Due Diligence - hvad du bør vide som sælger

Denne artikel er sponsoreret af denmark.dlapiper.com

Overvejer du at sælge din virksomhed? Der kan være mange grunde til at sælge sin virksomhed: Måske har du lyst til at kaste sig ud i et andet projekt, eller også går forretningen ikke som forventet. Eller måske er der personlige eller samfundsmæssige problemer, der spænder ben for forretningseventyret. Uanset grunden vil det føles som en belastning at have et firma, som du alligevel ikke vil arbejde med. Det er derfor oplagt at sælge firmaet og få noget mere råderum i sit eget liv - finder du dog en potentiel køber, bør du være klar på en Due Diligence process.

Hvad er Due Diligence

En Due Diligence process er essentielt en vurdering organiseret af din potentielle køber. Ved processen får han eller hun vurderet forskellige aspekter af din virksomhed, som kan have indflydelse på det endelige købsbud på firmaet - eller måske helt afskrække køberen. Det betyder dog ikke, at du skal opponere en Due Diligence process, for det stopper købet helt. Processen bruges af køberen for at vurdere potentielle risici ved at erhverve sig dit firma, og om det er noget han eller hun kan gå med til ved handlen.

Din part i en Due Diligence process

Som sælger er det din pligt at give køber og hans eller hendes rådgiver adgang til de oplysninger om din virksomhed, som køberen synes er relevant at vide før købet. Det kan spænde bredt og være en total process af hele virksomheden, eller det kan være en mere specifik process og kun fokusere på særlige aspekter. Som sælger har du dog mulighed for visse forbehold: Hvis køberen alligevel ikke er interesseret i købet, er det i din interesse, at virksomhedshemmeligheder ikke afsløres eller udnyttes. Du kan derfor kræve, at køber underskriver en fortrolighedserklæring, før han eller hun får adgang til visse oplysninger. Dermed har du juridisk sikkerhed for dit firmas hemmeligheder.

Due Diligence har flere grene

Som nævnt tidligere, kan Due Diligence processen spænde bredt over alle en virksomheds aspekter. Det kan for eksempel være af juridisk karakter, for at sikre sig, at det, der laves i firmaet faktisk er lovligt, eller det kan være af økonomisk karakter, så køberen sikrer sig, at han eller hun ikke sætter sig selv i gæld ved at erhverve sig det nye firma. Det kan også være af social karakter, hvor køberen undersøger arbejdsmoralen blandt de ansatte eller kundernes opfattelse af virksomheden. Det er sjældent alle typer, der bruges ved hver virksomhedshandel - det er op til køber at vurdere, hvad han eller hun gerne vil have afklaret før et køb.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold