En ny midtjysk luksusmotorvej er et samfundsøkonomisk attentat i særklasse

Læserbrev: Vejdirektoratet har for nylig offentliggjort VVM-redegørelsen for en ny midtjysk motorvej, kendt som Hærvejsmotorvejen. VVM'en afslører definitivt, at luksusmotorvejen er en økonomisk uforsvarlig investering! Den interne rente afgør, om en ny motorvej er en god forretning. Dansk Byggeri, Kraka m.fl. har fastslået, at et projekt er rentabelt, når den interne rente er mindst fire pct. Overalt i Danmark findes ønsker til nye vejanlæg, der har langt højere intern rente. Bundgrænsen bør være min. fem pct., inden et projekt går videre til dybdegående teknisk og politisk behandling (jf. margin til fejlskøn). VVM'en afslører, at luksusmotorvejens seks linjeføringer opnår en intern rente på beskedne 2,5-3,9 pct. - en elendig samfundsøkonomi med andre ord. Heri indregnes privatbilisters tidsbesparelser med 140 kr./time. Det er uvist, om der er indsat bagatelgrænser, men alle kan vel tåle 5-10 minutter ekstra køretid, hvis turen går til Viborg eller Aalborg i myldretiden. Korrigeres der herfor, falder den interne rente for luksusmotorvejen markant. Private ejendomme rammes af store værditab, når en ny motorvej dukker op i nabolaget, selv ved ret store afstande. Ejendommenes omsættelighed reduceres, og ejerne udsættes i værste fald for stavnsbinding. Det indregnes ikke i den interne rente, hvilket er endnu en grov fejl. Luksusmotorvejen vil torpedere store sammenhængende, unikke naturområder. Her i området bl.a. Randbøl Hede, der sammen med Frederikshåb Plantage udgør Trekantområdets eneste Stilleområde med over 50.000 besøgende årligt. Uanset linjeføring bliver hele området hårdt støjramt og dermed værdiløst i rekreativ forstand. Et økonomisk tab som følge heraf indregnes heller ikke den interne rente, hvilket er en fejl, da det er faktisk muligt at prissætte naturen, hvilket forskere ved bl.a. KU påviser. Så derfor drop luksusmotorvejen. Afhjælp trængselsproblemerne på E45 ved udbygning til tre spor i hver retning, fra grænsen til Randers N, og eventuelt en ekstra bro over Vejle Fjord. Alt dette kan ske meget hurtigere og for færre penge, end samfundet kunne have spildt på luksusmotorvejen. Det er fakta, uanset at en række kommunalpolitikere og virksomhedsejere nu forsøger at negligere den ekstremt dårlige økonomi i luksusmotorvejen.

Økonomien skal ikke bestemme tidspunkt for skolestart

Svar til Jens Jørn Pedersen: Tak for debatten

I demokraticontainerens korte levetid har vi oplevet mange forskellige debatter, der hver især har haft sit eget liv. Det er meget forskelligt, hvor mange mennesker der møder frem, og hvilken retning debatterne får. Heldigvis. Det er netop en del af formålet og et tegn på, at containeren lykkes. På det seneste er debatterne blevet bredt ud og har sat spor i den almene debat i byen, hvilket, vi mener, er rigtig positivt. De to partier, der er værter for aftenens debat, sætter præmissen for indholdet, og fra styregruppens side hjælper vi til med at fordele ordet, hvis vi mener, det gavner debatten. I tirsdags var der over 20 mennesker fra syv partier tilstede, og derfor var det vigtigt med en ordstyrer, der hjalp værterne med at holde fokus på det tema, der var valgt for aftenen og til at sørge for at alle, der ønskede det, fik ordet. Lars Ejby deltog i debatten og er samtidig politisk leder for kulturen i Fredericia. Det virker derfor naturligt, at han fik lov til at forklare og opklare ting for debatten. Vi oplevede, at både Lars og andre søgte bud på, hvordan vi får udbredt forskellig kultur til hele kommunen. Demokraticontaineren anvendes på ingen måde til at tage trykket af kritikken. Vi har også ofte fået skyld for det modsatte. Heldigvis. Og det giver et meget godt billede af, hvordan den politiske debat skal være. Når vi fordeler værter til debataftnerne, forsøger vi så vidt muligt at sætte to partier sammen, som normalt ligger et stykke fra hinanden politisk. Tidligere på måneden var det Alternativet og Venstre der var værter, i tirsdags var det De konservative og Socialdemokraterne og næste tirsdag er det SF og Dansk Folkeparti. Vi oplever efterhånden, at langt de fleste partier i Fredericia deltager aktivt i debatten, gerne vil være værter og at temaerne breder sig godt ud. Synspunkterne på debataftnerne spænder vidt, og vi oplever stor vilje til at lytte til hinanden og blive klogere. Vi ser læserbrevet fra Jens Jørn Pedersen, som en invitation til at diskutere debatten. Dog mener vi ikke, det tjener noget formål at hænge deltagerne i debatten ud offentligt, og føler kritikken af debattens ordstyrer er malplaceret og postulerende. Vi er kede af, at demokraticontaineren og debatten denne aften ikke levede op til Jens Jørn Pedersens forventninger. I vores øjne forløb debatten i tirsdags ret godt, og det blev en bred og nuanceret debat. Der var en del socialdemokrater til stede, hvilket virker naturligt, da de denne aften var én af de to værter. Vi oplevede også, at der blev gået kritisk til elementer af kulturpolitikken, og at debatten spændte vidt. I styregruppen tager vi meget gerne imod forslag til, hvordan debatterne kan styrkes og rammerne være anderledes, men forbeholder os også retten til i sidste ende at sætte rammerne for den gode debat. Redaktionen: Fredericia Dagblad har også givet Lars Ejby Pedersen mulighed for at kommentere Jens Jørn Pedersens læserbrev, men det har han ikke ønsket.

Lokalformand for vandråd: Jeg forstår ikke formålet med denne skræmmekampagne

Debat: Lad os undersøge interessen for en fire-dages arbejdsuge

Lokaldebat: En kommunes administration er ikke bedre end dens medarbejdere. Derfor er det altid en udfordring at skabe så godt et arbejdsmiljø som muligt. Det kræver mod til blandt andet at eksperimentere med de administrative medarbejderes arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse. Det mod har de i Odsherred Kommune, hvor der kører et treårigt forsøg med en fire-dages arbejdsuge fra mandag til torsdag med en ugentlig arbejdstid på 35 timer og to kompetencetimer, der blandt andet kan spares op til kursusdage. Forsøget omfatter HK, DJØF og Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer, og de foreløbige resultater tegner lovende. I forhold til borgerne betyder de fire længere arbejdsdage, at borgerne kan komme i kontakt med administrationen efter almindelig kontortid helt frem til klokken 19 mandag til torsdag og uden konstateret fald i produktiviteten. Endvidere svarer 80 procent af medarbejderne, at de er tilfredse med ordningen, og 69 procent har fået en bedre arbejdslivs- og privatlivsbalance. I Odsherred Kommunes ældrepleje, daginstitutioner og på skolerne er arbejdsugen af gode grunde den kendte. Derfor et konservativt forslag i Middelfart Byråd om at undersøge interessen blandt rådhusets administrative medarbejdere for at opstarte et lignende forsøg i Middelfart Kommune. Det kunne nemt vise sig at være til gensidig glæde for ikke bare administrationen, men også for borgere med ærinder på rådhuset.

Stop hemmelighedskræmmeriet omkring Voss-grunden

Replik til replik: Karsten Byrgesens svar på kritik efterlader flere spørgsmål end svar

Læserbrev: Karsten Byrgesen forsøger i et læserbrev 18. februar at svare på mine tilsyneladende lidt for alternative spørgsmål, men jeg undrer mig over hans forklaringer, og det udløser blot flere spørgsmål. Først og fremmest får Karsten Byrgesen det til at se ud som om, at kommunen blot har købt Voss-grunden og til den rigtige pris, men hvad er den faktiske pris for den pågældende grund? For selvom kommunens pressemeddelelse ikke nævnte Sjællandsgade 2, så var den åbenbart også en del af handlen. Det har jeg så først erfaret efter mit læserbrev - sådan er det jo, når der er lukkethed, og beslutninger som disse træffes på punkter, der er lukkede for borgerne at følge med i. Bilagene er heller ikke offentligt tilgængelige, når beslutningerne træffes på lukkede punkter, så man skal selv i gang med det store gravearbejde for at få indsigt i, hvad der er besluttet, og selv her har man ikke en jordisk chance for at have helt styr på, hvad der er op og ned, og hvad bevæggrundene er. Så nævner Karsten Byrgesen, at jeg bare kan være deltagende i de fora, der i samarbejde med borgerne sætter dagsordenen. Er jeg den eneste, der ikke kender til disse åbne fora, hvor alle borgere tilsyneladende kan deltage og sætte dagsordenen? Hvilke fora mener du, Karsten Byrgesen? Jeg kender til muligheden for at møde op og se, at der bliver nikket godkendende til de åbne punkter på byrådsmøderne, men der er jo også lukkede punkter, så i hvilke fora kan jeg være med til at diskutere disse, inden de skal besluttes? Så afholdes der til tider borgerinvolverende borgermøder, men personligt oplever jeg, de er meget agendastyrede og følger det pågældende udvalgs agenda. Dermed ikke et sted, hvor borgerne kan sætte dagsordenen. Borgerpanelet har jeg også været aktiv i og svaret på de undersøgelser, man gerne vil have input til, men det har man lukket ned, så det kan heller ikke være det forum, du hentyder til. Har været en hel del i Demokraticontaineren og været med i spændende debatter om mangt og meget om Fredericia Kommune, men har endnu ikke mødt dig der, og faktisk er den ikke ret brugt af byrødderne, medmindre deres parti står for emnet. Så jeg er altså meget i tvivl om, hvilke fora du hentyder til? Hvilke fora skal man deltage i for at få mulighed for at være med til at sætte dagsordenen? Så ja, der er masser af uklarhed i forhold til jeres dispositioner, men du kan da starte med at uddybe, hvad grunden og Sjællandsgade 2 skal bruges til, og hvilke fora man skal deltage i for at være med til at sætte dagsordenen.

Oversvømmelse/nybyggeri

Læserbrev: Så skete det igen. Der kom store mængder regn til Kolding, som medførte store oversvømmelser i hele ådalen. Det medfører store bekymringer og udgifter for beboerne i området, og det er formegentlig ikke sidste gang det sker. Trods udsigten til meget mere oversvømmelse i fremtiden har politikkere i Kolding Kommune nok en gang vendt naturen ryggen, og er ved at lave en ny lokalplan for den gamle vandværksgrund. Det første forslag gik på at bygge cirka 40 boliger på grunden. Vi beboere i området prøvede dengang at gøre vore politikkere opmærksom på problemstillingen omkring så mange nye boliger på så lille en grund, men forgæves. Der kom så en ny privat udenbys byggeherre på banen. Deres krav for at kunne få økonomi i byggeriet var 86 boliger i 4 etager og på op til 16 m2.. I forslaget forsvinder en stor del af det grønne skovområde mod vest. Kolding Kommunes miljø afdeling skriver desuden, at byggeriet ikke må påvirke grundvandet i området. Men der skal ikke meget fantasi til at tænke, hvad der vil ske i området, når man bygger så store blokke. Det vil kræve at der grundvandssænkes i området, hvilke vil medføre højre grundvandspejl omkring kolonihaverne og i den grønne korridor, der i dag forbinder Ådalen. Jeg er meget bekymret for påvirkningen af natur og fauna i området. Ydermere er dette område markeret som et geologisk beskyttelsesområde. Jeg mener ikke, det er hverken ordentlig eller rimelig argumentation, at bygherre giver udtryk for, at det ønskede antal m2 er en forudsætning for projektets realisering. Hvis bygherre investerer i en byggegrund, hvor der ligger en godkendt kommuneplan til 42 boliger, og derefter betinger sig, at der må opføres 86 boliger for at realisere byggeriet, må det opfattes som gambling fra bygherres side. Det lyder ikke særligt redeligt, men nærmere som afpresning, af en kommune med lidt ondt i kassebeholdningen. At en yderligere reduktion i etagehøjden vil fjerne det økonomiske fundament, for at gennemføre projektet, kan bygherre kun takke sig selv for. Det skyldes nok, at de har købt for dyrt, netop fordi grunden ikke er klar til at rumme et så stort byggeri og når man ved, at grundvandsspejlet er på cirka ½ m, ved man godt, at der skal bruges rigtig mange penge på at ramme store betonsøjler ned. Så kære politikkere. Tænk jer om! Vil i tilgodese en udenbys entreprenør eller de lokale beboere? Når i som politikere sætter en proces i gang omkring indsigelser/høringer så prøv at tage de lokale beboere seriøst, de er oppe mod en udenbys entreprenør med råd til dyre advokater. Jeg har intet imod, at der bliver bygget på grunden, men det skal ske så både natur og mennesker tilgodeses.

Hverken journalister eller politikere kan fælde dom: Det er først nu, Britta Nielsen er dømt

De lediges vilkår i Kolding

Læserbrev: Jeg vil gerne sende mine kommentarer til Kim E. Enghoff, som havde et læserbrev i JydskeVestkysten den 8. februar 2020 ”Heksejagt på de ledige i Kolding”. Jeg vil give ham fuldstændig ret. Jeg er 65 år og har været ledig i syv måneder. Jeg er så i en lidt anden situation, for her vil Jobcentret ikke hjælpe, jeg vil rigtig gerne i job og mit ønske er ikke at stoppe, når jeg er 66 år, men Jobcentret har ingen initiativer, men vi er enige om, at jeg ikke bliver udvalgt fra bunken hos arbejdsgiverne. Det grå guld er passé. Jobcentret har så forslået, at jeg er opsøgende, og via netværk alt er prøvet og bliver prøvet men altid ”Nej tak” Hver gang jeg er til møder, henviser jeg til, at der står i Jobcentrets skrivelse ”mine jobmuligheder” og om jeg har behov for støtte, dertil er svaret: ”Det er en standard skrivelse”, så der er Jobcentret ikke forpligtiget til at yde noget. Jeg har mødt adskillige jobkonsulenter, men det er – ude af øje ude af sind. På huset, hvor Jobcentret er, hænger et banner: ”Her arbejder vi for at få dig i job”, men det betyder heller ingenting, de snakker udenom hver gang, jeg spørger til det. Jeg kunne godt tænke mig, at få det på det rene med, hvis interesser man varetager på Jobcentret, jeg føler ikke det er den ledige. Hvad det end skyldes. Alle ved at jeg automatisk bliver overført til folkepension sidst på året, så alle sidder lidt tilbagelænet og venter. Det er utrolig lidt at Jobcentret laver for at få de ældre årgange i job, for at sige det som det er, ingenting. Men det mærkelige er, at deres arbejdsgiver ikke følger op på, hvor mange der kommer i job via jobcentret, for at se om det virker og hvad skatteborgernes penge går til. Succeskriteriet for en medarbejder må være, hver gang en ledig, især de hårdest ramte, kommer i job, men sådan ser vi jo forskelligt på det. Jeg er dog stadig så meget optimist, at jeg håber på, at jeg en dag bliver fundet i ”bunken” til mit største ønske: Et deltidsjob.