træffes på punkter, der er lukkede for borgerne at følge med i. Bilagene er heller ikke offentligt tilgængelige, når beslutningerne træffes på lukkede punkter, så man skal selv i gang med det store gravearbejde for at få indsigt i, hvad der er besluttet, og selv her har man ikke en jordisk chance for at have helt styr på, hvad der er op og ned, og hvad bevæggrundene er. Så nævner Karsten Byrgesen, at jeg bare kan være deltagende i de fora, der i samarbejde med borgerne sætter dagsordenen. Er jeg den eneste, der ikke kender til disse åbne fora, hvor alle borgere tilsyneladende kan deltage og sætte dagsordenen? Hvilke fora mener du, Karsten Byrgesen? Jeg kender til muligheden for at møde op og se, at der bliver nikket godkendende til de åbne punkter på byrådsmøderne, men der er jo også lukkede punkter, så i hvilke fora kan jeg være med til at diskutere disse, inden de skal besluttes? Så afholdes der til tider borgerinvolverende borgermøder, men personligt oplever jeg, de er meget agendastyrede og følger det pågældende udvalgs agenda. Dermed ikke et sted, hvor borgerne kan sætte dagsordenen. Borgerpanelet har jeg også været aktiv i og svaret på de undersøgelser, man gerne vil have input til, men det har man lukket ned, så det kan heller ikke være det forum, du hentyder til. Har været en hel del i Demokraticontaineren og været med i spændende debatter om mangt og meget om Fredericia Kommune, men har endnu ikke mødt dig der, og faktisk er den ikke ret brugt af byrødderne, medmindre deres parti står for emnet. Så jeg er altså meget i tvivl om, hvilke fora du hentyder til? Hvilke fora skal man deltage i for at få mulighed for at være med til at sætte dagsordenen? Så ja, der er masser af uklarhed i forhold til jeres dispositioner, men du kan da starte med at uddybe, hvad grunden og Sjællandsgade 2 skal bruges til, og hvilke fora man skal deltage i for at være med til at sætte dagsordenen.

Annonce
Læserbrev

Hvad er faktisk dansk/skandinavisk?

Læserbrev: SAS udgav 11. februar en reklamefilm, hvoraf det fremgår, at meget få af de ting, vi anser for danske, faktisk er af dansk oprindelse. Vindmøllerne er fra Kroatien, cykeltraditionen er fra Tyskland, rugbrød er fra Tyrkiet, lakrids er fra Kina, og den famøse Egtvedpige er tysk. Min kommentar til dette er, at en sådan vurderingsmåde er uhyre overfladisk. Det er fænomener hentet fra småtingsafdelingen, og jeg har svært ved at se, at den slags kan andet end producere et smil. Lad os se lidt på langt mere vidtrækkende kulturfænomener gennem næsten 1000 år. Katolicismen kom fra Tyskland, og 500 år efter kom lutheranismen også fra Tyskland. Med protestantismen kom også den protestantiske arbejdsetik (se Max Webers værk "Den protestantiske etik og kapitalismens ånd"). Den nationalromantik, hvormed man i Sønderjylland i dette år fejrer genforeningen, er også tysk. Vort nationale digt "Guldhornene" skrev Oehlenschläger efter et langt nattesæde med den tyske intellektuelle Steffens. Jeg har såmænd også den danske hjemme- og hyggekultur mistænkt for at have sin oprindelse i den tyske kunstretning kaldet biedermeier. Den dominerede i tysk kunst fra ca. 1850 til 1900. Læs lidt om den på nettet, og spørg jer selv, om ikke serien "Matador" er typisk biedermeier. Den vidt udbredte, danske tro på, at kun hvad man kan måle og veje eksisterer (troen på "videnskaben", som var denne en religion) stammer fra engelsk positivisme (jf. filosoffen Bentham) og er et engelsk indslag. Når man tager disse omfattende kulturpåvirkninger i betragtning, så bliver SAS-reklamefilmen fuld at rene bagateller (som at rugbrød er tyrkisk).

Læserbrev

Oversvømmelse/nybyggeri

Læserbrev: Så skete det igen. Der kom store mængder regn til Kolding, som medførte store oversvømmelser i hele ådalen. Det medfører store bekymringer og udgifter for beboerne i området, og det er formegentlig ikke sidste gang det sker. Trods udsigten til meget mere oversvømmelse i fremtiden har politikkere i Kolding Kommune nok en gang vendt naturen ryggen, og er ved at lave en ny lokalplan for den gamle vandværksgrund. Det første forslag gik på at bygge cirka 40 boliger på grunden. Vi beboere i området prøvede dengang at gøre vore politikkere opmærksom på problemstillingen omkring så mange nye boliger på så lille en grund, men forgæves. Der kom så en ny privat udenbys byggeherre på banen. Deres krav for at kunne få økonomi i byggeriet var 86 boliger i 4 etager og på op til 16 m2.. I forslaget forsvinder en stor del af det grønne skovområde mod vest. Kolding Kommunes miljø afdeling skriver desuden, at byggeriet ikke må påvirke grundvandet i området. Men der skal ikke meget fantasi til at tænke, hvad der vil ske i området, når man bygger så store blokke. Det vil kræve at der grundvandssænkes i området, hvilke vil medføre højre grundvandspejl omkring kolonihaverne og i den grønne korridor, der i dag forbinder Ådalen. Jeg er meget bekymret for påvirkningen af natur og fauna i området. Ydermere er dette område markeret som et geologisk beskyttelsesområde. Jeg mener ikke, det er hverken ordentlig eller rimelig argumentation, at bygherre giver udtryk for, at det ønskede antal m2 er en forudsætning for projektets realisering. Hvis bygherre investerer i en byggegrund, hvor der ligger en godkendt kommuneplan til 42 boliger, og derefter betinger sig, at der må opføres 86 boliger for at realisere byggeriet, må det opfattes som gambling fra bygherres side. Det lyder ikke særligt redeligt, men nærmere som afpresning, af en kommune med lidt ondt i kassebeholdningen. At en yderligere reduktion i etagehøjden vil fjerne det økonomiske fundament, for at gennemføre projektet, kan bygherre kun takke sig selv for. Det skyldes nok, at de har købt for dyrt, netop fordi grunden ikke er klar til at rumme et så stort byggeri og når man ved, at grundvandsspejlet er på cirka ½ m, ved man godt, at der skal bruges rigtig mange penge på at ramme store betonsøjler ned. Så kære politikkere. Tænk jer om! Vil i tilgodese en udenbys entreprenør eller de lokale beboere? Når i som politikere sætter en proces i gang omkring indsigelser/høringer så prøv at tage de lokale beboere seriøst, de er oppe mod en udenbys entreprenør med råd til dyre advokater. Jeg har intet imod, at der bliver bygget på grunden, men det skal ske så både natur og mennesker tilgodeses.

Læserbrev

De lediges vilkår i Kolding

Læserbrev: Jeg vil gerne sende mine kommentarer til Kim E. Enghoff, som havde et læserbrev i JydskeVestkysten den 8. februar 2020 ”Heksejagt på de ledige i Kolding”. Jeg vil give ham fuldstændig ret. Jeg er 65 år og har været ledig i syv måneder. Jeg er så i en lidt anden situation, for her vil Jobcentret ikke hjælpe, jeg vil rigtig gerne i job og mit ønske er ikke at stoppe, når jeg er 66 år, men Jobcentret har ingen initiativer, men vi er enige om, at jeg ikke bliver udvalgt fra bunken hos arbejdsgiverne. Det grå guld er passé. Jobcentret har så forslået, at jeg er opsøgende, og via netværk alt er prøvet og bliver prøvet men altid ”Nej tak” Hver gang jeg er til møder, henviser jeg til, at der står i Jobcentrets skrivelse ”mine jobmuligheder” og om jeg har behov for støtte, dertil er svaret: ”Det er en standard skrivelse”, så der er Jobcentret ikke forpligtiget til at yde noget. Jeg har mødt adskillige jobkonsulenter, men det er – ude af øje ude af sind. På huset, hvor Jobcentret er, hænger et banner: ”Her arbejder vi for at få dig i job”, men det betyder heller ingenting, de snakker udenom hver gang, jeg spørger til det. Jeg kunne godt tænke mig, at få det på det rene med, hvis interesser man varetager på Jobcentret, jeg føler ikke det er den ledige. Hvad det end skyldes. Alle ved at jeg automatisk bliver overført til folkepension sidst på året, så alle sidder lidt tilbagelænet og venter. Det er utrolig lidt at Jobcentret laver for at få de ældre årgange i job, for at sige det som det er, ingenting. Men det mærkelige er, at deres arbejdsgiver ikke følger op på, hvor mange der kommer i job via jobcentret, for at se om det virker og hvad skatteborgernes penge går til. Succeskriteriet for en medarbejder må være, hver gang en ledig, især de hårdest ramte, kommer i job, men sådan ser vi jo forskelligt på det. Jeg er dog stadig så meget optimist, at jeg håber på, at jeg en dag bliver fundet i ”bunken” til mit største ønske: Et deltidsjob.

Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Enhedslisten kommer aldrig til at støtte et forslag som dette - det er unødvendig populisme

Læserbrev: Det bliver et farvel til institutioner som Sankt Knuds Børnehave, hvis det står til SF - og S støtter. SF foreslår nemlig at lukke religiøse børnehaver og vuggestuer. Mon de ender med at finde et flertal? Og hvor mon grænsen går? Er Steiner-institutioner også for religiøse? Sandsynligvis... Og hvad så med børnehaver, der går i kirke til jul, fejrer påske osv? Er det for meget religion? Må der intet være af den kultur, som børnene alligevel kender til eller måske netop ikke kender til? Det er så vigtigt, at man som forældre kan forholde sig til og identificere sig med det sted, ens børn tilbringer så stor en del af deres første leveår. Selvfølgelig skal ingen have lov til at indoktrinere. Men det får de heller ikke lov til, som det er nu. Dagtilbudsloven beskriver jo en masse, institutionerne skal leve op til, eksempelvis om demokratisk dannelse. Og kommunens tilsyn holder øje med kvaliteten af det pædagogiske arbejde m.m. Jeg er ikke selv religiøs, men jeg er ikke bange for religion. Og Enhedslisten kommer aldrig til at støtte et forslag som dette. Det er unødvendig populisme, så længe institutionerne lever op til de mange kvalitetskrav, læringsmål m.m., der allerede eksisterer. Præcist hvordan de lever op til dem, skal politikerne ikke detailstyre. Jeg tror ikke på, at børn ødelægges af at opleve et værdisæt eller en kultur, som måske ikke er fuldstændig som gennemsnittet. Jeg tror, de lærer af det. Jeg tror, at vi får et rigere samfund ud af det. Jeg tog heller ikke skade af at høre fadervor hver morgen hele min barndom - og det forhindrede mig ikke i at melde mig ud af folkekirken, da jeg var blevet myndig. Mine børn er ikke døbt. Men jeg har aldrig frygtet billedet af en engel, der hang i den Rudolf Steiner-institution, de gik i. Og jeg tror ikke, der er blevet trukket noget ned over hovedet på dem, når de har leget med Noahs ark og alle trædyrene eller har fået fortalt om Sankt Michael og dragen, mens de byggede svær. Men vi ved jo godt, hvad det her handler om: Det handler om muslimbashing. En kunst, SF efterhånden mestrer på lige fod med de fleste andre partier. Så selvfølgelig er S med. Og selvfølgelig finder de et flertal. Der er masser partier at tage af på den front. Imens venter jeg spændt på at høre, om det også er de lokale SF'ere og socialdemokraters holdning, at Sankt Knuds Børnehave og Rudolf Steiner-institutionen Tommelise er en trussel? Og om der eventuelt er flere lokale institutioner, der skal lukkes pga. religion?

Læserbrev

Svar på kritik: Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi

Læserbrev: I Fredericia Dagblad 17. februar stiller Søren Haastrup (Alternativet) byrådet en række kritiske spørgsmål vedrørende Fredericia Byråds beslutning om at købe den såkaldte Voss-grund på Vester Voldgade. Det er fint både at være kritisk og stille spørgsmål, da det hylder mit princip om åbenhed. Så tak for anledningen til at svare og forklare min holdning til lokalpolitisk håndværk. Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi, altså handelsværdien. Der indgår en række veluddannede og meget kompetente personer i den gruppe, der rådgiver os politikere om jordkøb. Jeg har al grund til at tro, at værdien er korrekt fastsat og har dermed ingen grund til, af denne årsag, at frasige erhvervelsen. Historisk set blev udledning af forskellige kemikalier m.m. ikke anset som en forurening - beklageligvis. Men med nutidens viden og teknologi har jeg det fint med, at grunden nu renses i det omfang, eksperterne anbefaler. I forbindelse med erhvervelsen laves der en samlet vurdering af grundens værdi, når den er klar til at blive taget i brug. Der er derfor ikke noget odiøst i, at der skal betales for oprensningen. Derimod glæder jeg mig over, at Fredericia Kommune investerer i en vigtig matrikel. En investering, der kan komme borgerne til gode. Søren Haastrup efterlyser mere åbenhed og gennemsigtighed i det lokale politiske arbejde. Såfremt hans efterlysning udspringer af en opfattelse af lukkethed og uklarhed om vores dispositioner, vil jeg opfordre Søren Haastrup til at være deltagende i de fora, der i samarbejde med borgerne sætter dagsordenen.

Annonce