Annonce
Debat

Debat: Efter nej fra Sundhedsstyrelsen - Rystesyge lades i stikken

Behandling: I maj sendte Sundhedsstyrelsen en patient til Madrid for at modtage ultralydsbehandling for essentiel tremor. Behandlingen lykkedes perfekt, og patienten blev fri for sine ufrivillige rystelser. Efterfølgende har der været stor pressedækning i Danmark, og tusindvis af patienter med denne invaliderende lidelse har fattet håb om, at behandlingen kan komme til Danmark. For nylig har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at de ikke skønner, der er patienter nok i Danmark til at indføre denne behandling. Som repræsentant for danske patienter med lidelsen essentiel tremor er vi fuldstændig uforstående overfor denne udmelding, når vi kan dokumentere i hundredvis af egnede patienter til behandlingen. Selv hospitaler og læger i Danmark ønsker at indføre behandlingen og nævner samtidig, at patientgrundlaget er til stede. Sundhedsstyrelsen påtænker nu at sende nogle patienter af sted til udlandet og dermed evaluere behandlingen. Dette selvom Sundhedsstyrelsen anerkender ultralydsbehandlingen som værende sikker og effektiv. Det er forbundet med store omkostninger at sende patienter til udlandet, mens økonomien og det praktiske allerede er på plads fra hospitalsside i Danmark. Et ophold af flere ugers varighed i udlandet er ikke ønskværdigt for vore medlemmer, når behandlingen nemt kan etableres i Danmark. Flere af vore medlemmer er oppe i årene, hvorfor rejser til ukendte steder i flere uger og uden pårørende ikke er en mulighed. De af vore medlemmer med rystesyge og egnede for ultralydsbehandling har i dag nået et stadie, hvor deres medicin ikke har effekt, eller hvor bivirkningerne af medicinen overstiger effekten af medicinen. Det skal nævnes, at der ikke findes medicin målrettet essentiel tremor, men alene præparater udviklet til andre sygdomme. Danmark har altid været et foregangsland med specialiseret behandling og patienten i fokus. Dette gælder dog ikke for de omkring 50.000 mennesker der lider af essentiel tremor i Danmark. I Danmark diagnosticeres op mod 1000 nye patienter om året med rystesyge. Samtlige patienter med lidelsen lades nu i stikken – børn, unge, ældre. Især en stor gruppe af vores erhvervsaktive medlemmer kan imødese en usikker fremtid, hvor deres eksistens og levebrød er truet pga. manglende behandlingstilbud. Eneste kendte alternativ, når medicin ikke virker, er en såkaldt åben hjerneoperation – DBS/Deep Brain Stimulation – hvor kraniet åbnes, og der indsættes elektroder i hjernevævet. Denne operation er skræmmende for mange af vore medlemmer og samtidig er der en aldersgrænse på 65 år. Der tilbydes ganske få DBS operationer om året, hvorfor vi ser ultralydsbehandlingen som et oplagt supplement. Bl.a. fordi der ikke skal bores i kraniet, eller implantater indopereres i hjernen. Med dette indlæg vil vi gerne gøre opmærksom på Sundhedsstyrelsens nedslående melding og samtidig gøre opmærksom på de initiativer vi som patientgruppe har iværksat. Vi har brug for opbakning fra de mange patienter, der sidder derude i landet og ikke kender til denne problematik og muligheden for skånsom behandling med ultralyd. Vores Facebook gruppe for Essentiel Tremor er altid åben for nye medlemmer, ligesom vi holder flere åbne arrangementer omkring oplysning, udveksling af mestringsteknikker og netværk. Der findes ligeledes en større underskriftindsamling på nettet. Sluttelig kan denne ultralydsbehandling anvendes til Parkinsons patienter med tremors eller rystelser med stor effekt. Kan vi som samfund være bekendt at ignorere så stor en del af befolkningen med en så invaliderende en lidelse, at folk ufrivilligt isolerer sig, ikke kan vælge drømmeuddannelse eller må forlade deres arbejde på grund af ufrivillige rystelser?

Læserbrev

Vi mener, at der alt for ofte er sket favorisering af landbruget på bekostning af klima, drikkevand og naboer

Læserbrev: TV 2 og Greenpeace sætter nu fokus på livet som nabo til store svinefarme. I Skanderborg har naboer til store industri-svinebrug også mange gener fra lugt/ventilationsluft, støj og heftig trafik af store køretøjer. Nogle får helbredsproblemer uden kendt diagnose. Når de gør opmærksom på problemerne, får de ofte at vide, at sådan er det at bo på landet. Men mange af naboerne flyttede til, da livet på landet var et andet. Der var svin, og der var lugt, men ikke i en grad som nu. Der produceres i dag mere end 30 mio. svin i Danmark årligt. Det sker i stigende grad på kæmpe bedrifter, og generne for naboerne vokser i takt hermed. De får også at vide, at de bare kan flytte. Det vil nogen af dem også gerne, men deres bolig er faldet voldsomt i værdi eller er blevet usælgelig pga. gener fra svinefarme. Men bør de så ikke klage? Jo, og det gør de også. Men den tidligere regering forringede kommunernes muligheder for at lave lokale skøn i sager om miljøgodkendelse til udvidelser af svinebrug. Hvis landmanden overholder gældende regler, skal kommunen give godkendelse, også selvom det vil være voldsomt belastende for naboer og hele landsbyer. Alternativet og Enhedslisten i Skanderborg rejste forslag om, at byrådet overfor ministeriet skulle gøre opmærksom på de problemer, som den manglende kommunale indflydelse skaber. Forslaget blev vedtaget, og henvendelsen er sket. Alternativet Skanderborg har også haft kontakt med lederen af kommunens miljøafdeling. Han fortæller, at kommunen intet kan gøre, så længe lovgivningen er, som den er. Hvorfor har kommunen så tre gange givet miljøgodkendelse til udvidelse af et lokalt svinebrug, når godkendelserne siden blev tilbagevist af Miljøklagenævnet? Sættes landmandens ønsker over hensyn til f.eks. natur og naboer? Landbruget er dybt forgældet, og der er delte meninger om, hvor meget det bidrager til landets økonomi. Vi mener, at der alt for ofte er sket favorisering af landbruget på bekostning af klima, natur, biodiversitet, drikkevand, dyrevelfærd og naboer/lokalområder. Der bør ske en regulering af antallet af svin i Danmark og besætningernes størrelse. Omkostningerne ved en svineindustri af den nuværende størrelse er simpelthen for store. Vi håber, den nuværende regering vil tage problemerne seriøst og gøre det muligt for kommunerne at lave individuelle skøn. Vi håber, at Skanderborg Kommune forstår, at det ikke kun handler om at kunne sige ja til en persons drøm om at kunne udvide, men også om de omkostninger, det intensive svinebrug har.

Debat

Debat: Den grønne omstilling begynder med dit første skridt

Hvad skal vi spise? Hvor skal vi hen på ferie? Hvornår er det tid at udskifte mobilen? Skal jeg cykle til arbejde og børnene i skole, eller kræver vejret en bil? Vigtige spørgsmål i de fleste familier, og svarene findes ofte i en løbende forhandling mellem forskellige behov og holdninger. Eller vi gør, som vi plejer. Ureflekteret – fordi det umiddelbart er det letteste, og fordi meget af det, vi gør i vores liv, er vaner, og de er ikke sådan at lave om på. Samtidig er der en stigende opmærksomhed på, at vores daglige handlinger og valg sætter spor på planeten og i vores fælles CO2regnskab. Det begynder at gå op for os, at det faktisk har betydning, om vi vælger bil eller cykel, kød eller grønt, Grækenland eller Grenå. Mange af os har et oprigtigt ønske om ikke bare at tænke på klima og miljø, men også gøre noget konkret i dagligdagen. Men hvad er de kloge handlinger? Nytter det hvis det kun er mig og ikke naboen? Og hvorfor skal Danmark løbe foran, når Polen er fodslæbende, og USA melder sig ud? Legitime overvejelser, som skal med i ligningen, men som også kan blive til gode eller dårlige undskyldninger for, hvorfor det ikke lige er mig, der skal gøre noget. Meget handler om de vaner og mønstre, vi er vokset op med, og som hænger fast. For det kræver helt bestemt vilje og en aktiv indsats at skabe nye vaner – ikke mindst hvis man skal have en hel familie til at skifte spor. Så er det nemmere at lade være. Allerførst: Det nytter! Vores hverdag er fyldt med små mikrohandlinger, som i sig selv måske ikke gør den store forskel for verdens tilstand. Men hvis man begynder at lave tilstrækkelige mange små handlinger i den samme retning, gør de en forskel. For en selv – fordi man skaber en bedre balance mellem holdninger og handlinger, og det giver en god mavefornemmelse. For ens familie, venner og kollegaer, som kan lade sig inspirere, og ikke mindst for ens egne og andres børn, der efterligner og lærer af det, vi voksne gør. Måske er din nabo ikke med nu, men det kommer han, for lige nu går det stærkt. Der er en bølge i gang, og hvorfor ikke surfe på den? Det sidste år har vist, at det virker, når mennesker i milliontal verden over går på gaden, og når danskere, unge som gamle, bruger deres demokratiske stemme og ret til at demonstrere. Det flytter de politiske målsætninger. På samme måde kan vi skabe forandringer ved hver dag have fokus på at lette vores klima- og miljømæssig aftryk på planeten. Og hvis bæredygtighed er for stort en mundfuld i hverdagen, så del den op i 53 små mikrohandlinger. Små skridt og ændringer du kan sætte i gang i hver af årets uger og langsomt gøre til dine nye vaner og rutiner. Det ligger lige for at indføre en kødfri dag og beslutte at cykle til arbejde eller vælge offentlig transport. Måske ikke hver dag, men nogle gange. Bonus er, at cyklister er både gladere og sundere end bilister ligesom nedsat kødforbrug forlænger livet. Men lige så vigtigt er det at købe mindre af alt det, vi fylder vores hjem og liv med: tøj, elektronik, køkkengrej, møbler osv., da det udgør en stor del af vores CO2 belastning. Ting kan repareres og få forlænget levetid og kan man ikke selv, så er der måske hjælp at hente hos naboen. Vi kan også blive bedre til at deles om værktøj, haveredskaber og de køkkenmaskiner, vi kun bruger sjældent. At dele, bytte, låne og hjælpes ad styrker samtidig de sociale fællesskaber. I det hele taget er der mange ekstragevinster i at leve et mere bæredygtigt liv. Når vi først får gang i de nye vaner, så opdager vi, at det ikke handler om tab og afsavn, men meget mere om at mærke, hvad der giver glæde og mening i livet. At det kan give os tid og overskud til nærvær og samvær, når vi slipper forestillingen om, at lykken ligger i mængden af ting, vi ejer. Langt vigtigere er antallet og kvaliteten af livgivende relationer. Og de købes ikke for penge Du kunne jo begynde med at udfordre familiens julevaner. Hvis du tør! Lone Belling udgiver i begyndelsen af november ”Din bæredygtige kalender” (Muusmann Forlag) med superkort information om inspiration til konkrete mikrohandlinger i hver af årets uger.

Debat

Debat: 90-års fødselsdagen og de tyske paradokser

Min far, som døde for 13 år siden, ville være fyldt 90 år i denne uge. Livet igennem brød han sig hverken om tysk eller tyskere. Han huskede jo besættelsestiden. Alligevel blev tysk mit hovedfag. Fordi min mor var tysklærer? Næppe. Fordi det tyske sprog er vidunderligt? Egentlig ikke. Fordi erhvervslivet har hårdt brug for tyskkyndige? Slet ikke. Jeg har aldrig fået en henvendelse fra et firma, der handler med Tyskland. Man vil nok ikke have humanisten, der ved en ting eller to om tysk kultur. Man foretrækker ingeniøren, der også taler tysk. Mit valg af tysk som hovedfag har - paradoksalt nok – noget at gøre med min fars skepsis mod Tyskland og tyskere. Når han påstod, at det ikke var tilfældigt, at nazismen blomstrede i Tyskland, pirkede det til min hang til at være Rasmus Modsat. Kunne det nu også passe? Jeg protesterede og sagde ham imod. Det var ikke ualmindeligt dengang. I dag, hvor forældre og børn bare er gode venner med hinanden – og Greta Thunberg, lyder det måske underligt: Jeg begyndte – som en slags oprør mod min fars forestillinger og fordomme – at studere tysk. Jeg ville forstå den tyske sjæl! I virkeligheden var min far anti-tysk på en meget tysk måde. Han havde et had-kærlighedsforhold til Wagner. Han beundrede den tyske ingeniørkunst, men kørte alligevel i svenske biler. Først som pensionist købte han en tysk bil, en VW Polo med automatgear. Han elskede den. Min far ville nok undre sig over dagens danskeres paradoksale forhold til tysk og Tyskland: Aldrig har Tyskland været så populært. Berlin bugner med danskere på efterårsferie. Men de taler ikke længere sproget. Tillykke med fødselsdagen, far!

Annonce
Læserbrev

Debat: Ingen plads på teatret til postorkesters julekoncert

Fredericia Teaters store musical succeser har desværre betydet, at alt anden aktivitet på Borgernes Teater er smidt på gaden – nu er det kun de ”rigtige professionelle” som må være i huset. Alt anden optræden vil give for store økonomiske udgifter for Fredericia Teater. 6. Juli Garden, teatergrupper, symfoniorkestre, Slesvigske Musikkorps og Fredericia Postorkester og mange, mange andre må nu se sig om efter andre steder at udføre deres arbejde og hobby. Fredericia Teater blev et fuldgyldigt teater helt tilbage i 1883, hvor der udspillede sig alt fra seriøs dramatik til vaudeviller på scenen. Det lå midt i byen og var en del af bykulturen. I 1945 under Anden Verdenskrig blev teatret jævnet med jorden. Der var heldigvis ingen tilskadekomne. I 11 år var Fredericia uden et teater. Men en indsamling blandt byens arbejdende borgere gjorde, at man i 1956 kunne opføre et nyt teater i byens midte, og denne bygning står stadig i dag. Men nu er det altså slut med, at byens borgere og foreninger kan benytte teatret. Postorkestret har gennem mere end 35 år holdt julekoncert med omkring 800-1100 publikummer, som er kommet i den helt rigtige julestemning i det eneste ”rigtige teater” . Man er nu simpelt hen ”smidt på porten”. 6. Juli Gardens jubilæumskoncert lørdag d. 5. oktober og Fredericia Postorkesters Julekoncert søndag d. 8. december er flyttet til Fredericia Gymnasium, hvor man er mere imødekommende over for byens ”eget, og gode gamle kulturliv”. Hvorfor ikke Eksercerhuset ? – Nej, det er nu ”næsten overtaget” af EventC, som jo kun er ude på at tjene penge, og det vil blive alt for dyrt for de små foreninger at holde arrangementer her. EventC arbejder for oplevelser til fordel for Lillebæltsområdets borgere og kommende borgere (?). EventC arbejder for, at Lillebæltsområdet har et stærkt udbud af kulturelle arrangementer året rundt. Men det er kun de ”rigtige professionelle” som har råd til at være i disse lokaler.

Læserbrev

Kolding hylder frivilligheden

Læserbrev

Et tilvalg, ikke et fravalg

Læserbrev: Vores tre børn har alle været på efterskole, ja det har jeg også selv. Nu kan jeg så læse i avisen, at formanden for skolelederne i kommunen mener, at det er et fravalg af folkeskolen. Tankevækkende og virkeligheden er jo stik det modsatte. Vi foretog sammen med vores børn et tilvalg. Et tilvalg af et tilbud, en oplevelse, noget som skulle forme dem til deres videre færd i livet. Han mener, at det er fordi, at der er et negativt indtryk af folkeskolen. Vi har nu altid været glade for folkeskolen og opfattet det tilbud positivt, så igen ikke virkeligheden. Men fakta er, at efterskoleophold kan noget, som vi ikke tilbyder i folkeskolen. Venstre havde faktisk med i ”regeringsprogrammet” for denne byrådsperiode, at vi skulle drøfte kommunens 10.-klasses tilbud. Sat på kanten, så blev svaret fra det faglige miljø og øvrige partier, at det handlede om at bevare tingene, som de er. Det svarer til at lukke øjnene for, at flere og flere handler på nettet og derved tror, at når vi fornægter virkeligheden, så handler de naturligvis, som de gjorde før. Så kære formand for skolelederne, vi er fortsat klar til at tage den åbne drøftelse af fremtidens tilbud i folkeskolens sidste klasser og især 10. klasse, som jo er den, som tæller flest, som fortsætter på efterskole. For sikkert er det, at vi som forældre fortsat vil vælge det, som vores unge vil, og som vi mener, gør noget godt for dem. Vi fravælger heldigvis ikke vores gode folkeskole. Og så nyder vi da i øvrigt også godt af i vores kommune, at vi har en stribe gode og søgte efterskoletilbud, men det er så en helt anden historie, eller er det? God efterårsferie.

Annonce
Debat

Debat: Social nød sætter udsatte i dyb gæld

Horribelt dyre kviklån er et enormt og stigende problem, som ofte fører til en uoverskuelig gældsspiral for låntagerne, som især er unge mennesker. Der er et påtrængende behov for at regulere markedet. Samtidig skal vi sikre, at socialt udsatte mennesker fortsat kan få gratis, uvildig gældsrådgivning, nu hvor Satspuljen er nedlagt. For gratis gælds- og økonomirådgivning er en rigtig god investering for både den enkelte og samfundet. Mange, der optager kviklån, ender i en gældsspiral, som nærmest er uoverskuelig at komme ud af. Efterspørgslen efter gratis rådgivning for gældsramte er derfor stigende, oplever de gratis gældsrådgivninger til socialt udsatte mennesker. Gældsrådgivningerne, som er finansieret over Satspuljen, hjælper årligt omkring 7000 udsatte mennesker. Når vi møder gældsramte første gang i vores rådgivninger, kommer de ofte med en pose fuld af rykkere. Ofte har de det psykisk dårligt, fordi gælden plager dem. Langt de fleste vil gerne betale gælden tilbage, men de har mistet overblikket over, hvor meget de skylder. Måske har de forsøgt at kontakte långiveren, men udlånerne er som regel meget svære at indgå aftaler med. Socialt udsatte mennesker optager sjældent lån til ekstravagant forbrug. Det første lån handler som regel om at få råd til helt basale ting som husleje og mad. I nogle tilfælde tænker folk, at de lige skal igennem en svær periode efter en skilsmisse eller en fyring fra arbejdet, og så optager de et lån. Nogle optager også lån til julegaver, barnets konfirmation eller andet. Problemet opstår for alvor, når de ikke kan betale det første lån tilbage og tager et nyt lån for at betale af på det første – og i øvrigt for at få den daglige økonomi til at hænge sammen. Så kører den negative gældsspiral. For renter og gebyrer (den årlige omkostningsprocent, ÅOP) kan på kviklån være helt op til horrible 1000 procent. Vi rådgiver altid mennesker til at betale deres husleje først, så de ikke bliver sat på gaden. Og så skal de undgå at optage flere lån. Mange gældsramte har allerede valgt indboforsikringen fra, hvilket kan give uoverskuelige problemer i tilfælde af indbrud. Regeringen skriver i sit forståelsespapir, at den vil igangsætte ”et opgør med de kviklån, som fanger mennesker i uoverskuelig gæld”. Det er glædeligt, for behovet for regulering er påtrængende. Konkret anbefaler vi et loft over ÅOP, som vi kender fra blandt andre Finland og Sverige, gerne på højst 20 procent plus diskontoen. Samtidig må der være krav om, at låneudbyderne laver en bedre kreditvurdering af den enkelte låntager. Og vi foreslår ligeledes en grænse for, hvor meget man samlet risikerer at skulle tilbagebetale på et lån i hele lånets løbetid, som man kender fra England. Vi mener, det må være rimeligt, at man højst skal tilbagebetale sammenlagt 15.000 kroner, hvis man låner 10.000. Samtidig må vi sikre, at socialt udsatte mennesker, som er endt i gæld, kan få uvildig hjælp. Hidtil har de gratis, uvildige gældsrådgivninger været finansieret over Satspuljen. Den er jo nedlagt, så der er behov for, at politikerne finder ny statslig finansiering. Desuden bør der udvikles en model for, hvordan lånebranchen kan bidrage til finansieringen på længere sigt. Vi ved fra en undersøgelse i Østrig, at gratis gældsrådgivning er en rigtig god investering for både den enkelte og samfundet. En investering på 1 euro i gældsrådgivning kommer 5,3 gange igen. For når gældsramte får hjælp og bedre overblik over deres økonom, så falder antallet af sygedage og risikoen for arbejdsløshed. Det er ofte forbundet med stor skam ikke at have styr på sin økonomi. Derfor kommer nogle mennesker først til rådgivningen, når økonomien er brændt helt sammen. Så opsporing, kontakt og motivering af målgruppen er central for gældsrådgivningen. En række aktører tilbyder i dag økonomi- og gældsrådgivning. I den sammenhæng er det centralt at understrege vigtigheden af, at udsatte borgere har adgang til uvildig rådgivning hos en aktør, der ikke er part i deres sag. Mange mennesker på kanten af samfundet har et modsætningsfyldt forhold til offentlige myndigheder. Derfor har det afgørende betydning for borgerens tillid, at rådgiveren tager afsæt i borgerens interesser. Samtidig er politikerne nødt til at rette op på, at nogle mennesker i Danmark er så pressede på deres økonomi på grund af kontanthjælpsloft, 225-timers-regel og integrationsydelse, at de i desperation optager de dyre kviklån.

Annonce
Klumme For abonnenter

Flemming Hansen spørger: Der er givet mange løfter - hvem skal nu betale?

Folketingsvalget er overstået. Åbningstalen er holdt, og finansministeren har fremlagt regeringens forslag til finanslov. Folketingsvalget havde to hovedemner og kun to. - 1. Klima Det er glædeligt, at stort set alle Folketingets partier er enige om en større dansk indsats på dette vigtige område, selv om forudsætningerne for enigheden viser betydelige forskelle. Venstresiden i Folketinget er ikke så meget optaget af, hvordan pengene til denne indsats skal skaffes, mens det borgerlige Danmark mener, at det skal ske i samarbejde med erhvervslivet, så udgifterne delvis kan finansieres gennem erhvervslivets investeringer, og så indsatsen samtidig kan blive en betydelig eksportmulighed for Danmark. Med klare udmeldinger fra Dansk Industri forekommer det mig, at den sidste mulighed så afgjort er den rigtige, selv om det offentlige naturligvis også skal være med i en vis grad. Under valgkampen viste det sig, at dette emne optager stort set alle danskere, og det var en væsentlig årsag til det regeringsskifte, vi fik. Man må sige, at det var dygtigt gjort af Socialdemokratiet at skabe den opfattelse hos danskerne, at det næsten var os alene, der skal løse hele verdens klimaproblemer. Af og til er det måske på sin plads at gøre opmærksom på, at den danske befolkning udgør mindre end en procent af Europas indbyggere og mindre end en promille af verdens befolkning. Jeg synes, det er flot, at dronningen udtrykker nogenlunde det samme synspunkt, når hun til en svensk avis i umiddelbar forlængelse af et spørgsmål om Greta Thunberg siger: ”Man skal passe på med hysteri.” - 2. Velfærd. Selv om vi har verdens største offentlige sektor - målt i forhold til befolkningen- lykkedes det også her Socialdemokratiet-SF-Enhedslisten og Radikale at få skabt det indtryk, at der mangler tusindvis af medarbejdere i den offentlige sektor, og at stort set intet fungerer. Der skulle 1000 flere lærere i skolerne, 1000-vis af medarbejdere i vuggestuer og børnehaver, og der var næsten ikke var et eneste menneske på vore plejehjem, der blev passet ordentligt. Ligeledes manglede der også mindst 1000 sygeplejersker og lige så mange politibetjente. - Jeg ved naturligvis godt, at det er korrekt på visse områder, men en vis grad af fagforeningspolitik er der nok også i påstandene. Taktikken lykkedes, og det eneste, der virkelig undrer mig, er, at ikke en eneste folketingskandidat spurgte om, hvor pengene til denne kæmpe udvidelse af verdens største offentlige sektor skal komme fra. Heller ikke ret mange fortalte befolkningen, at vi har fuld beskæftigelse og ingen chance har for at uddanne så mange nye medarbejdere - uanset hvilket område det gælder. En del af finansieringen blev dog fremlagt i forbindelse med offentliggørelsen af finansloven: Det aktive erhvervsliv, vi til syvende og sidst alle lever af, skal betale en god del af ”festen”, og resten kommer fra nye skatter og afgifter. Man kan sige to ting til dette. - 1) Hvis du skal vinde en valgkamp fremover. skal du give løfter for mindst 70 milliarder kroner, også som vi ikke har pengene. Du skal give løfterne til det flertal i befolkningen, der er i en af følgende grupper: Børn, Offentlige ansatte, Pensionister, Efterlønsmodtagere, Dagpengemodtagere, Førtidspensionister, Kontanthjælpsmodtagere, Studerende, Ansatte i skattevæsenet. Heldigvis er det langt fra alle i disse grupper, der tilhører venstrefløjen, men alligevel. Så er du næsten sikker på af få et flertal ved næste valg. - 2) Det andet drejer sig om forholdet til erhvervslivet. Om du plukker de mange virksomheder, der skal generationsskifte deres virksomhed, gør ikke så meget, selv om det naturligvis koster arbejdspladser. - De er jo selvstændige erhvervsdrivende, og det er deres problem. Lad også blot arbejdsgiverne betale mere ved medarbejdernes længerevarende sygdom, og naturligvis skal fri telefon beskattes igen, selv om arbejde og fritid blandes mere og mere sammen i det moderne samfund. Endelig er jeg desværre sikker på, at regeringens støttepartier vil komme med mange ekstra krav om øgede skatter og afgifter for at støtte regeringen. Der er altså ret klart, hvem der skal betale. - Måske bør man tilføje: Vi befinder os netop nu på toppen af en langvarig højkonjunktur, og desværre er der ret tydelige tegn på, at den er ved at ebbe ud. I så fald skal vi ud og låne til det overforbrug, der unægteligt tegner sig i mange år frem, og så er vi tilbage i ”de gode gamle dage” som i Anker Jørgensens tid som statsminister.

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Læserbrev

Besparelser på idrætsanlæg

Læser i Fredericia Dagblad 9. okt. 2019, at Fredericia Kommune har 500.000 kroner til at opsætte fitnessredskaber til fri afbenyttelse bag Sundhedshuset. Gad vide, hvor mange brugere, der er til den aktivitet? Mener i øvrigt, at der på Østerstrand findes lignende redskaber. 500.000 kr. er lige, hvad kommunen ønsker at spare på fodbold- og tennisklubber til banepleje og overlade denne opgave til klubberne selv. I Trelde GI Tennis kæmper vi i forvejen med vedligehold af områderne omkring banerne og løbende vedligehold af banerne i løbet af sæsonen. Vi er fem mand i bestyrelsen, hvoraf de fire er pensionister. Vi magter ikke opgaven med at klargøre banerne til sæsonen, og økonomien er ikke til at købe os til det. 200 kr. i kontingentforhøjelse pr. aktivt medlem, ung som gammel, er ikke realistisk, da vi i forvejen kæmper for at fastholde og skaffe nye medlemmer. Brugerne af det nye fitnessområde bag Sundhedshuset betaler jo ikke kontingent, og det må derfor være kommunen, der forestår vedligeholdet af både udenomsområdet, slitage og evt. vandalisme. Det bliver sikkert ikke helt billigt. Kære kommune, I fratager os lysten til frivilligt, ulønnet arbejde i klubberne. Måske vi skulle rive hegnet ned rundt om banerne, stille dem gratis til rådighed for borgerne og lade kommunen vedligeholde.

Læserbrev

Lokaldebat om minimumsnormeringer: Hvorfor går Middelfart ikke forrest?

Lokaldebat: Jeg vil bedre forhold for børnene. Og jeg anerkender, at der er afsat 1,3 millioner til børneinstitutionerne i det nye budgetforlig for 2020. Men til min store fortrydelse imødekommer vores lokalpolitikere ikke det store forældreønske om minimumsnormeringer her i vores kommune. Hvorfor går Middelfart ikke forrest? Vi er en stor flok forældre, som har demonstreret for minimumsnormeringer og generelt bedre vilkår. Vi vil have handling nu, men vores lokale politikere sylter sagen om minimumsnormeringer og venter på landspolitikerne. Øv. Vi vil et minimum af uddannet pædagoger på gulvet hos børnene. Det er et af de største politiske temaer lige nu. Indførte man minimumsnormeringer i Middelfart Kommune, ville vi ikke blot få en masse god omtale, det ville være et stærkt incitament i kampen om tilflyttere. Min familie og jeg er tilflyttere til Middelfart. Vi valgte kommunen blandt andet fordi vi følte, at det ville være en godt sted for vores børn at vokse op. Vi blev tiltrukket af en tilsyneladende moderne kommune - eksempelvis, når det kom til at tænke på klimaet. Vi ønsker ikke, at vores børnehavebarn skal udsættes for det pres, der i stigende grad opleves i hans institution. Derfor har vi indrettet os således at én forældre arbejder deltid. Men det er jo ikke alle, der har de muligheder, og der er simpelthen brug for handling NU.

Læserbrev

Lokaldebat: Skal de små skoler opretholdes, betyder det færre midler til resten af skolerne

Lokaldebat: Forhenværende byrådsmedlem Elin Svensens hjerte brænder for de dyre små folkeskoler i Middelfart Kommune på trods af, at avisen aktuelt har dokumenteret, at eksempelvis Fjelsted-Harndrup Skole opgjort pr. elev er langt dyrere end den billigste, nemlig Lillebæltsskolen. Det bekymrer ikke Elin Svensen (og Lilly Jørgensen, red.) (deres læserbrev blev bragt i Fyens Stiftstidende 9. oktober, red.), og hun accepter blankt, at det betyder et svækket skolevæsen i hele Middelfart Kommune med færre elevaktiviteter og ringere arbejdsvilkår for lærerne. Og hvorfor så det? Jo, penge kan som bekendt kun bruges en gang, så når skolebudgettet ligger fast og de små skoler skal opretholdes, betyder det færre midler til resten af skolerne. Det er en præmis, som Elin Svensen kan leve med. Det kan vi ikke som konservative, for hvem styrket faglighed og løfteevne i folkeskolen er et mål. I den henseende er der meget at indhente i Middelfart Kommune, hvor vi målt på løfteevne ikke har noget at prale af sammenlignet med andre kommuner. Tværtimod er der plads til forbedring.

Læserbrev

Kære 32 erhvervsledere

Læserbrev: Når I, i JydskeVestkysten den 10. oktober, skriver om kommunens udfordringer og det ansvar, vi har som byrådspolitikere, er vi sådan set enig med jer et stykke af vejen. Vækst og øget bosætning er vigtige elementer i en positiv fremtid for Kolding Kommune. Vi synes dog, I mangler en vigtig pointe. For det er fint, at vi har fokus på øget bosætning. Men hvem ønsker at flytte til en tom skal? Hvis vi skal have folk til at flytte til Kolding, skal kvalitet til vores børn tænkes ind. Stærke daginstitutioner, folkeskoler og fritidsfaciliteter tiltrækker nye borgere til kommunen. Desværre kommer de planlagte besparelser på ca. 45 mio. kr. i 2020 og 60 mio. kr. i 2021 til at ramme blandt andet folkeskoler og daginstitutioner. Vores nuværende tilbud bliver i den grad en light-model. Det er ikke bare uanstændigt overfor de børn og unge, der allerede bor her. Det vil også skræmme nye børnefamilier væk. Hvem vil bo et sted, hvor deres børn i den grad bliver nedprioriteret i det kommunale budget? Vi kan i SF ikke se os i et budget, hvor der skal spares urimeligt meget på børneområdet. Derfor har vi taget det ansvar at stemme nej til det budget, som forligskredsen har fremlagt. Vi fremlægger et alternativt budget, som viser, at der er en anden vej at gå med plads til, at vores børn trives og udvikles. Vækst skabes ved at flere familier slår sig ned i Kolding. Og betaler skat her. Vi har lige nu nogle af landet bedste folkeskoler og daginstitutioner, der scorer højt fagligt og pædagogisk. Det skal vi blive ved med at have og bruge det som en del af en attraktiv bosætningsstrategi. På den måde smelter vækst, erhverv og kerneopgaver sammen.

Annonce
Debat

Debat: Lad de unge få et frirum til at skabe uden karakterer

Dronningen sagde de berømte ord om, at vi skal huske at gøre noget unyttigt. Målsætning har længe været et individuelt selvrealiseringsprojekt ud fra en entydig betragtning om, at nytteværdi måles i resultater. Humanistiske og kreative fag nedprioriteres ud fra samme devise. Men vi kan ikke lade de unge gå rundt med alvorstunge miner og tunge skuldre, fordi de konstant bombarderes med dommedagsprofetier eller skyhøje præstationskrav med klimadepression og præstationsangst til følge. Lad de unge få præstationsfrie rum, hvor de kan udfolde sig uden bedømmelse ikke bare i kreative fag, men også i de boglige fag og skrive stile, lave projekter i fysik, kemi og biologi, fordybe sig i et historisk eller samfundsvidenskabeligt emne uden karakterbedømmelse, så glæden ved at skabe og ved at udfolde sig, stimuleres med skuldrene nede. Angst og depression hæmmer kreativiteten, og de unge fortjener at opleve sorgløshed, uden at det behøver foregå i en flugt af stimulanser og alkoholtåger. Men vi fortjener også som samfund at styrke livskvaliteten. Vi mennesker er jo ikke øer, vi er tæt forbundne med hinanden og med naturen. Samfundssind er at passe godt på de fælles værdier, måske skulle vi også opdyrke natursind her i 2019 og styrke forståelsen for den rigdom, skønhed og mangfoldighed, der er i livet og i naturen omkring os, som vi selv er en del af. Hvor naturvidenskaben kan fortælle os, hvorfor det er så vigtigt at passe godt på naturen og hvordan, kan humanismen finde mening og sammenhænge. Kunst og kulturliv giver os oplevelser der rør os eller reflektion over, hvad det vil sige at være menneske. Det unyttige er i høj grad nyttigt.

Læserbrev

Et godt børneliv starter ikke med besparelser

Læserbrev: Børn i Kolding risikerer et langt ringere børneliv i dag - og fritidstilbud, hvis politikerne i Kolding vedtager millionbesparelser på børneområdet de kommende år, som det fremgår af budgetforliget for 2020. I 2020 skæres der knap 27.5 mio. kr. fra børne- og uddannelsesområdet, og nedskæringer følger de kommende år, selvom der kommer flere børn til. Hvis dette bliver gennemført, vil det betyde færre voksne til vores børn. Forskning viser, at en høj pædagogandel i dag- og fritidstilbud øger børns trivsel, selvværd, resultater og lavere frafald i ungdomsuddannelser. Gode normeringer reducerer stress hos børn, giver bedre social tilpasning og reducerer antallet af konflikter mellem børnene. Som pædagoger oplever vi, at børn i Kolding allerede i dag savner pædagoger til at stimulere sprog, sociale og følelsesmæssige kompetencer og indlæring. Fx når lille Lukas ønsker at deltage i en legerelation, men har svært ved at formidle sit ønske og har brug for en voksen til at hjælpe ham i gang. Det er ikke muligt før efter kl. 9.00, da der ikke er personale nok til at varetage denne opgave. I skolen sidder Ida på 7 år, som har massive vanskeligheder i hjemmet. Hun har støttetimer i skoledelen, som varetages af en pædagog. Når Ida går i SFO’en får hun ingen hjælp og har samme vilkår som resten af børnegruppen. Det bevirker, at Ida bliver udadreagerende og til fare for sig selv og andre. Ida har brug for støtte i SFO'en til at klare de udfordringer, hun står i. Pædagogerne føler sig magtesløse, da de ikke har mulighed for at hjælpe Ida, når 25 andre børn har også brug for hjælp. Vi ønsker, at politikerne i Kolding Kommune vil frede børnene, sikre flere pædagoger og som minimum opretholde nuværende antal pædagoger i både dagtilbud og skole. Med et mål om minimumsnormeringer i fremtiden går Kolding Kommunes budgetforlig den modsatte vej: Det risikerer at forringe normeringer. Serviceniveauet står til yderligere forringelser, og politikerne er derfor nødt til åbent at fortælle forældre og borgere, hvordan servicen og velfærden forringes. Hvilke børn skal ikke have hjælp og støtte? Kolding Kommune vedtager budgettet torsdag den 31. oktober 2019.

Kommentar For abonnenter

Lokalredaktørens kommentar: Der er egentlig kun et rigtigt valg om Gauerslund Idrætsanlægs fremtid

Gauerslund: Jeg misunder ikke politikerne i Vejle Byråd, for det er nu, de for alvor skal vise, hvad de lavet af. Det er nu, der skal fordeles penge, for budgetforhandlingerne er i fuld gang, og hvor der deles penge ud, er der vindere og tabere. Nogen får, andre får ikke som håbet. Nogen får slet ingenting. Men hvad angår Gauerslund Idrætsanlæg, er det ikke spørgsmål, om der findes penge eller ej. Penge skal findes, alt andet vil være verdens dårligste joke. Børkop og Brejning er i så hastig vækst, at det er svært at følge med i området, og det eneste, kommunen lige nu kan tilbyde de mange tilflyttere, er et par haller, hvoraf den ene er meget træt og slidt. Noget skal ske, og det skal helst ske straks, men så simpelt er det heller ikke. For skal man vælge den løsning, som er nemmeste at gå til, ja, så er der en chance for, at man ikke fremtidsikrer nok. Kort sagt: Hvis man vælger at lave tilbygninger til det nuværende, er det et hurtigt fix. Omvendt kan man vælge at bygge helt nyt og dermed tænke 40 år ud i fremtiden, men det koster, og det udskyder byggeriet, og tid er penge i et område, hvor halkapaciteten er grotesk lav. Nyt eller tilbygninger? Det valg sidder politikerne med nu. Og det er så deres rolle lige nu. Jeg misunder dem ikke, for egentlig er der kun et rigtig valgt, nemlig at bygge nyt og dermed kigge ind i fremtiden, men det er trods alt også nemmere sagt end gjort. I sidste ende skal et stort økonomisk puslespil gå op. Sådan er det, når budgetter lægges. Spændende bliver det. Terningerne er kastet.

Debat

Debat: Folketingets åbning – rigets stilling, respekt for håndværket og farveblind blokpolitik

I sidste uge åbnede folketingsåret. Det første med Mette Frederiksen som statsminister. Og dermed hendes første åbningstale. Det fremgår af Grundlovens §30, at statsministeren ved folketingets åbning skal give ”en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringens påtænkte foranstaltninger”. De fleste har efterfølgende karakteriseret den del af talen, som handler om rigets almindelige stilling – og med rette synes jeg – som meget dyster. På den anden side var der også mange der mente, at Poul Schlüters åbningstaler altid var overoptimistiske med sætningen om, at det ”går ufatteligt godt”. Men jeg tror ikke det gavner respekten for det politiske håndværk, at man så åbenlyst ønsker at fremme ens fremtidige politiske resultater på baggrund af et forværret billede af den faktiske situation Omkring den del af talen, som burde handle om regeringens påtænkte foranstaltninger, er mange også enige om, at indholdet var tyndt. I hvert fald tyndt i forhold til helt konkrete forslag og initiativer. Til gengæld rakte hun armen ud til bredt samarbejde. Også hen over midten. Efterfølgende har regeringen besluttet at forsøge at lave en finanslov gennem blokpolitik. En rød blokpolitik. Men jeg formoder, at Mette Frederiksens tidligere modstand mod blokpolitik var farveblind. Der skal selvfølgelig være plads til politisk uenighed, men under en åbningsdebat bør man også kunne diskutere nye løsninger fordomsfrit. Heldigvis var åbningsdebatten ikke udelukkende et møde mellem de to velkendte argumenter: ”Du er dum”, og ”det kan du selv være”.

Læserbrev

Ungeklimaråd i Kolding kommune

Læserbrev: Med tilblivelse af ungeklimarådet i Kolding kommune venter ”alle” spændt på, hvad og hvilke ideer, i hvilken virkelighed denne gruppe kan tilfører Kolding kommune samt indbyggerne noget brugbart. Hvad har bragt vores samfund hertil - hvorfor og hvordan er Danmark blevet en del af den rigeste verden, den korte udgave, fordi vi har brugt de menneskelige ressourcer optimal. Alt handler om udvikling, optimering, uddannelse, sundhed, omsorg samt meget andet, som vi i hverdagen tager for givet og derfor næppe registrerer. De første signaler jeg er gjort bekendt med (gennem pressen) går mere på gruppemedlemmernes personlige oplevelser og holdninger til eks. et rygestop. Dette vil straks kunne måles og mærkes i egen krop, jeg/andre vil aldrig oplever klimaændringer af den vej. Men det tæller på en anden bane, nemlig - forbrugsafhængighed barometeret, som er den direkte årsag til klimadebatten. Jeg kan nemt frygte, at ungeklimarådets tilblivelse vil blive gjort med ”ført” hånd. ”Store” guruer vil formulere strategien, og dermed bliver de unge mennesker rene statister i endnu en fordrejet klima debat. Jeg vil gerne invitere ungeklimarådet på en tur til Stubbum, hvor et klimaprogram er under udformning. Under navnet: Klima pleje. Første del af projektet er opgravning af vejgrøfter langs vejnettet, så vi forebygger oversvømmelser forårsaget af blokeringer af aftrækket. Arbejdet foregår bæredygtigy, klima skånsom og ikke mindst sundt for krop & sjæl - nemlig med skovl og spade. I forbindelser med den fysiske kontakt med naturen kommer der en masse viden, som blandt andet går på eksempelvis flere landmænd pløjer langt ud over egen skel og dermed ødelægger den sparsomme natur, der stadig er vild. Turen til Stubbom skal naturligvis foregå Co2 neutral, nemlig på cykel. Pressen er hermed inviteret.