Annoncørbetalt indhold

De ubevidste fordomme i virksomheden

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Såkaldte unconscious bias - eller ubevidste fordomme - kan have indvirken på mange aspekter af ens liv. Hvad end det er i dagligdagen, på arbejdspladsen eller generelt i relationer til andre mennesker. I denne artikel bliver der kigget på, hvad der menes med ubevidste fordomme, og hvad de kan betyde for virksomheden.


De ubevidste fordomme

Det kan måske være relevant at spørge sig selv, hvad unconscious bias - eller ubevidste fordomme - kan have at gøre med drift af en virksomhed. Hvorfor skulle man som virksomhed være interesseret i at beskæftige sig med dette?


Om man kalder unconscious bias for ubevidste fordomme eller unconscious bias er ikke så vigtigt. Det handler mere om, at man som virksomhed er indforstået med, hvad disse ubevidste fordomme kan betyde. For som nævnt tidligere, så findes disse ubevidste fordomme i forskellige aspekter af hverdagen - herunder også på arbejdspladsen.


Disse fordomme kan være en persons forudfattede mening om andre mennesker, som påvirker synet på dem i negativ eller positiv retning. Dette foregår helt ubevidst, så man ikke selv ved, at det er sådan. Selvom ubevidste fordomme kan have påvirke synet på andre i en positiv retning, så betyder det ikke, at ubevidste fordomme er harmløse. Det farlige ved dem er nemlig ikke, at de nogle gange kan være negative, men netop det, at de er ubevidste. Man er altså ikke selv opmærksom på den indflydelse, som de har på ens beslutninger eller generelle syn på verden og andre mennesker. Man har ikke fuldstændig kontrol over sine beslutninger, når det ubevidste tager over, og det gør fordommene farlige.


Derfor er det vigtigt at have øje for fordomme, når der skal kigges på, hvad der kan gøres bedre i virksomheden. Det er ikke altid det, som nemt kan ses, der har størst betydning og skal ændres på.


Et godt eksempel

Diversitet på arbejdspladsen har i de seneste år været et vigtigt emne i erhvervslivet. Dette kan for eksempel være i forhold til kvinders arbejdsroller i en virksomhed, der måske skal justeres på. Dette er et eksempel på, hvornår kan unconscious bias også komme i spil.


Hvis man sjældent ser kvindelige topledere i Danmark, så kan det måske resultere i, at man får en ubevidst fordom om, at en topleder kun kan være en mand. Man udvikler altså en fordom ud fra, hvad man oplever, og dette kan, i nogle tilfælde, betyde, at man ubevidst vælger mænd til sådanne arbejdsroller. Det kan dermed være svært at skabe innovation og en sund kultur i virksomheden, hvis man sidder fast i disse ubevidste fordomme.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.