Derfor møder danskerne flere krav om digital identifikation

Denne artikel er sponsoreret af Casinostuen 

De fleste har prøvet det: Du vil ændre kortoplysninger, hente en pakke eller åbne en ny konto, og skærmen beder om MitID eller en ekstra kode. Tjekket kommer ofte, når man helst vil videre. Alligevel er det blevet en fast del af digitale tjenester, fordi svindel, falske profiler og misbrug af kortoplysninger er blevet langt lettere at sprede på nettet.

Et password kan ikke stå alene

Et password kan blive gættet, genbrugt eller havne i et datalæk. Derfor spørger mange tjenester efter mere end brugernavn og adgangskode, når noget afviger fra det normale. Det kan være et login fra en ny telefon, ændring af e-mailadressen eller et køb, der falder uden for det mønster, virksomheden plejer at se på kontoen. Den ekstra kontrol skal gøre det sværere for en fremmed at overtage adgangen.

Virksomheder har også lært, at et angreb ikke altid begynder med en fremmed computer. En svindler kan få adgang gennem en mail, der ligner en henvendelse fra banken, eller via et gammelt password, som er genbrugt flere steder. Et ekstra tjek kan derfor stoppe forsøget, før der bliver ændret på konto, adresse eller betalingsoplysninger.

Kravene skal dog passe til den konkrete situation. Et nyhedsbrev kræver ikke samme sikkerhed som en bankkonto. Hvis en bruger skal dele følsomme oplysninger, indgå en aftale eller gennemføre en betaling, stiger behovet for sikker identifikation. Det afgørende er, at tjenesten forklarer årsagen i et forståeligt sprog. Brugeren skal vide, hvad der bliver tjekket, og hvor længe oplysningerne bliver gemt.

Platformene skal kende deres brugere

De fleste digitale platforme - lige fra sociale medier til casinoer - har brug for at kende deres brugere. Casinoer er et tydeligt eksempel på, hvorfor digitale tjek er blevet mere omfattende. Når man søger efter casino danmark for at finde et licenseret sted at spille, møder man udbydere, der skal kontrollere alder og identitet, før en konto kan bruges. MitID gør det sværere for mindreårige at oprette sig med falske oplysninger og for andre at spille i en andens navn. Det hjælper også med at håndhæve en frivillig udelukkelse fra spil.

Kravet er ikke opfundet for at gøre oprettelsen besværlig. Et casino håndterer både adgang for voksne, indbetalinger og regler for ansvarligt spil. Derfor er det ikke nok at skrive en alder i et felt. Udbyderen skal kunne knytte kontoen til en reel person og opdage, hvis flere konti bliver brugt på en måde, der giver anledning til et nærmere tjek.

Netop den tankegang finder man også på andre digitale områder. Når en tjeneste kan få alvorlige følger ved misbrug, bliver et almindeligt login sjældent anset som tilstrækkeligt.

Betalinger bliver vurderet undervejs

Mange godkender allerede køb i bankens app eller med MitID uden at tænke længe over det. Kontrollen dukker især op, når en betaling ser usædvanlig ud. Det kan være et køb fra en ny enhed, en ukendt netbutik eller et beløb, der afviger markant fra det normale. Banken kan i de tilfælde kræve en ekstra bekræftelse, før kortet bliver brugt.

Bag kulissen ser betalingsløsninger på flere oplysninger på én gang. De kan blandt andet se, om telefonen er kendt, om kortet tidligere er brugt på den pågældende side, og om købet ligger langt fra det, kontoen normalt bliver brugt til. Formålet er ikke at overvåge kunden, men at reagere, når noget ser forkert ud.

Det kan virke irriterende, men det giver brugeren en chance for at opdage svindel, før pengene forlader kontoen.

Svindlere forsøger ofte at skabe tidspres med beskeder om en lukket konto, en pakke der ikke kan leveres eller et køb, som skal stoppes med det samme. Banker beder ikke kunder om at læse MitID koder op i telefonen.

Virksomheder må ikke samle for meget

Digital sikkerhed giver ikke frit spil til at indsamle alle tænkelige oplysninger. Virksomheden skal kunne forklare, hvorfor den beder om et pasfoto, en adresse eller en fødselsdato. Hvis formålet alene er at bekræfte alder, bør den ikke gemme flere data end nødvendigt. En kort og forståelig forklaring skaber langt større tillid end et afsnit pakket med juridiske formuleringer.

Det gælder også de virksomheder, der bruger eksterne systemer til betaling, kundeservice eller identitetskontrol. Kunden skal kunne se, hvem der behandler oplysningerne, og hvor man får hjælp, hvis noget går galt. Små virksomheder har ikke samme ressourcer som en stor bank, men de skal stadig have styr på adgange, databehandleraftaler og sletning af gamle oplysninger.

Det er især vigtigt, når flere leverandører arbejder sammen. Et firma kan bruge én partner til login, en anden til betaling og en tredje til kundeservice. Jo flere steder oplysningerne bevæger sig hen, desto vigtigere bliver det at vide præcis, hvem der kan se dem, og hvornår adgangen ophører.

En virksomhed bør som minimum:

• begrænse adgangen til medarbejdere, der reelt har brug for oplysningerne
• slette dokumenter og data, når de ikke længere skal bruges
• gennemgå samarbejdspartnere, før kundeoplysninger sendes videre
• gøre det tydeligt, hvor kunden kan henvende sig ved mistanke om misbrug

Alderskontrol breder sig til flere tjenester

Alderskontrol fylder ikke kun hos casinoer. Tjenester med alkohol, nikotin, voksent indhold og visse finansielle produkter skal også kunne afvise mindreårige. En afkrydsning med teksten “jeg er over 18” giver ingen reel sikkerhed, fordi den kan omgås på få sekunder. Derfor vælger flere platforme at koble sig på en eksisterende digital identitet eller bruge en særskilt leverandør til tjekket.

Det stiller et vigtigt spørgsmål: Hvor meget skal brugeren aflevere for at få adgang? Et krav om pas kan være rimeligt på én tjeneste og helt ude af proportioner på en anden. Gode digitale tjenester vælger den mindst indgribende form for kontrol, der stadig kan beskytte brugeren og leve op til reglerne.

Kontrollen skal kunne bruges af alle

Et tjek mister sin værdi, hvis brugeren ikke kan gennemføre det. Nogle har svært ved at skifte mellem computer og mobil, mens andre ikke bruger smartphone. Synsproblemer, motoriske udfordringer eller et uklart sprog kan også gøre en simpel godkendelse unødigt svær. Virksomheder bør derfor skrive klart, vise ét punkt ad gangen og tilbyde hjælp, der ikke kræver deling af følsomme koder.

Der er også brug for en menneskelig vej ind, når teknikken fejler. Kundeservice skal kunne forklare, hvorfor kontrollen blev udløst, og hvad brugeren kan gøre bagefter. Det er bedre at give en konkret forklaring end at vise en fejlkode uden sammenhæng. En god hjælpestruktur gør det muligt at komme videre uden at gøre kunden mere sårbar.

Identitetskrav kommer næppe til at fylde mindre i de kommende år. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvor mange tjek danskerne møder, men om de er rimelige, tydelige og til at gennemføre.

Denne artikel er sponsoreret af Casinostuen