PR-Foto Credit Annoncørbetalt indhold Gammelmandsvorter og tre andre hudproblemer, der kan opstå med alderen - + Del artikel Del Del Print Kopiér link 15 apr. 2025 kl. 10:10 Denne artikel er sponsoreret af Knap MD I takt med, at du bliver ældre, ændrer din hud sig. Det er helt naturligt, men ikke altid lige velkomment. Hudens struktur og elasticitet forandres, og det kan føre til forskellige udfordringer, der ikke ligefrem skaber mere glæde i din dagligdag. Nogle problemer er kosmetiske, mens andre kan være til gene i hverdagen. Herunder bliver du præsenteret for fire almindelige hudproblemer, som kan opstå med alderen. 1) Gammelmandsvorter Gammelmandsvorter er godartede hudforandringer, som ses hos mange. Det er meget forskelligt, hvornår de opstår, men det starter som regel, fra 40-årsalderen og op. De viser sig som mørke, flade eller let ophøjede pletter, der kan være skællende og voksagtige i overfladen. De er helt ufarlige, men kan være kosmetisk til gene for mange, hvilket især gør sig gældende, hvis de sidder synligt. Du kan dog sagtens få dem fjernet, hvis de irriterer dig - fjernelse af gammelmandsvorter foregår typisk med enten frysning, laser eller skrabning hos en hudlæge. 2) Rosacea Rosacea er en kronisk hudsygdom, der ofte debuterer i 30'erne eller 40'erne og bliver mere udtalt med alderen. Den viser sig som rødme, små knopper og synlige blodkar. Den har en tendens til især at vise sig på kinder, næse, hage og pande. Tilstanden kan forværres af faktorer som sol, alkohol, stress eller krydret mad. Det er vigtigt at behandle rosacea tidligt, for hvis der ikke bliver taget hånd om det i tide, kan det ende med at udvikle sig og blive svært at kontrollere. Behandlingen kan omfatte medicinsk creme, antibiotika eller laser, afhængigt af sværhedsgraden. Derfor er det vigtigt at få en hudlæge til at se nærmere på det. 3) Linjer og rynker Med alderen mister huden sin naturlige spændstighed og fugt. Kollagenproduktionen falder, og huden bliver tyndere. Det betyder, at du begynder at se fine linjer og senere dybere rynker - især omkring øjne, mund og pande. Selvom rynker er en naturlig del af det at blive ældre, vælger mange at pleje huden ekstra godt med fugtgivende og opstrammende produkter. Der findes også kosmetiske behandlinger som filler og botox, der bruges til at mindske synligheden af rynker. 4) Voksenakne Du tror måske, at bumser hører teenageårene til, men voksenakne er faktisk ret udbredt - især hos kvinder. Det kan skyldes hormonelle ændringer, stress eller brug af kosmetiske produkter. Voksenakne viser sig ofte som betændte knopper på hage og kæbe. Behandlingen kan være en kombination af hudpleje, receptpligtig medicin og justeringer af din livsstil. En hudlæge kan hjælpe dig med at finde den rette løsning, så du dermed kan bringe din hud i balance igen. Denne artikel er sponsoreret af Knap MD Om Annoncørbetalt indhold Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør. JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.