Denne artikel er sponsoreret af Kronjysk Auktion ApS
Når virksomheder flytter, rydder op, lukker aktiviteter og står med overskydende inventar, maskiner og restpartier, kan brugbare aktiver hurtigt ende som en praktisk udfordring. De fylder, binder værdi og kræver tid at få solgt. Det er netop den opgave, Kronjysk Auktion ApS vil løse. Det nystartede auktionshus åbner for sine første onlineauktioner d. 1. juni og henvender sig både til erhvervskunder og private.
“Hvis en virksomhed har overskydende inventar, maskiner eller restlager, der bare står og samler støv, tilbyder vi en mulighed, hvor kan man let kan få det omsat,” siger Chris Nielsen, direktør i Kronjysk Auktion.
For de fleste virksomheder vil det være en besværlig og tidskrævende proces, når man pludselig skal af med en blandet samling af inventar, maskiner eller løsøre. Her ser Chris Nielsen onlineauktioner som et alternativ til selv at oprette annoncer, svare på henvendelser og forsøge at ramme de rigtige købere.
“Hvis man ikke selv har infrastrukturen til at sælge den type varer effektivt, giver vores auktionshus en salgskanal. Vi tager billeder, beskriver varerne, sørger for annoncering og får det sat i system,” siger han.
Han påpeger det vigtige i, at auktionen skaber en tydelig ramme om salget. Varen bliver synlig i en periode på typisk 3-4 uger, og sælgeren får en professionel proces frem for et langstrakt salg på tilfældige platforme.
”Vi markedsfører blandt andet på Gul&Gratis og Bilbasen, så vi også fanger de folk, som kun kigger med på de normale handelsplatforme.” siger Chris Nielsen.
Genbrugstanken vinder indpas
Kronjysk Auktion går ind i et marked, hvor flere virksomheder og private ser anderledes på brugte aktiver end tidligere. Den cirkulære økonomi er ved at blive en del af tankegangen. Det handler ikke kun om pris, men også om genbrug, ressourceudnyttelse og muligheden for at give udstyr længere levetid.
“Der er mange ting, som stadig har værdi for andre, selv om de ikke længere har værdi for den virksomhed, der ejer dem. Det er netop dér, auktioner kan noget,” siger Chris Nielsen.
Kronjysk Auktion vil som udgangspunkt sælge varerne fra den lokation, hvor de allerede står. Det kan gøre processen lettere for sælgeren og samtidig begrænse unødig transport.
Chris Nielsen påpeger, at gennemsigtighed for køberne er en central del af konceptet. Kronjysk Auktion arbejder med princippet om, at det beløb, man byder, også er det beløb, man betaler.
“Det du byder, er det du betaler – inklusiv moms og salær – og der adskiller vi os fra andre auktionshuse. Det er vigtigt for os, at køberen kan gennemskue prisen,” siger han.
Konkursboer og Gældsstyrelsen
Selv om Kronjysk Auktion er en ny virksomhed, bygger projektet på nøglepersoner, der har stor erfaring fra auktionsbranchen og et fælles ønske om at gøre digitale auktioner enkle, overskuelige og relevante for både sælgere og købere.
At få omsat et konkursbo til rede penge indenfor rimelig tid, er en udfordring, som advokaterne gerne skubber videre. Der er desværre mange virksomheder i Danmark, der går konkurs, understreger Chris Nielsen.
”Vi arbejder også på at få et samarbejde med Gældsstyrelsen, som har mange forskellige typer varer – fx beslaglagte biler, hvor lånet ikke er blevet betalt. Det vil kræve, at vi udvider vores fysiske rammer, så vi kan afholde fysiske auktioner også. Vi er også i gang med få aftaler på plads med flere andre samarbejdspartnere, der har deres egne handelsplatforme,” siger han.
Hvis en virksomhed har overskydende inventar, maskiner eller restlager, der bare står og samler støv, tilbyder vi en mulighed, hvor kan man let kan få det omsat.
Chris Nielsen, direktør i Kronjysk Auktion.
Om Kronjysk Auktion
Kronjysk Auktion ApS er et dansk auktionshus med fokus på online auktioner. Bag Kronjysk Auktion står et team med flere års erfaring fra auktionsbranchen. Vi kombinerer klassisk auktionsforståelse med moderne digitale løsninger for at sikre en smidig og professionel handelsoplevelse. Vores mål er at gøre auktioner enklere, mere ærlige og tilgængelige for alle.
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.